Love og regler om byggematerialer

Hvilke love og regler gælder for byggematerialer? 

Uanset om du bruger nye eller genbrugte byggematerialer skal du følge de gældende regler og love. Og det er dit ansvar som bygherre, at de overholdes.

De regler, der gælder for byggematerialer i private enfamiliehuse, fremgår først og fremmest af bygningsreglementet og i de tilknyttede anvisninger, normer, erfa-blade og standarder fra bl.a. BUILD. Men også i lokalplanen, servitutten for din ejendom eller i grundejerforeningens regler kan der være krav i forhold til dit hus. Og er dit hus fredet, er der særlige krav til de materialer, du må bruge, når du renoverer, bygger om eller bygger til.

Bygningsreglementet

I bygningsreglementet (kapitel 9) er der følgende overordnede krav til bygningers indretning:

"Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse."

Og (kapitel 15):

"I byggeri skal der anvendes materialer, som er egnet til det konkrete formål."

Derudover stiller bygningsreglementet mere specifikke krav til materialer, der bruges til bestemte formål. Det drejer sig bl.a. om krav til materialernes:

• Styrke
• Brandsikkerhed
• Isoleringsevne
• Sundhed.

Vi beskriver kravene nærmere senere i denne artikel. Bygningsreglementet stiller også krav om, at arbejdsopgaver inden for el-, vvs-, afløbs- og kloakområdet skal udføres af et autoriseret firma. Der er samtidig krav om, at mange materialer til vand- og elinstallationer, afløb og kloakker skal være forsynet med CE-mærke og have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark.

Køb af byggematerialer

Som forbruger er du ifølge loven sikret mod byggematerialer, der ikke lever op til kravene. Ifølge byggeloven er det nemlig ikke tilladt at sælge ulovlige byggematerialer. Det fremgår af lovens paragraf 30, stk. 4:

"Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan benyttes i det pågældende byggeri."

Det forhindrer dog ikke, at du kan købe materialer og bruge dem til opgaver, hvor de er ulovlige. Det kan fx ske, hvis du køber almindelige trælægter, som ikke er godkendt til brug i tagkonstruktioner og monterer dem på taget.

Køber du byggematerialer i udlandet, kan du ikke være sikker på, at de opfylder byggeloven i Danmark.

Lokalplan og servitutter

Bygningsreglementet stiller ikke krav til materialernes udseende. Sådanne krav kan imidlertid fremgå af lokalplanen for dit område. Det kan fx være krav om, hvilke materialer, overflader og farver du må bruge udvendigt på dit hus. Også i servitutter i tingbogen vedrørende din ejendom kan der være beskrevet krav til husets udseende og begrænsninger for, hvad du må.

Hvis du vil vide, hvad der står i lokalplanen om din ejendom, skal du kontakte den tekniske forvaltning i din kommune. Hvis du vil kende eventuelle servitutter for din ejendom, skal du kontakte tinglysningskontoret.

Regler for grundejerforeninger og vejlaug

I nogle rækkehusområder og villakvarterer har grundejerforeningen, ejerforeningen eller vejlauget besluttet en række retningslinjer for, hvilke materialer der må bruges udvendigt på husene i området. Retningslinjerne fremgår af foreningens regler.

Som regel har du forpligtet dig til at overholde disse retningslinjer i forbindelse med, at du købte dit hus og ved samme lejlighed blev meldt ind i ejerforeningen. Det er tvivlsomt, om det kan få retslige konsekvenser for dig, hvis du ikke følger dem. Men det vil være en god idé at undersøge, hvilken juridisk status disse retningslinjer har.

Krav til fredede og bevaringsværdige huse

Hvis dit hus er fredet, vil der normalt være særlige krav om, hvilke materialer du må bruge, når du bygger om eller renoverer. Du kan kontakte Kulturarvsstyrelsen for at få mere at vide.

Det kan også være tilfældet, hvis dit hus er bevaringsværdigt, men her er det din kommune, du skal kontakte, hvis du vil vide mere. Der findes omkring 9.000 fredede huse og et par hundred tusinde bevaringsværdige huse i Danmark.

Hvilke krav er der til styrke?

Bygningsreglementet stiller krav om, at byggematerialer skal være sikre at bruge, så taget fx ikke falder ned i hovedet på beboerne. Der stilles bl.a. krav til styrken og bæreevne for de konstruktioner, der skal bære meget vægt (bærende konstruktioner). Reglerne gælder fx for stolper, bjælker, spær og taglægter.

