Når der opstår konflikter mellem naboer i etageejendomme, er det ofte på grund af støj. Foto: Colourbox
Hvad er de typiske grunde til nabostridigheder i etageejendomme?
Overordnet set består en nabostridighed af to bestanddele: Både en konkret sag og af en personlig relation.
Nabostridigheder i etageejendomme er hyppige og opstår oftest på grund af støj fra naboer, over- eller underboer, som opleves som generende. Hvis du føler dig generet af nabostøj, er du langt fra alene.
I undersøgelsen 'Danskerne i det byggede miljø', som Kantar Gallup laver for Videncentret Bolius og Realdania, svarer mere end halvdelen af dem, der bor i etageejendom og oplever støjproblemer, at generne skyldes nabostøj.
Også undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har hvert år i perioden 2010 til 2017 dokumenteret, at ca. 35 procent af beboerne i danske etageboliger plages af nabostøj.
Nabostøj kan fx være overboens trampen i gulvet, underboens høje musik eller naboens gøende hunde eller larmende fjernsyn, der generer. Men nabostridigheder kan også opstå på grund af lugtgener fra bl.a. tobaksrøg, affald på trappen eller beboernes forskellige livssituationer og adfærd, fx forskellige arbejdsforhold og døgnrytmer.
54 % af støjplagede som bor i etage-
ejendom, har nabostøj som det
største støjproblem.
Danskerne i det byggede miljø, 2024
Når man bor i en etageejendom, har det altid været et vilkår, at man er nødt til at acceptere, at man kan høre de omkringboende beboere. Men gennem de seneste årtier er vores kendskab til vores naboer blevet væsentligt ringere, og kender du ikke din nabo, er der langt større risiko for, at I ender i en konflikt. Det skyldes både, at det er lettere at skabe fjendebilleder af folk, vi ikke kender, og at det er sværere at kommunikere om problemer med mennesker, vi ikke kender.
Hvordan kan du undgå konflikter med dine naboer?
Kort sagt kan nabokonflikter ikke undgås. Der vil altid opstå konflikter, når folk bor tæt på hinanden. Men du kan undgå, at konflikten går i hårdknude eller eskalerer, så du får et dårligt forhold til dine naboer. Det afgørende for et godt naboskab er nemlig, hvordan konflikterne håndteres.
Otte råd til beboere i etageejendomme
1. Tag uformel kontakt med din nye nabo
2. Tal med din nabo, hvis du er generet af støj
3. Søg viden om bygningens lydisolering
4. Afprøv praktiske løsninger
5. Rådfør dig, inden du klager skriftligt
6. Prøv at forstå din nabos klager
7. Få hjælp af en neutral tredjepart
8. Investér i bedre lydisolering af lejligheden
Kilde: Nabostoj.dk
For det første er det en god idé at lære hinanden at kende, da det giver større forståelse for og accept af de eventuelle gener, din nabo påfører dig. Dertil kommer, at det er meget lettere at tale med mennesker, som du allerede har etableret en relation til.
At lære hinanden at kende er enten noget, der kan formaliseres - fx ved at foreningens bestyrelse introducerer nytilflyttere for opgangens andre beboere - eller noget, du selv kan sørge for ved at byde din nye nabo velkommen eller ved at bruge den gamle metode med at låne en kop sukker.
Er du blevet irriteret over støjgener fra din nabo, er det en god idé at tage kontakt og tale med vedkommende om det - så hurtigt som muligt. Venter du for længe, vil din irritation bare vokse, hvilket vil påvirke din måde at henvende dig på. Måske skal der ikke andet til for at ændre situationen, end at naboen bliver gjort opmærksom på, at du bliver generet.
Hvis situationen er eskaleret, så du ikke længere føler, at I kan kommunikere med hinanden, kan det være en god idé at opsøge en professionel konfliktmægler, som kan hjælpe jer med at løse konflikten. Center for Konfliktløsning tilbyder fx gratis konfliktrådgivning, der er åben for alle, og hvor du kan få vendt din situation og få råd til at komme videre, hvis du har en naboskabskonflikt.
Hvad er nabostøj?
Støj bliver defineret som uønsket lyd. Kommer støjen fra naboerne, taler man om nabostøj.
Nabostøj kan være mange forskellige ting, men ofte handler det om lyde, der også er en del af din egen hverdag i din bolig, men når lydene kommer fra naboen, opfatter vi dem som generende, unødvendig støj. Det kan fx være lyden fra din centrifugerende vaskemaskine, der tit opleves mest generende nede hos underboen, eller lyden fra dine legende børn, der heller ikke nødvendigvis opleves med samme glæde hos underboen. På samme måde mener flere, at deres stereoanlæg kun udsender vellydende lyde, selvom naboerne oplever musikken som meget generende nabostøj, de gerne vil skrue ned for.
Nabostøj kan både være forårsaget af teknisk udstyr eller af beboernes aktiviteter og adfærd, men bygningens konstruktion og ikke mindst dens lydisolering har en meget stor indflydelse på, i hvor høj grad du vil være generet af nabostøjen.
Hvad kan du gøre ved nabostøj?
Du kan både forsøge at løse nabostøj med byggetekniske løsninger og gennem en lavpraktisk tilgang, hvor du skal i dialog med dine naboer og tage din indretning op til genovervejelse.
Sådan håndterer du nabostøj i en andels- eller ejerlejlighed
En af fordelene ved at bo i en andels- eller ejerlejlighed er, at du i videre omfang selv kan bestemme, hvordan du vil indrette lejligheden.
Hvis du er plaget af nabostøj, kan du overveje tekniske løsninger som fx et nedsænket loft eller en forsatsvæg med isolering. Det er særligt aktuelt i etagebyggeri før 1960'erne, hvor der var færre krav til lydisolering mellem etager.
