Faldefærdige huse i en by eller landsby kan få huspriserne til at falde og gøre byerne mindre attraktive at flytte hen i. Derfor vil både beboere og kommune gerne rive de tomme huse ned.
Forfaldne huse i en by eller landsby kan få huspriserne til at falde og gøre byerne mindre attraktive at flytte hen i. Derfor vil både beboere og kommune gerne rive de tomme huse ned.
Det kan lyde underligt at købe en ejendom for at slippe af med den. Men det er præcist, hvad indbyggerne i Sjørring i Thy har gjort. Flere gange endda.
– Vi havde et par huse i byen, der så lidt træls ud, indleder Kaj Thomsen.
Ingen faldefærdige huse i Sjørring
Siden Videncentret Bolius skrev denne artikel i 2020, er situationen blevet bedre i Sjørring.
- Vi er ikke så hårdt ramt længere. Vi er begunstiget af, at nogle køber ejendomme op her i byen, sætter dem i stand og lejer dem ud. Det betyder også noget, at vi har skole, hal og foreningsliv. Men vi skal ikke ret meget sydpå, før det står slemt til, siger Kaj Thomsen i marts 2023.
Sjørring Byudvikling har derfor ikke købt ejendomme i et stykke tid, men har penge på kontoen, hvis det bliver nødvendigt igen.
Sjørring Byudvikling køber og river gamle huse ned
Han er formand for Sjørring Byudvikling ApS. Et selskab dannet af indbyggerne i den lille stationsby med kontant opbakning fra to lokale sparekasser. Formålet er ikke at skabe overskud til ejerne. Ikke direkte i hvert fald. Sjørring Byudvikling opkøber forfaldne ejendomme for at få kommunen til at rive dem ned og overtage grunden. Siden starten i 2015 har over 130 borgere købt en anpart i selskabet.
– Vi har gjort det klart for alle anpartshaverne, at de nok ikke får deres anpartspris igen nogensinde. Til gengæld vil de forhåbentlig kunne se en forbedring i deres huspriser, siger Kaj Thomsen.
Når han skal forklare, hvorfor nedrivningerne indirekte kan være en god forretning, lyder det på kortfattet nordjysk:
– En by, hvor husene forfalder, kan hurtigt komme til at se måj træls ud.
Det synspunkt er han ikke alene med.
Sådan slipper du af med faldefærdige huse
Bor du i nærheden af en forladt eller forfalden ejendom, kan du altid kontakte kommunen og høre, om de kan rive huset ned. Hvis der er penge til nedrivninger i kommunekassen, er der flere muligheder:
- Ejeren kan sælge direkte til kommunen, eller huset kan komme på auktion, hvor kommunen byder på det.
- Nogle kommuner er desuden åbne for aftaler, hvor en privat køber, ofte naboen, overtager en grund mod, at kommunen til gengæld står for nedrivning af huset på grunden.
- Endelig kan kommunen give påbud om nedrivning i forbindelse med en såkaldt kondemnering. Dvs., at kommunen kan erklære et hus uegnet som menneskebolig og påbyde ejeren at rive det ned. Men så skal det kunne dokumenteres, at huset er meget dårligt.
Den nuværende statslige pulje til nedrivning, Landsbyfornyelsespuljen, er som navnet antyder til små byer. Det vil sige byer med under 4.000 indbyggere eller i det åbne land. Nogle kommuner, bl.a. Lolland, har dog selv sat penge af til nedrivninger i større byer.
Landsbyfornyelsespuljen dækker kun private hjem. Et forfaldent landbrug kan godt få stuehuset revet ned, men staldbygninger og lader kan ikke fjernes med statsstøtte.
Lokale foreninger vil nedrive forfaldne huse
I landkommuner over hele Danmark arbejder lokale foreninger på at få nedrevet forladte og forfaldne ejendomme. De sidste to år har de fået øget økonomisk opbakning fra statslige puljer til nedrivning. Over 180 millioner har staten betalt gennem den såkaldte Landsbyfornyelsespulje, der især støtter nedrivninger. Den fungerer som en refusion, der dækker 60 procent af de beløb, en kommune bruger på nedrivning.
I bl.a. Hjørring, Thisted og Lolland Kommuner har borgere også selv betalt for at opkøbe ejendomme eller vedligeholde de tomme grunde, når kommunen har fjernet et hus.
– Vi er interesseret i, at lokalsamfundet fremstår pænt, nobelt og præsentabelt, fortæller Per Møller, næstformand i Utterslev Borger -og Grundejerforening på Lolland.
Utterslev Borger -og Grundejerforening overtage vedligeholdelse af tomme grunde
Foreningens knap 60 medlemmer gør selv kommunen opmærksom, hvis der er huse, som de gerne vil have revet ned. Typisk vil Lolland Kommune købe huset af ejeren eller på tvangsauktion.
Hvis der ikke kan findes en køber til den tomme grund, når huset er væk, kan Utterslev Borger -og Grundejerforening overtage vedligeholdelsen.
– Vi klipper græsset bl.a., fortæller Per Møller, der betragter den aktive nedrivningsstrategi som en succes.
På Lolland slår medlemmer af Utterslev Borger -og Grundejerforening græs på tomme grunde for at få dem til at se pænere ud.
Top 10: Disse kommuner får flest penge fra Landsbyfornyelsespuljen i 2022
De 10 kommuner, der har fået flest penge i 2022 fra Landsbyfornyelsespuljen (tal i millioner kroner).
