NærHeden: Sådan er det at være ny beboer i ny bydel

Vi bliver flere, vi bor tæt, og vi bygger nyt. Alene i 2021 blev der færdiggjort over 35.000 nye boliger i Danmark. Bag tallene gemmer der sig tusindvis af familier og enlige, der er flyttet ind i nyopførte boliger.

Men hvordan er det at være en nutidig nybygger? At være de første, der flytter ind i en ny bydel og skal lære de andre beboere at kende. Hvordan finder man balancen mellem behovet for fællesskab og trangen til privatliv, når boligerne ligger tæt, og naboerne er mange?

2.500 beboere – indtil videre – bor i Nærheden

Videncentret Bolius har besøgt den nye bydel Nærheden, der ligger i Hedehusene vest for København mellem Roskilde og Høje-Taastrup. Siden 2018 er omkring 2.500 personer i alle aldre flyttet ind i områdets rækkehuse og lejligheder. 

I Solrækkerne står beboerne selv for alt såsom sociale arrangementer, aftaler om nabohjælp, indsamling af skrald og højde på hækkene. 

I lejeboligerne Plushusene sørger boligselskabet for at arrangere fællesskabet. Som en del af huslejen står områdets ’værter’ for fester, udflugter og vedligeholdelse.

Naboer er vigtige for tryghed

Uanset, hvordan fællesskabet omkring boligen bliver skabt, er det afgørende for vores følelse af tryghed. Da Statens Byggeforskningsinstitut i 2006 – det nuværende Build – undersøgte, hvad der betød mest for, om man følte sig tryg i sin bolig, var forholdet til naboerne noget af det vigtigste. Naboerne holdt øje med hinandens boliger, stod klar med hjælp og fejrede små og store begivenheder sammen.

Herunder kan du møde ejere og lejere, der fortæller om, hvordan de oplever fællesskabet.

Rosa og Aase blev gode naboer inden første spadestik til Nærheden

Kort om Solrækkerne

• Bebyggelsen Solrækkerne i Nærheden består er 48 ejerboliger, hvoraf de 30 er i to plan, og de 18 er i et plan.
• De første huse i Solrækkerne stod færdige i 2018.
• Husene er beklædt med teglspån og træ og har alle en lille have. Beboerne står selv for at vedligeholde huse og udenomsarealer.

For mange af os tager det lidt tid at lære nye naboer at kende. Sådan var det ikke for Rosa Væggermose og Aase Hansen. De kendte hinanden, allerede før deres huse stod færdige. 

De mødte nemlig begge op, da byggeriet til boligområdet Solrækkerne i Nærheden ved Høje-Taastrup gik i gang. De havde på forhånd købt hvert sit rækkehus med have i det nyanlagte område, og de blev hurtigt enige om at ses igen.

– Så det var både første spadestik til husene og vores venskab, fortæller Rosa.

I dag er Solrækkerne bygget færdigt. En fællesvej, Strædet, går mellem de to rækker af huse i enten ét eller to plan. Alle huse har en lille forhave og en baghave. 

Rosas have er den største. Hun holdt i kø i to timer, da grundsalget startede, for at sikre sig den store grund. Siden hun flyttede ind i marts 2018, har hun tilplantet grunden med blomster og buske.

– Det er rart, når folk kommer forbi

– Så kommer der mange børn om morgenen, som jeg hilser på. Jeg tænker, at dem, man snakker med, kan man ikke blive uvenner med, forklarer Rosa.

En anden fordel ved Solrækkernes byplan er muligheden for at se sine naboer på en uforpligtende måde. Her spiller strædet mellem husene en vigtig rolle, fordi alle beboere går her og har haver, der vender ud til strædet. Det er her, man kan træffe hinanden.

– Vi mødes ofte på strædet, hvor vi står og taler og hygger os sammen, fortæller Aase. 

Strædet i Solrækkerne giver fællesskab

Hun tænker, at det uformelle mødested er en fordel for fællesskabet i dagligdagen.

– I lejlighedsbyggerierne har de mest opgangen som fællesområde, og der mødes man ikke lige og snakker, påpeger Aase.  

