Et bygningsreglement er det regelsæt som i detaljer beskriver, hvordan et byggeri skal udføres. Foto: Arkiv
Hvad er et bygningsreglement?
Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som udspecificerer hvad Byggeloven kræver. Reglementet skal sikre kvaliteten i byggeriet og indeholder de juridisk bindende krav, der stilles til byggeriet. Bygningsreglementet gælder for både nybyggeri, ændret anvendelse, tilbygninger, renovering og udskiftning. De præcise anvisninger til konstruktioner, materialer og udførelse kan ofte findes i forskellige anvisninger og vejledninger.
Det til enhver tid gældende bygningsreglement skal altid følges, med mindre man får dispensation. Alle ansøgninger om byggetilladelser behandles i forhold til det på tidspunktet gældende bygningsreglement.
Hvad sker der, når bygningsreglementet ændrer sig?
Bygningsreglementet konkretiserer Byggelovens krav. Bestemmelserne i Byggeloven og Bygningsreglementet skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes tilfredsstillende, når det kommer til sikkerheds-, sundheds- og energimæssige forhold. Der er bl.a. krav til funktionalitet, indretning, konstruktioner, brandforhold, sundhed, indeklima, energiforbrug og installationer.
De forhold, der reguleres af bygningsreglementet, bliver løbende ændret, fx strammes krav til energitab og indeklima jævnligt. Nye materialer og byggemåder kommer også til, ligesom der kan opstå andre ændringer som fx krav til energiforbrug og dermed fx til isolering, tæthed og ventilation. Det betyder, at der løbende kommer tillæg, og at der med jævne mellemrum udkommer et nyt bygningsreglement, der så efter en overgangsperiode afløser det gældende.
Selvom kravene i bygningsreglementet ændres løbende, betyder det ikke nødvendigvis, at du bor ulovligt.
Generelt gælder ændringer og skærpelser ikke bagudrettet, men for alt det byggeri og de ændringer, der foretages fra den dato bygningsreglementet eller tillægget er gældende fra.
Det er sådan, at med mindre du ombygger eller foretager en gennemgribende renovering, skal huset overholde det bygningsreglement, som var gældende på opførelsestidspunktet. Men hvis du foretager tilbygning, ombygning, ændring af brug, eller andre væsentlige ændringer på dit hus, er det med ganske få undtagelser altid bestemmelserne og kravende i i det gældende bygningsreglement, der skal overholdes, og som en ansøgning om byggetilladelse behandles ud fra.
Er bygningsreglementet det samme som en lov?
Selvom bygningsreglementet ikke er lov i ordets forstand, har den samme retsgyldighed som Byggeloven. Det betyder, at den skal overholdes på lige fod med andre lovkrav.
Bliv klogere på hvad bygningsreglementet er i denne video
Bygningsreglementet gælder for alle typer byggeri, men der vil være være forskel på, hvilke bestemmelser og regler der gælder for forskellige bygningstyper, fx gælder forskellige krav for etageboliger, rækkehuse og fritliggende enfamiliehuse. Foto: Arkiv
For hvilke hustyper gælder bygningsreglementet?
I forhold til bygningsreglementet skelnes mellem følgende former for boligbyggeri
Etageboligbyggeri
Fritliggende enfamiliehuse
Helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lignende)
- Sommerhuse, kolonihavehuse, husbåde, campinghytter, garager og udhuse.
For hvilke type byggearbejder gælder bygningsreglementet?
Opførelse af ny bebyggelse
Tilbygning til bebyggelse
Ombygning af og andre forandringer i bebyggelse
Nedrivning af bebyggelse
Ændringer i benyttelse af bebyggelse.
Det er dig som ejer af ejendommen (bygherre), der har ansvaret for, at bygningsreglementet følges. En byggefaglig rådgiver, arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør kan rådgive dig om, hvordan du helt praktisk opfylder kravene i forhold til et konkret projekt. Det ansvar kan en byggefaglig rådgiver arkitekt, ingeniør eller bygningskonstruktør ansættes til, at med sin faglige viden, erfaring og dermed med faglige ansvar rådgive dig om at sikre.
