Vild ombygning: Fra parcelhus til ridderborg med tårne, borgmure og voldgrav

Midt i et parcelhuskvarter i Gistrup syd for Aalborg ligger et hus, der ikke ligner de andre. Det er delvist gemt bag en borgmur, der tårner sig op i to-tre meters højde. Foran muren løber en voldgrav, og en bro leder vejen hen over vandet til en stor, lukket port. Bag muren kan man se tårnene skyde op. Det ligner en vaskeægte ridderborg her midt imellem parcelhusene. 

Pludselig knirker porten, og ud kommer den stolte ridder. 

– Vil I ikke ind her ved den flotte indgang? råber han. 

– Det der, det er bare den praktiske indgang, når man skal på arbejde, når posten kommer og alt det der, siger ridderen og nikker over mod en almindelig, hvid hoveddør med en postkasse ude foran. 

Ridderen hedder Peter Hvid og er 44 år og er den eneste beboer i huset. Bag ham er huset, der er et resultat af en vild drengedrøm og en omfattende hobby, der trækker på stor fantasi og opfindsomhed. 

Indtil for 15 år siden var huset et helt almindeligt parcelhus i gule mursten. Peter Hvid havde ikke de store planer med huset, da han købte det i 2005. Det var bare et sted, han skulle bo, og så ville han pleje sin interesse for middelaldermarkeder og ridderborge ved siden af. 

Men så satte husets borgmur fantasien i gang. Der var forhaver på to sider, og Peter Hvid ønskede sig lidt mere privatliv. 

– Jeg tænkte, at det nok ville være godt med et stakit, en hæk eller måske en havemur. Og det skulle nok være en mur. Men behøvede det at være en kedelig mur? Nej, det gjorde det ikke – det måtte godt være en borgmur, siger han grinende.

• Byggeretten. Den bestemmer bl.a. hvor meget, du må bygge på din grund, afstanden til skel og højde på byggeriet.
• Bygningsreglementet. Byggematerialerne skal følge bygningsreglementet for at sikre, at konstruktionerne er sunde, og materialerne kan modstå vind, vejr og brand. 
• Lokalplaner. I et nyt kvarter vil der altid være en lokalplan, og der er stort set altid nogle bestemmelser om, hvordan husene skal se ud. Eller ikke skal se ud. Også i gamle områder er der ofte lokalplaner, der har betydning for, hvad der må bygges – men i områder uden, kan der være vidde rammer.
• Dispensationer. Man har altid mulighed for at søge dispensation, men f.eks. byggeretten kan være svær, fordi det også kommer an på naboernes interesser. Også dispensationer fra lokalplanbestemmelser, bl.a. fordi kommunerne ikke må give dispensation, hvis det går imod lokalplanens hensigter. På en stor grund i område, hvor der ikke er lokalplan eller andre bestemmelser, vil byggeretten sikkert godt kunne rumme noget, der kan ligne ridderborg.
• Indvendig: Her kan du gøre stort, som du selv vil, hvis du ikke ændrer på konstruktive forhold. Hvis du vil ændre på konstruktionerne, skal du søge ingeniørbistand og sikre dig tilladelser. Desuden skal du holde dig fra brandfarlige materialer, og andre materialer, der kan belaste indeklimaet.
• Bygningsreglementet: Du skal desuden være opmærksom på kravene i bygningsreglementet med hensyn til de strenge krav til indretning af badeværelse, til el-installationer, varmeisolering osv.
• Eksempler fra ridderborgen:
  • Borgmuren: Normalt må du bygge et hegn op til to meter, og hvis det er muret op, er det 1,80 meter. Den har krævet særlig tilladelse. 
  • Nyt tårn: Tårnet kommer ind under nogle generelle regler om hævede tagterrasser, som gælder uanset, om det er et tårn eller ej. Når du står derude, så er det bygningsmæssigt en tagterrasse.

