Makkerparret Christian Friis og Anton Gundersen kombinerer tekst, video og billeder i fortællinger, der beskriver de minder og historier, landets mange forladte huse rummer. Foto: Christian Friis og Anton Gundersen.
Flere end 160.000 danske boliger stod ifølge Danmarks Statistik tomme i 2014. Nogle er faldefærdige og venter på nådestødet fra en bulldozer, mens andres skæbne ligger hen i det uvisse. Sikkert er det til gengæld, at det liv, den sorg og den latter, der engang var i husene, er forsvundet for længst.
Men nu har to journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus sat sig for at rejse land og rige rundt for at fortælle de historier og minder, væggene i de forladte huse rummer.
Projektet, der er døbt ’De forladte adresser’, er Christian Friis og Anton Gundersens afsluttende opgave på studiet og frugten af en enorm nysgerrighed, som makkerparret hurtigt fandt ud af, at de ikke var alene om.
- Folk syntes, det lød spændende at høre, hvorfor husene blev forladt, hvem der boede i dem, hvor længe de har stået tomme og så videre. Der ligger et vist spændingselement i det, for selvom bygningen udadtil ligner en bunke ragelse, kan der sagtens gemme sig en fascinerende historie bag facaden, fortæller Anton Gundersen til Videncentret Bolius.
- En gammel murermestervilla i Nordjylland, der endte i hænderne på Låsby-Svendsen. Indenfor ligger der stadigvæk gamle regninger og breve, fotoalbums med babybilleder og tøjdyr. Vi fandt sågar en dåbsattest fra 1993 på gulvet i et af værelserne. Huset skal rives ned i foråret 2016 af kommunen, som nu har overtaget huset, fortæller Christian Friis og Anton Gundersen Lihn.
Riv dem ned og gød jorden for vækst
Ifølge tal fra Danmarks Statistik var 164.000 boliger i hele landet ubeboede pr. 1. januar 2013. Særligt landdistrikterne er hjemsøgt af tomme, ubeboede skaller, der venter på afklaring. Dette tal skal tages med et gran salt, da det også omfatter boliger, der er midlertidig ubeboet fx i forbindelse med renovering, flytning eller byfornyelse.
Tallet er heller ikke korrigeret for boliger, der anvendes som fritidsboliger. Sidstnævnte praksis med boliger uden tilmeldte beboere, der reelt benyttes som fritidsboliger, er ganske almindelig på fx Samsø og Læsø.
Op mod 100.000 huse kan rives ned
Spørger du Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium, er sandheden derfor snarere, at kommunerne med fordel kan rive et sted mellem 60.000 og 100.000 forladte huse ned. Af samme årsag har Christian Friis og Anton Gundersens ærinde fra starten været underlagt et vist tidspres.
Blandt det, der taler for nedrivning, er en forventning om, at kommunerne derved kan undgå slumdannelse og skabe grobund for et sundere boligmarked.
- Det vil stabilisere boligpriserne i landsbyerne, hvis man kommer af med de ubeboede boliger, der længe har været til salg. Og dertil kommer de sociale konsekvenser, hvor folk, der er blevet stavnsbundne, kan komme væk, har Ellen Højgaard Jensen tidligere fortalt Politiken.
- Helt frem til 1992 fungerede denne bygning i en lille nordjysk landsby som købmand med tilhørende bolig. I dag står den forladt og forfalder. Den venstre del af billedet er taget i 2015, mens den højre halvdel er et gammelt fotografi fra 1956, hvor parret, der dengang ejede huset, fejrede guldbryllup, fortæller Christian Friis og Anton Gundersen Lihn.
Billigere at rive forladte boliger ned
Ellen Højgaard Jensen mener, at det ikke vil koste kommunerne mere at nedrive boligerne end at vedligeholde dem.
Nedrivning af forladte boliger og rønner har været på dagsordenen i skiftende regeringers vækstpakker. I både 2014 og 2015 er der hældt 200 millioner kr. i en pulje, som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan uddele, hvis de økonomisk trængte kommuner i landdistrikterne beder om tilskud til at rive boliger ned.
Men millionerne er ikke blevet brugt, øjensynligt fordi staten kun dækker 60 procent af nedrivningsudgifterne, mens de resterende 40 procent skal komme fra kommunernes egne lommer. Det har for mange kommuners vedkommende betydet, at arbejdet med at rive forladte huse ned er havnet et stykke nede på en liste med økonomiske prioriteter.
Nuancerne gemmer sig under overfladen
I Aarhus medgiver de to journaliststuderende, at de mange forladte huse ikke pynter i landskabet. Mange steder kan forbipasserende være vidne til forskellige stadier af forrådnelse, når naturen i form af mos, svamp og slyngplanter langsomt opsluger det, menneskeheden har forkastet. Men makkerparret fortæller, at de har brugt det som inspiration.
- Når man læser om forladte huse i Udkantsdanmark, så bliver de tit beskrevet som øjebæer, der skæmmer udsigten over landskabet. Det er vi ikke uenige i, at de gør, men vi tænkte også, at der måtte være mere til historien. Og det finder vi kun ud af, hvis vi tager ud og undersøger husene bag facaden, som vi har gjort, fortæller Christian Friis.
- Selvom meget af butikkens inventar i dag er forsvundet, så står der stadig enkelte varer på hylderne. Og butikkens historie er heller ikke glemt blandt byens indbyggere. En nabo fortæller, at butikken bl.a. var berømt, fordi gulvplankerne lige inden for døren var så slidte, at det føltes, som om man gik ned i et hul, når man kom ind, fortæller Christian Friis og Anton Gundersen Lihn.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik står flest boliger tomme i Lolland, Vordingborg, Nordfyns, Svendborg og Mariagerfjord. Fordelt på regioner står det værst til i Region Nordjylland, hvor over 8 procent af landsdelens boliger står tomme.
I denne artikel kan du se 3 eksempler på billeder fra forladte huse med ledsagende tekst fra Christian Friis og Anton Gundersen. Ønsker du at se flere billeder, videoer og læse historierne bag, kan du besøge makkerparrets Facebook-side De forladte adresser.