- Guldborgsund 12,1
- Lolland 10,3
- Langeland 8,0
- Hjørring: 7,6
- Thisted: 7,2
- Tønder: 7,0
- Vordingborg: 6,8
- Bornholm: 6,8
- Vesthimmerland: 6,2
- Sønderborg: 5,8
I alt til alle modtagere: 206 millioner kr.
I regeringens finanslovsforslag for 2023 er der øremærket 100 millioner kr. til videreførelse af landsbypuljen.
Kilde: Bolig- og Planstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Nedrivning på Lolland giver færre huse, men bedre tilflyttere
Der kommer godt nok færre huse i lokalområdet. Til gengæld virker de boliger, der er tilbage, mere attraktive for både fastboende og nye borgere.
– Vi har fået et kønnere lokalområde, og nogle tilflyttere, der holder tingene flot, siger Per Møller.
Tilflytterne er ikke nødvendigvis de højtlønnede skatteborgere, som mange kommuner slås om. Men de er heller ikke de sociale klienter, som alle kommuner gerne vil undgå, siger Per Møller, som oplever, at velholdte småbyer især tiltrækker to typer tilflyttere.
– Enten børnefamilier, der gerne vil have meget plads, og som er villige til at bruge tid og penge på at sætte et ældre hus i stand. Eller ægtepar, der er gået på pension og ikke har hjemmeboende børn. Men som har nogle penge fra salg af en bolig i hovedstadsområdet og gerne vil bruge dem på et billigt hus på landet og en ny bil, fortæller Per Møller.
En del købere anskaffer sig et lollandsk hus som en fleksbolig og bruger det som et slags sommerhus. Men det generer ikke Per Møller, at tilflyttere kun er landsbyboere på deltid.
– Det er gode mennesker at få ind i byen, for de kan en masse ting.
En by uden forfald er en pæn by. I Sjørring Byudvikling Aps er de, med næstformand Kaj Thomsens ord, ”utroligt glade for de statslige nedrivningspuljer”.
Ejere vil ikke altid sælge faldefærdige huse
Selvom foreningerne ofte har bred opbakning i lokalsamfundet, så er det ikke alle, der bryder sig om, at huse bliver solgt til nedrivning. I nogle tilfælde bor ejeren af et forfaldent hus ikke selv i lokalområdet, og så skal der en del overtalelse til, før ejeren går med til at sælge. I andre tilfælde forlanger ejeren en pris, der er for høj. Et sådant hus kan blive stående i årevis, selvom der hverken er købere eller lejere til det.
På Lolland har Utterslev Borger -og Grundejerforening oplevet enkelte personer, der ikke bryder sig om, at faldefærdige huse bliver solgt til nedrivning.
– Det er folk, der er utilfredse med, at kommunen byder på tvangsauktioner. Måske fordi de gerne selv ville købe et billigt hus, siger foreningens næstformand, Per Møller og tilføjer:
– Det er altså ikke noget, vi i borgerforeningen græder over.
Må man udleje dårlige huse?
Til gengæld er nogle borgere ærgerlige over, at det efter deres mening er for nemt at beholde og udleje dårlige huse. En af dem er John Dalsgaard. Han har boet i Rødby, sydøst for Utterslev, siden 1984 og har flere gange henvendt sig til Lolland Kommune med bekymringer over forfaldne huse.
En by, hvor husene forfalder, kan hurtigt komme til at se møj træls ud.
For ham handler det ikke kun om byers udseende, men om sundhed og social retfærdighed. John Dalsgaard mistænker en bolighaj for bevidst at udleje dårligt vedligeholdte huse i Rødby-området til socialt udsatte. Der burde være nogen, der kontrollerede, hvor meget det er rimeligt at tage i husleje for sådan nogle boliger, som dem har han udlejet, mener John Dalsgaard.
Men måske er der hjælp på vej. Fra 2018 har kommunens politikere afsat 1,5 millioner kr. årligt til at forhindre udlejning i sundhedsfarlige boliger. I sensommeren 2019 fik den udlejer, John Dalsgaard taler om, et af sine huse i Rødby dømt til kondemnering. Det skal rives ned.
John Dalsgaard håber, at bolighajerne går en svær tid i møde.
– Det er sådan nogle karle, vi gerne vil slippe af med.
Nedrivning af hus – sådan foregår det
En kommunal nedrivning foregår i flere trin:
- Når det er besluttet, at et hus skal rives ned, hyrer kommunen en miljørådgiver til at undersøge bygningen. Rådgiveren kan finde ud af, om huset rummer farlige stoffer som pcb, blymaling eller asbest. Hvis det gør, skriver miljørådgiveren en rapport om, hvordan de skadelige materialer skal håndteres under og efter nedrivningen.
- Installationerne bliver fjernet. Der bliver lukket for vand og elektricitet, kloakken bliver spærret, og elmåleren og eventuel fjernvarme bliver afmeldt. Den del af nedrivningen kan være dyr for ejeren. Nogle steder i Danmark kan det koste omkring 70.000 kr. i kompensation til fjernvarmeværket.
- Når kommunen har besluttet af rive et antal huse ned, typisk 10-15 stykker, bliver opgaven sendt i udbud. Den entreprenør, der vinder udbuddet, går herefter i gang med at sanere huset. Dvs. at fjerne maling, fliser og belægninger. Naboer får ikke nødvendigvis besked om nedrivningen, medmindre entreprenøren skal ind på deres grund.
- Til sidst bliver husets yderste skal – tag, mure og fundament – fjernet.
Prisen for nedrivningen varierer fra kommune til kommune. I Hjørring var prisen i 2019 omkring 1.400 kr./m2, hvis kommunen havde købt huset, og ca. 1.700 kr./m2 for et privatejet hus. Prisforskellen skyldes moms.