Kilde: Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius

For Peter Hvid handler det om at skabe en illusion, en drengedrøm om en ridderborg, som dog stadig kan fungere som et hjem for en nutidig ridder i 2020. Det var også udfordringen, da han skulle renovere sit badeværelse – at kombinere funktion og middelalder. 

– Alle havde gode forslag til, hvad jeg skulle gøre – der skulle være en trætønde som toilet osv., men hvor hurtigt kommer det lige til at virke uhumsk? spørger han smilende. 

Derfor er borgens badeværelse også ret moderne, og det passer husejeren fint. Ligesom han ikke er klædt i rustning og ringbrynje, og ligesom han ved siden af riddertjansen har et fast arbejde som sagsbehandler i Brønderslev Kommune. Og ligesom der skal være plads til postkasse og en praktisk dør, så skal der også være plads til et rigtigt toilet. Det har aldrig være meningen, at ridderborgen skulle være en fuldstændig gengivelse af en middelalderlig boform. 

– Det er en hyldest til ridderfantasi, drengedrømme og eventyr, men det er ikke en korrekt genskabelse af, hvordan man boede præcis i år yak-yak-yak. Jeg vil gerne have stikkontakter og strøm, og jeg vil gerne have isolering i væggene, siger han.

Men illusionen er god nok. I stuen åbenbarer sig et symmetrisk indrettet rum, der er centreret omkring en stor pejs. På hver side af pejsen står skinnende ridderrustninger, og oppe under loftet er der åbnet op til kip, så der er seks meter til loftet. 

Vender man ryggen til rustningerne og pejsen, kan man se en åbning, en slags balkon fra 1.-salen, og står man lidt med hovedet lænet tilbage, ser man detaljerne i loftet: en kæmpestuk med en lysekrone og udskæringer af firkløvere og våbenskjold. 

Alt sammen har Peter Hvid selv lavet, og det er en del af illusionen. Pejsen ligner, at den har en overligger af massiv granit med to gargoil­-hoveder og et våbenskjold hakket ud i hårde sten. I virkeligheden er den skabt af billige byggeblokke, og hovederne, der er købt i en souvenirbutik i Skotland, er limet på. 

– Hvis man skal bestille sådan en granit­overligger, hugget ud i ét stykke, lige præcis med mit våbenskjold på, så kan den sikkert godt koste 50.000 kr., og det skulle den ikke. Derfor er den bygget af gasbetonblokke, der er limet sammen, og så har det fået granitspray, fortæller han. 

På samme måde har Peter Hvid brugt sin fantasi til at skabe borgens våbenskjold, som tro mod ægte ridderborgindretning kan ses overalt på lofter, vægge, paneler, flag og mure – sågar på husets vinglas og kaffekopper. 

Et stort våbenskjold på muren ved indgangen til huset fra gården er kommet til verden i en støbeform af plantemargarine, ligesom våbenskjoldene langs indersiden af borgmuren er støbt i liggeunderlag, som han limede sammen og skar ud – på den måde kunne han genbruge formen, så alle våbenskjold på muren blev ens. 

– Og det er der altså ikke nogen YouTube-videoer, der viser, siger han og griner. 

– Halvdelen af jagten er også at finde ud af, hvordan jeg skal gøre. Det, som oprindeligt kostede 48 årslønninger – hvordan kan jeg lave det, så jeg har råd til at finansiere det, så jeg kan få det til at blive til virkelighed, siger han. 

Et eksempel er lysekronen midt i stuen. Den er skabt af to lysekroner, der er sat sammen. Firkløverne i loftet er skåret ud af flamingo, og skorstenen over kaminen er bygget op, så det ligner 1.000 mursten for syns skyld – kaminen er blot en stor kulisse for en biopejs, som ikke oser eller kræver meget plads. 

Byggeriet i stuen, hvor loftet er åbnet op til kip, er det eneste sted, hvor ridderen fra Gistrup har haft både tømrere og ingeniører til 
at hjælpe sig. 

Brug for våbenskjold – ikke børneværelser

Den storslåede ridderstue krævede nemlig, at etageadskillelsen blev fjernet. 