Hun har dog lagt mærke til, at nogle af de nyeste lejlighedsbyggerier i området har en gård mellem bygningerne. Her er der fælleshus af glas, bålplads og legeplads, og Aase tænker, at den indretning kan give lejlighedsbeboerne et fællesskab, der minder om det i Solrækkerne.

– De unge ser vi ikke så meget

Det tilfældige møde i hverdagen er vigtigt, for der er ikke mange aktiviteter, der samler alle beboere i Solrækkerne. Fællesskab på tværs af generationer oplever Aase og Rosa kun et par gange om året.

– De unge ser vi mest til grundejerforeningens møde og én gang om året, hvor vi har fælles indsamling af skrald. Så går vi rundt sammen og samler affald op på vores stræde i Solrækkerne og på stien bagved, fortæller Rosa. 

Aase kender ikke navnene på nogen af de unge i Solrækkerne. Hun har lagt mærke til, at der er stor udskiftning blandt de unge familier. Hun vurderer, at det både handler om penge og kvadratmeter.

– Husene er steget meget i værdi, så der har været penge i at sælge. Og selv toetagershusene i Solrækkerne er nok for små, hvis man får to børn. De flytter i hvert fald tit, når de har fået barn nummer to.

– Om morgenen holder Aase øje med, om jeg kommer ud af sengen, fortæller Rosa, og Aase uddyber:

– Jeg kigger efter, om Rosas dør er låst, og hvis hun ikke kommer ud, så sender jeg en sms til hende for at høre, hvordan hun har det.

Derudover har de to naboer et væld af fælles aktiviteter. En ugentlig spilleaften med kort og brætspil, fællesspisning og hjælp til mad og indkøb under sygdom. 

– Vi har også flyttet et skab sammen på en trailer, tilføjer Aase. 

Naboer holder øje med hinanden

Naboskabet bliver kun styrket af, at husene ikke er specielt godt lydisoleret.

– Rosa kan høre, når jeg larmer, fortæller Aase.

– Så ved jeg, du er i live, svarer Rosa.

– Jeg faldt om den anden dag.

– Jeg hørte et brag, så styrtede jeg ind til Aase, og hun var svimmel.

– Det var godt, du kom, siger Aase til Rosa.

Sådan får du fællesskabet til at fungere
Rosa Væggermose og Aase Hansen har lagt mærke til store forskelle i fællesskabsfølelsen i boligområderne i den nye bydel Nærheden, som Solrækkerne er en del af. Deres erfaringer kan inspirere andre til et godt fællesskab mellem naboer.

Gode råd til beboerne: 

• Kom ud ad døren, og snak med naboerne. Ring på, og invitér dem på kaffe.
• Respektér andres grænser. Nogle vil bare gerne være i fred, og det bør naboerne acceptere.
• Hils og vink til naboerne, når du ser dem.
• Børn og hunde kan løbe rundt og larme, og det bør der være plads til blandt ejerboliger.
• Se det som en oplevelse, at folk indretter deres haver forskelligt. 
• Parkér ikke på brandveje og andre beboeres parkeringspladser. Bed gæster om at respektere områdets parkeringsregler.

Gode råd til bygherrerne og planlæggerne

Veje og stier: I Solrækkerne gør veje og stier, at folk uden for området passerer tæt forbi, men i et roligt tempo. Det skaber kontakt til verden udenfor. Samtidig er der god mulighed for at holde øje med, hvem der går ud og ind af boligområdet. Det giver tryghed for beboerne.

Kvaliteten af byggeriet: Er byggeriet fuld af fejl, kan beboerne få et fællesskab, hvor samtaler handler om alt det, der er galt. Stemningen bliver negativ, og bygherren eller boligselskabet bliver en fælles fjende. Hvis der er fejl i boligerne, bør de rettes hurtigst muligt.

I Plushusene er fællesskabet en del af huslejen

Kort om Plushusene

• Plushusene er lejeboliger og opført og ejet af NREP og M+.
• De første boliger stod færdige i 2020, og der er 139 lejemål i alt.
• Familien her betaler 14.000 kr. om måneden i husleje. Prisen er inklusive vand og varme.
• Boligerne er rækkehuse eller lejligheder med et fælleshus, mindre orangerier, legepladser og parkering til cykler og biler.
• Inkluderet i lejen er en vært, der arrangerer aktiviteter for beboerne. Det kan være fastelavn, halloween eller udflugter. Derudover er der en vicevært, der står for vedligeholdelse af omgivelser og bygninger.