Det er altid en god ide at inddrage bestyrelsen, før du går i gang med at bygge eller lave markant om i din lejlighed på anden vis.
Sådan håndterer du nabostøj i en lejerlejlighed
Som lejer kan du kontakte din udlejer og forklare vedkommende din situation. Du kan derefter bede om lov til at installere et nedsænket loft eller en forsatsvæg, hvis det vurderes, at disse tiltag kan begrænse den oplevede nabostøj i din lejlighed.
Fælles løsninger for både ejere og lejere
Uanset din boligform, så har du altid mulighed for at snakke med din nabo med henblik på at finde en holdbar løsning.
Mange mennesker er ikke klar over, hvordan deres færden opfattes af andre. Derfor kan det være en god idé at fortælle naboen, hvordan det kan høres i din lejlighed, når vedkommende slæber på stole, render rundt med sko på, hører høj musik og så fremdeles. Det nemmeste for alle parter er klart, at der findes en gangbar løsning i mindelighed, før situationen eskalerer til en egentlig nabokonflikt.
Hvis du bor i en lille lejlighed og for eksempel observerer, at du generes af støj, fordi din nabo har stue over dit soveværelse, kan du overveje at bytte rundt, så I får soveværelse samme sted over eller under hinanden.
I sidste ende kan det være svært at skabe en helt lydtæt bolig, især hvis du bor i en etageejendom af ældre dato. Derfor må du også gøre op med dig selv, om du mentalt kan abstrahere fra lydene, eller om du bør overveje at finde en lejlighed, hvor du for eksempel ikke har en overbo. I den perfekte verden skal alle udvise passende hensyn, men det er stort set umuligt for din overbo at efterkomme et ønske om, at han eller hun skal leve sit liv helt og aldeles lydfrit af hensyn til sine naboer.
Hvilke love og regler findes der om støj i lejligheder?
Hvilke love og regler du kan henholde dig til, hvis du bliver generet af dine naboer, afhænger af, hvorvidt du er ejer, andelshaver eller lejer. Men fælles er, at der typisk vil være en husorden, der har til formål at regulere, hvor og hvornår man må støje.
- Som privat eller almen lejer kan du henholde dig til Lejelovens eller Almenlejelovens bestemmelser og den gældende husorden.
- Som andelshaver vil du ikke kunne henholde dig til en decideret lov, men i stedet til andelsforeningens vedtægter og som oftest en husorden, der præciserer, hvilke regler du skal følge. Mange andelsboligforeninger har dog valgt at følge Lejelovens bestemmelser på en lang række områder, hvilket vil fremgå af foreningens vedtægter.
- Som ejer kan du heller ikke henholde dig til en lov, og her vil det være den enkelte ejerforenings bestemmelser, vedtægter og en eventuel husorden, som foreningens medlemmer er forpligtet til at følge.
Hvor kan du klage over dine naboer?
Hvis din nabo ikke overholder foreningens vedtægter eller husorden, og det ikke har hjulpet at tale eller skrive til vedkommende, kan du klage over adfærden. Hvor du skal klage, afhænger af, om du er lejer, andelshaver eller ejer:
- Ved privat og almen udlejning skal du klage til din udlejer.
- Andelshavere kan klage til andelsforeningens bestyrelse.
- Ejere kan klage til ejerforeningens bestyrelse eller administrator.
Hvordan er proceduren ved en klagesag?
Proceduren ved en klagesag er ret ens for de forskellige boligtyper. Det vil altid være en fordel, at du i en periode fører en slags logbog, hvor du registrerer, hvilken type støj der har været på hvilke tidspunkter.
Først retter du henvendelse til den støjende. Herefter klager du til udlejer, andelsforeningens bestyrelse eller ejerforeningens bestyrelse. Hvis din klage er velbegrundet, vil den støjende få en påmindelse om at ophøre med at støje. Hvis dette ikke hjælper, kan du gøre følgende:
- Lejer i privat og almen udlejning:
Du kan bede udlejer gå til huslejenævnet (privat udlejning) eller beboerklagenævnet (almen udlejning) med din klage. Vurderer nævnet, at der er hold i klagen, kan nævnet gøre lejemålet betinget. Det betyder, at hvis naboen inden for et år overtræder reglerne, vil lejemålet kunne ophæves eller opsiges.
Nævnet kan i stedet i første omgang give naboen en advarsel og anføre, at såfremt vedkommende fortsætter med at støje, vil lejemålet blive gjort betinget eller ophævet. Kun lejere i almen udlejning kan forlange, at udlejer giver den støjende en påtale, og det er også kun i almen udlejning, at lejeren selv kan indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis udlejer ikke vil gøre noget ved sagen.
- Andelshaver:
Proceduren er stort set den samme som for lejere, bortset fra at det er andelsforeningens bestyrelse, du skal henvende dig til. For andelshavere er der ikke noget nævn. Her må man gå direkte i boligretten. Men selve proceduren og kravet om dokumentation vil være det samme. Der vil typisk stå i foreningens vedtægter, at andelshavere kan ekskluderes, hvis de overtræder foreningens vedtægter.
- Ejer:
For ejere gælder samme procedure som for andelshavere, bortset fra at det er ejerforeningens bestyrelse eller administrator, du skal rette henvendelse til. Men proceduren og kravet om dokumentation vil være det samme. I de fleste ejerforeningers bestemmelser vil der stå, at man kan blive smidt ud foreningen og tvunget til at sælge, hvis man overtræder husordenen.
Typisk vil klagesager, hvor udfaldet er en uenighed om ophævelse/opsigelse af et lejemål eller en eksklusion fra ejer- eller andelsforening, ende i boligretten, hvor det efter vidneudsagn vil være op til en dommer at afgøre sagen.