I Bygningsreglementet kapitel 15 fremgår det at: ”Projektering, udførelse, drift og vedligehold af konstruktioner og bygningsdele skal ske under hensyn til, at der:

1. Ikke sker skade på personer og bygninger på egen grund eller på nabogrunde.
2. Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af svigt i konstruktionerne.
3. Skal opnås tilfredsstillende forhold i funktions- og holdbarhedsmæssig henseende.
4. Ikke opstår risiko for personers sundhed på grund af indtrængen af skadedyr.”

Du kan læse mere om kravene til materialer i bærende konstruktioner i bygningsreglementet.

Der er specifikke krav til bærende konstruktioner. Det gælder fx for stolper, bjælker, spær og lægter i taget.

Hvilke krav er der til brandsikkerhed?

Bygningsreglementet stiller krav om, at bestemte typer materialer skal være brandsikre eller brandhæmmende (eller branddrøje, som det kaldes i bygningsreglementet). Brandkravene gælder både for udvendige materialer som tagbelægninger og facader og for de bærende konstruktioner inde i huset, fx bærende stolper og bjælker og etageadskillelser m.m.

I bygningsreglementet kapitel 5 er der følgende overordnede krav til materialer og brandsikkerheden:

”Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden.”

Brandkravet til et materiale kan fx være, at det skal kunne modstå brand i et bestemt stykke tid, fx 60 minutter, før det bryder sammen. For at leve op til kravene kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at beklæde de bærende træstolper og jernstolper med et brandhæmmende materiale.

Brandmodstandsevnen beskrives ud fra nogle ydeevnekriterier, som kombineres med en tidsangivelse:

• R står for bæreevne, evnen til at bære ved brandpåvirkning
• E står for integritet, flammer eller varme gasser må ikke komme igennem materialet
• I står for isolation, hvor godt materialet isolerer mod brand
• W står for varmestråling, i hvor høj grad materialet hæmmer varmestråling

De enkelte kriterier kan kombineres. Og der kan tilføjes en tidsangivelse på brandkravene.
Tidligere skelnedes der mellem brandsikre materialer (mærket BS) og branddrøje materialer (mærket BD).
Du kan læse mere om kravene til materialers brandsikkerhed i bygningsreglementet (kapitel 5).

Hvilke krav er der til tæthed og isoleringsevne?

Ifølge bygningsreglementet skal nogle materialer til brug i husets klimaskærm, fx vinduer, døre og materialer til fundamenter, leve op til bestemte krav om tæthed og isoleringsevne. Disse krav stilles af hensyn til miljøet, og fordi varme og tætte boliger er sundere at opholde sig i. Hvis materialerne ikke er tilstrækkeligt tætte, kan der fx opstå områder langs vinduernes kant eller ved husets hjørner, hvor kulden kan trænge ind (kuldebroer). Det kan give både kulde, træk og fugtproblemer inde i huset.

Ved udskiftning af enkelte dele af klimaskærmen, fx vinduer eller tag, skal den nye bygningsdel og dermed dens materialer leve op til nogle bestemte isoleringskrav.

For nybyggeri indgår materialernes isoleringsegenskaber i en samlet energirammeberegning for byggeriet. 

Læs mere om kravene til materialers tæthed og isoleringsevne i bygningsreglementet.

Hvilke krav er der i forhold til sundhed?

Bygningsreglementet stiller krav om, at materialer skal være sunde, både for mennesker og miljøet. Det stilles fx krav om, at materialer ikke må afgive skadelige stoffer til omgivelserne.

Der stilles også krav om, at materialerne i badeværelset skal kunne modstå fugt, så der ikke opstår problemer med fugt inde i vægge og under gulvet. Erfaringen viser nemlig, at fugtige boliger er usunde for mennesker.

Hvilke krav er der i forhold til klima?

Ifølge bygningsreglementet skal man ved nybyggeri projektere og udføre bygninger, så unødvendig klimapåvirkning undgås. Dette er et krav som trådte i kraft 1. januar 2023. 

Bygherre skal dokumentere et nybyggeris klimapåvirkninger, hvilket gøres med en LCA-beregning som viser byggeriets klimapåvirkning over en periode på 50 år. Kravet gælder for alle nye bygninger der er omfattet af energirammen og som beskrevet i bygningsreglementet §297.

Ved opførelse af nybyggeri på over 1000 m2, er der iht. bygningsreglementets §298 en øvre grænseværdi på 12,0 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år for det samlede CO2 -udslip fra materialer og bygningens energiforbrug, som byggeriet ikke må overstige. 

Læs mere om klimakravene i bygningsreglementet.

Læs mere om kravene til badeværelser og andre såkaldte vådrum og kravene til lydforhold i bygningsreglementet. 

I forbindelse med udefrakommende støj og støj internt i huset stilles der krav til både klimaskærmen og visse af de indvendige materialer i huset. I støjbelastede områder er der højere krav til støjisoleringen af bl.a. vinduer.