Boligen kort
Hvem bor her:
Majbritt Sloth, 33 år, og Edmond Dietz, 34 år, henholdsvis butiksansat og selvstændig arkitekt.
Hvilken slags hus:
Segalt Mølle i Løgten, opført i 1873 og havde i en periode eget bageri. I 1975 blev den omdannet til beboelse.
Hvor mange m2:
213 m2 i stueetage og 1. sal samt 55 m2 på 2., 3. og 4. sal. 5. etage er selve mølleværket. Grunden er på 1.469 m2.
Om Segalt Mølle:
Dem som Majbritt og Edmond købte den af, boede der i 17 år. De havde renoveret møllen fra yderst til inderst, blandt andet fik den nye vinger og ny hat i 2010 finansieret af fondsmidler.
Vinden stryger over hår og ansigt, når man står oppe på træterrassen rundt om Segalt Mølle i Løgten nord for Aarhus.
Når vi har med møller at gøre, er det dog ikke korrekt at kalde området en terrasse; det hedder en rundgang. Her nyder møllens ejere, Majbritt Sloth og Edmond Dietz at sætte sig på bænken med en kop kaffe, for herfra kan de skue ud over landskabet med mark, skov og massevis af hustage - og ikke mindst kan de nyde en god stribe af Aarhusbugtens blå vand i horisonten.
- Når vi har gæster, ender vi altid med at stå heroppe og snakke, fortæller Edmond med et smil.
Fra lejlighed i byen til egen mølle på landet
Man skulle måske tro, at når man flytter ind i en mølle, ligger der en lang og bevidst jagt bag et så specielt valg af bolig. Men for Majbritt og Edmond har det været tilfældigheder, der har bragt dem til en landsby 20 kilometer nord for Danmarks andenstørste by.
- Vi boede i en lejlighed inde i byen, hvor vi nød at være tæt på alting og havde ingen planer om at flytte derfra de næste mange år, siger Majbritt.
Men en dag så hun et billede af en mølle ved Egtved og kunne læse sig til, at man kunne bo i den. Det fangede hendes opmærksomhed.
- Den så virkelig hyggelig ud, så jeg viste den til Edmond, husker hun.
Og kæresten var enig.
- Det skabte en nysgerrighed hos mig, om man virkelig kunne bo i en mølle? Jeg er vild med anderledes boliger, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt, siger Edmond.
Se vindmøllen inde og ude
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Kort proces fra åbent hus til køb
Opdagelsen fik Majbritt og Edmond til at søge efter møller, der var til salg. De fandt hurtigt ud af, at Segalt Mølle i Løgten var til salg – og at ejendomsmægleren holdt åbent hus.
Parret tog af sted, for ”de skulle jo bare lige kigge”, og Edmond indprentede Majbritt, at hun altså ikke måtte blive for forelsket i den.
- Vi var jo ikke på udkig efter noget, og vi syntes også, at den lå lidt langt fra byen, som Edmond siger.
Men besøget vendte op og ned på det forbehold. For møllen tog sig endnu bedre og flottere ud end på billederne, syntes parret.
- Det var bare sådan: Hold da kæft, det her ser godt ud. Vi kan vist roligt sige, at det var kærlighed ved første blik, siger Edmond og bliver hurtigt suppleret af Majbritt:
- Der var så hyggeligt og fyldt med atmosfære. Der kunne man godt bo.
Gammel mølle kostede 2,5 millioner kroner
Derefter gik det stærkt. Majbritt og Edmond talte med banken om mulighederne for at låne penge til møllen, der stod til 2,5 millioner kr. Parret fik dog forhandlet et afslag på 250.000 kr., fordi træspånbeklædningen på møllen skal skiftes ud inden for overskuelig fremtid.
Handlen blev en kort proces, og den 1. juli 2017 kørte flyttebilerne fra Aarhus C til Segalt Mølle.
Det hyggelige køkken-alrum indbyder til en hyggestund ved spisebordet med tandhjulet midt i rummet.
Råt look: Tandhjul i køkkenet
Når man træder ind ad døren til Segalt Mølle, kommer man ind i en entré, hvor murstensvæggene står rå. Det understreger atmosfæren i møllen, hvor køkkenet hurtigt blev Majbritt og Edmonds yndlingsrum. Her er lidt mørkere end på møllens andre etager, og Majbritt synes, at det giver en helt perfekt hulestemning. Midt i rummet står en jernstang med et kæmpemæssigt tandhjul på kaldet stjernehjulet. En detalje, som parret er vild med, og som viser respekt for møllens fortid som fungerende virksomhed.
I åbningen mellem køkken og gang er tre gipsmasker muret ind i væggen og markerer igen det specielle byggeri. Majbritt og Edmond kender ikke historien bag alle detaljerne, men de elsker hver og én af dem.
- Vi finder ikke noget, der er mere unikt at bo i, og vi kan lide det lidt rå og uperfekte look, som Edmond siger og får et nik af sin kæreste.
Parret skulle lige vænne sig til de stejle trapper. Men selvom man skal træde varsomt, er de med til at gøre rummene i møllen spændende.
De stejle trapper er en udfordring
Fra køkkenet går en trappe op til 1. sale, hvor der er soveværelse i den ene side og bibliotek i den anden. Rummet er opdelt ved hjælp af en række gamle staldvinduer, der får lyset til at strømme igennem. På 2. sal har parret tv-stue og udgang til rundgangen.
- Trapperne er megastejle, så dem skulle vi lige vænne os til, siger Majbritt.
Men udover trapperne har der ikke været noget, parret har skullet lære at leve med. De bliver ofte spurgt, om det ikke er meget svært at indrette sig i en ottekantet mølle, men det afviser de. Man kan jo bare vælge at stille møblerne lidt anderledes i rummene.
Bil og letbane gør livet nemmere
Turen på de 20 kilometer ind til Aarhus har de afhjulpet ved at investere i en bil – og nu er letbanen også kommet til. Alt i alt er det nogle meget tilfredse mølleejere, der ikke fortryder deres investering et sekund. Edmond siger det på denne måde:
- Når jeg kommer kørende hjem fra arbejde om eftermiddagen og får øje på møllen højt i landskabet, bliver jeg bare så glad. Vi har gjort det helt rigtige.
Gamle møller i Danmark
Rundt om i det danske landskab står der 200 gamle møller, hvoraf
20-25 er beboet.
Cirka 100 af møllerne er i rimelig stand. De resterende er så forfaldne, at de står til nedrivning. I Dansk Møllerforening kæmper medlemmerne for bevarelse og restaurering af møllerne. Vindmøller symboliserer begyndelsen på industrialiseringen, da mennesker begyndte at bruge naturens energi til gavn for sig selv.
Hvis møllen er bevaringsværdig som Segalt Mølle, må man gerne indrette den til beboelse. Man må dog ikke lave noget om udvendigt. Er møllen fredet, må man ikke bruge den til beboelse.
I 1959 fredede man et større antal møller, men der blev ikke fulgt op på fredningerne, og mange møller forfaldt. Flere er derefter blevet ”affredet”’ og kan benyttes til beboelse.
Hvert år i juni afholdes der Dansk Mølledag, hvor mange af landets møller åbner for besøgende.
Kilde: Søren H. Hansen, Dansk Møllerforening
