Støjgener i boligen

Støjgener i boligen kan komme udefra fra flere forskellige kilder. Det kan fx være trafikstøj, fra en veje, jernbaner eller fly. Støjen kan også stamme fra skydebaner, vindmøller, nærliggende erhverv eller pladser, skoler og legepladser i nærområdet.

Endelig kan støjen også komme fra ens egen bolig, fx fra ventilationsanlæg eller fra gulvet, når nogen går rundt i rummet ved siden af. I takt med at vi har fået flere elektriske apparater i hjemmet, er der kommet flere støjgener af den type. For eksempel kan den susende lyd fra computerens blæser være ret generende eller lyde fra diverse spillekonsoller.

Støj påvirker dit helbred

Men også lavere støj kan påvirke dit helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan støjgener bl.a. medføre hovedpine, søvnforstyrrelser, forhøjet blodtryk og forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at mellem 200-500 mennesker alene i Danmark dør for tidligt på grund af støjgener. Senere studier tyder på at dette endda er et lavt estimat.

Desuden kan du få koncentrationsbesvær og indlæringsproblemer, hvis du er udsat for støjgener gennem længere tid.

Støj med stor styrke virker i sagens natur mere generende end støj med lav styrke, men der er mange andre forhold, der har betydning for, om støjen er generende.

Lyden af en flue eller myg kan fx være meget generende, hvis du skal falde i søvn, og er du træt eller stresset, vil uvedkommende lyde ofte virke mere irriterende end ellers. Så støj kan være mere eller mindre forstyrrende afhængigt af ens humør eller sindstilstand.

Hvordan reducerer du støjniveauet i din bolig?

Du kan selv gøre en del for at begrænse generende støj i boligen. Hvad du skal gøre, afhænger af, hvor støjen kommer fra - udefra, fra naboen eller fra støjkilder i din egen bolig.

Lydisolering mod støj udefra

Det er selvfølgelig bedst at begrænse støjgener ved at gøre noget ved støjkilden, men hvis du fx bor op ad en trafikeret vej eller en lufthavn, så er det nok ikke så realistisk at regne med den mulighed.

Her er støjen formentlig kommet for at blive, selvom du selvfølgelig kan arbejde for at få opsat støjskærme el.lign. langs en stærkt trafikeret vej. Eller du kan håbe på, at bilproducenterne begynder at udvikle biler, der støjer mindre.

Lydreducerende vinduer og døre

Hvis du ikke vil vente på den slags løsninger, er det bedste, du kan gøre, at lydisolere din bolig. Det kan fx hjælpe at udskifte eksisterende ruder med lydisolerende ruder. Det kan som regel nedsætte støjen til det halve i forhold til almindelige termoruder. En forsatsrude vil også nedsætte støjen betragteligt.

Du kan også skifte dørene ud med nogen, der har bedre lydisolerede egenskaber. En tung dør vil fx dæmpe lyden mere end en dør af lette materialer.

Du skal også sikre dig, at dørene og vinduerne lukker tæt til, og at samlingen, hvor karmen støder op til væggen, er tæt. Tætheden har stor betydning for lydisoleringen.

Der er den bonus ved forbedringen af og omkring vinduer og døre, at det i næsten alle tilfælde vil betyde en mindre varmeregning, da tiltagene også er varmeisolerende.

Lydisolering af tage og lofter

I ældre boliger er taget ofte isoleret dårligt - både mod støj og kulde. Her kan det hjælpe på begge dele, hvis det kan lade sig gøre at isolere tagkonstruktionen. Det er ofte muligt i ældre huse med høj rejsning (sadeltag).

Det kan også hjælpe at sætte en beklædning af gipsplader op på den indvendige side af loftet og på væggene, der vender ud mod skunkrum. Hvis du sætter 2 lag gipsplader op med en skinne imellem til at holde afstand mellem dem, vil både de tunge gipsplader og luftrummet mellem dem være med til at lydisolere.

Lydisolering mod støj fra naboen eller andre rum i boligen

Støj fra naboen

Hvis du bor i lejlighed eller rækkehus og er generet af støj fra naboen, skyldes det ofte, at støjen kan trænge gennem utætheder i væggen. Her gælder det om at få tætnet væggen, fx med en forsatsvæg.

En forsatsvæg er en ekstra, indvendig væg, som du sætter op på den ene side af den eksisterende væg. Hulrummet mellem den gamle væg og forsatsvæggen skal helst være mindst 10 cm. På den indvendige side af forsatsvæggen sættes der fx et lag mineraluld, der fylder cirka en tredjedel af hulrummet. Det er vigtigt for lydisoleringen, at du ikke presser isoleringsmaterialet helt op mod den eksisterende væg.

Løsningen med en forsatsvæg kan også bruges, hvis resten af familien er generet af støjen fra en teenager, der spiller høj musik på sit værelse.

Støj fra overboen

Hvis støjgenerne kommer fra overboen, kan du lydisolere loftet med en loftsbeklædning. Det er dog kun tilladt, hvis rummets højde efterfølgende opfylder bygningsreglementets krav.

Højden fra gulv til loft skal mindst være 2,3 meter i villaer, rækkehuse og andre småhuse og 2,5 meter i lejligheder i etageboliger.

Loftbeklædningen kan bestå af 2 lag gipsplader. Gipspladerne skal være hængt op i et elastisk system, så lyden ikke går gennem et skelet monteret i loftet. For at gøre samlingen mellem væg og loftplader tæt skal den fuges. Det giver normalt det bedste resultat, hvis du sætter beklædningen op uden på det eksisterende loft. Hvis du i stedet foretager isoleringen oppe i gulvkonstruktionen ovenover og fx fjerner det ler eller sand, der ofte ligger i ældre etageadskillelser ("indskudsler"), vil lydisoleringen blive ringere.

Støj fra din egen bolig

Du kan dæmpe lyden fra folk, der går rundt, ved at bruge gulvtæpper og andre bløde materialer i boligen.

Er der en dårlig akustik kan du opsætte gardiner og anvende flere puder eller møbler med en blød overflade.

Hvis problemet er slemt, kan du evt. sætte lydisolerende materialer op på vægge og i lofter, ligesom man fx gør det i børneinstitutioner. De materialer, du kan anvende til en sådan lydisolering, kaldes akustikplader. De er fx lavet af gips eller såkaldt træbeton med huller i eller af andre bløde, hullede materialer, der kan opsuge støjen.

Du kan også montere tynde isoleringsplader og pudse loftet eller væggene med en speciel puds, akustikpuds, som kan give en dæmpende virkning på støjen.