– Og der skulle jeg være 4.000 procent sikker på, at det kunne holde, siger han. 
Med byggeriet røg også 30 boligkvadratmeter, og det var der mange, der ikke forstod. 

– Kvadratmeterprisen i Gistrup er høj, så at tage 30 kvadratmeter beboelsesareal ud af ejendomsværdien, det var helt galt, syntes folk: ”Nej, nej, nej - fjerner du værdierne?”, sagde de.

– Og ja … fordi det kommer ikke mig ved, hvilke værdier der er, når jeg først bliver båret herfra. Jeg har ikke brug for flere børneværelser, men jeg har brug for at sidde seks meter under mit våbenskjold og drikke min cognac. Og det kan godt være, at det er et anderledes behov, men det er det behov, jeg har, siger han og trækker på skuldrene.

Kan ikke betale sig – men det er drømmen

Peter Hvid ved ikke, hvor meget forvandlingsprojektet har kostet ham, eller hvor meget tid det har taget. Eller om huset overhovedet ville kunne sælges, men det er han heller ikke ret interesseret i. Borgen er hans hobby, og den tæller man ikke timer på. 

– Der er kun én ting, der er sikkert her, og det er, at det her, det kan saftsuseme ikke betale sig. Men det er jo det, jeg vil. Det er min drøm. Der var to andre muligheder: Enten skulle jeg have 30 millioner kr., som jeg kunne smide for et gods i England – det havde jeg sørme ikke. Eller også skulle jeg ligge på et plejehjem, når mit liv var ved at rinde ud, og være bitter over, at jeg aldrig fik min borg. Så kunne jeg jo håbe på, at det ville blive i mit næste liv, siger Peter Hvid. 

Kom og se ridderborgen i Aalborg

Sikkert er det, at han ikke fortryder ombygningen. For efter at huset for alvor er begyndt at ligne en ridderborg, har den givet ham en masse oplevelser. Folk cykler, går og kører ofte forbi i håb om at komme indenfor og se. Og der kommer breve i postkassen og nysgerrige venner på Facebook, som han ikke kender. Til halloween står børnene i kø, og firmaer og venner henvender sig for at få lov at holde prinsessefester og vinsmagninger. Ridderen fra Gistrup har udelukkende fået positiv respons på byggeriet. Også fra kommunen. 

– I starten var de lidt firkantede. Jeg tror ikke rigtig, at de vidste, hvad det gik ud på. Er det et galningeprojekt, som kommer til at skæmme alting? Eller siger han bare, at det er en ridderborg, og så holder der pludselig 20 motorcykler inde bag ved muren og handler med ting og sager til næsen? Jeg tror, det var det, de var usikre på, fortæller Peter Hvid. 

Men de seneste år er ansøgningerne og tilladelserne strøget igennem uden problemer. 

– De har nok også set, at det er noget, som byen støtter op om, at det er blevet et aktiv for Gistrup, siger han. 

Og kommunen skal regne med at få flere ansøgninger. Foruden de fortsatte indvendige renoveringer og det kommende tårn står mange andre drømme i kø. 

– Ved det flade tag vil jeg have søjler med buer foroven. Når jeg får lavet tårnet, som man kan gå ud på, skal man kunne gå ud på en bro, der fører ind i tårnet i midten af gården. I den anden fløj derovre er der ikke rigtig noget – der vil jeg gerne have en dun­geon, en fangekælder. Og middelalderkøkkenet skal laves meget, meget bedre. Og der skal tårne på den anden facade, siger han og holder en pause. 

– Men det bygger ikke sig selv, og det finansierer heller ikke sig selv, konstaterer han. 

Indtil videre er man altid velkommen til at slå på porten og se, om ridderen er hjemme. Borgen viser han gerne frem for nysgerrige blikke.  

– Det er jo sådan set bare min udgave af en frimærkesamling, det her. Det fylder lidt mere, og den er ikke rigtig til at tage med, men det er jo min evige hobby, smiler han.