Fastelavn, jul og halloween er ofte travle tider for børnefamilier. Men hos familien Le Duc får de hjælp til fastelavnstønden og de hule græskar. 

De bor i boligområdet Plushusene i Nærheden, hvor udlejeren har ansat værter, der sørger for fælles fejring og pyntning til højtiderne. Derudover tilbyder Plushusene også beboerne udflugter, kreaværksted og aktiviteter i områdets fælleshus.

Fælleshus i Plushuse er et plus for børn og unge

Familien Le Duc har deltaget i stort set alle børnearrangementer, siden de flyttede ind i februar 2021, fortæller Phong Le Duc. Han bor til leje i et etplanshus med sin hustru, Cecilie, og deres to fælles børn. Desuden bor Cecilies børn fra et tidligere forhold hos dem hver anden uge. Børnenes fritid var en af grundene til, at familien valgte Plushusene.

– Især de to teenagere, der er hos os hver anden uge, har fået et bedre socialt liv. Da de unge i dag tilbringer en stor del af deres hverdag i den digitale verden, har det været helt fantastisk at have et fælleshus. De er blevet mere fysisk aktive sammen med deres Plushuse-venner og mere kreative også, fortæller Phong.

Nogle vil måske synes, at det er underligt at betale sig fra fællesarrangementer. Men sådan ser Phong ikke på det.

– I min verden er det en fordel at have værter til arrangementer. Det er med til at skabe en dominoeffekt, da beboerne takket været værtens tiltag bliver motiveret til selv at gribe knoglen så at sige og skabe events og arrangementer på egen hånd.

Børnefamilier og seniorer deltager i Plushusenes aktiviteter

Netop børnefamilier med en presset kalender er flittige deltagere i Plushusenes aktiviteter. Det fortæller Dorthe Paradowski, der er marketing manager i Plushusene. Den anden store deltagergruppe er seniorer, som Plushusene kalder ”aktive voksne 55+”.  

Der er dog generationsforskelle. Fester og fællesspisning tiltrækker cirka lige mange børnefamilier og seniorer, men ellers vil børnefamilierne helst deltage i spontane aktiviteter som dans og kreaværksted, oplever Dorthe Paradowski. Seniorerne kan derimod godt lide at langtidsplanlægge:

– Det gælder kortklub, seniortræning og zumba, hvor de booker sig ind flere uger frem.

De indendørs aktiviteter er ikke den eneste service, som Plushusenes beboere betaler for over huslejen. Udeområderne indrettes og vedligeholdes af udlejeren.

Ældre beboere bruger orangerier

Der er flere glashuse, kaldet orangerier, mellem de enkelte klynger af rækkehuse. Især de ældste beboere bruger glashusene, oplever Phong Le Duc. Her kan de sidde i tørvejr og lune temperaturer, mens de følger med i livet udenfor, hvor der er legepladser, stier og små afvandingskanaler med broer. 

Fællesskabet mellem beboerne i Plushusene er generelt godt, synes Phong. Ud over arrangementer møder de jævnligt andre børnefamilier på legepladsen, de har været på fælles ture med andre beboere, og de smalltalker med dem i hverdagen.

Haverne er en skuffelse

Alt i alt oplever familien, at de har opnået det, de håbede på, ved at flytte til området. Ud over børnenes sociale liv valgte de Plushusene på grund af den nærliggende togstation, der gør pendling nemmere for Cecilies børn. Desuden ønskede de sig egen have.

Men lige netop haven er en af de få ting, familien ikke er ubetinget glade for. De ville ønske, at de bedre kunne sætte deres eget præg på den:

– Vi troede at det at leje et rækkehus her ville give os bare lidt have og græs til børnene, men designeren har valgt at plante ubrugbart grønt på de små grunde. Så følelsen af at have et rækkehus er der ikke, synes Phong.