Hvis du vil bygge om eller ændre måden, du bruger dit hus på, og er du i tvivl om, hvorvidt det er en "væsentlig forandring", der kræver byggetilladelse, vil det være den tekniske afdeling i din kommune, der vurderer om den konkrete ændringerne kræver byggetilladelse eller kan udføres uden.
Helt almindelige vedligeholdelsesarbejder eller mindre renoveringer af et fritliggende enfamiliehus, fx maling af vægge, ny gulvbelægning eller anden mindre indvendig modernisering, vil generelt ikke kræve byggetilladelse. Mens alle ændringer, der medfører at boligarealet øges, altid kræver byggetilladelse. Udvendige ændringer af fredede eller bevaringsværdige huse, eller huse der er omfattet af Lokalplan kan kræve byggetilladelse.
Ikke alle byggeprojekter kræver en byggetilladelse, men de skal alligevel overholde kravene i bygningsreglementet. Foto: Arkiv
Hvad er en byggetilladelse?
En ansøgning om byggetilladelse indsendes til og behandles af den kommune, hvor ejendommen ligger.
Byggeriet må ikke påbegyndes, før der er kommet en byggetilladelse fra kommunen. Byggetilladelsen vil indeholde en række vilkår og betingelser, som skal opfyldes i f orbindelse med byggeriet, og det vil helt generelt altid være en betingelse, at alle bestemmelser i det gældende bygningsreglement overholdes.
Derudover vil der være krav om, at der indsendes teknisk dokumentation, når byggeriet er færdigt og færdigmeldes, for at man kan få den ibrugtagningstilladelse fra kommunen, der er en betingelse for at byggeriet må tages i brug.
Hvis du skal bygge en sekundær bygning som fx en garage eller carport, og det samlede areal af sekundære bygninger er under 50 kvadratmeter, skal du generelt ikke søge byggetilladelse. Det gælder dog kun, hvis grundens bebyggelsesprocent og andre regler om fx afstand til skel, bygningens placering og udformning kan overholdes.
I bygningsreglementet kan du i afsnittet om de administrative bestemmelser læse mere uddybende omkring, hvilke byggerier som kræver byggetilladelse. Du skal være opmærksom på, at der for området eller den enkelte grund kan gælde andre bestemmelser, som fx lokalplan, servitutter, eller grundejerforeningsbestemmer, der har betydning for, hvor og hvordan du må bygge.
Det kan være fx skærpede krav til, hvor og hvad du må placere på den enkelte grund – hvilket i visse tilfælde kan være en hindring for dit byggeprojekt, Hvis du er i tvivl om dette, bør du kontakte en byggefaglig rådgiver, eller en landinspektør eller eventuelt kommunen for at få en afklaring, inden du går videre.
Skal Bygningsreglementet og Byggeloven følges, selvom dit projekt ikke kræver byggetilladelse?
Ja.
Selvom et byggearbejde ikke kræver, at du anmelder dit byggeprojekt eller søger om byggetilladelse fra kommunen, skal byggeriet stadig være lovligt og altid opfylde kravene i Bygningsreglementet og Byggeloven.
Kan du få dispensation fra reglerne i bygningsreglementet?
Hvis dit planlagte byggeprojekt fx ikke kan opfylde nogle af de tekniske krav eller andre bestemmelser i bygningsreglementet, kan du søge dispensation hos kommunen.
Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation for krav i bygningsreglementet eller lokalplan, hvis det skønnes, at der i dit byggeri tages de samme hensyn, som bygningsreglementet eller lokalplanen kræver. Men det er altid kommunens vurdering af den konkrete sag, og du vil aldrig have krav på at få dispensation.
I visse tilfælde skal en ansøgning om dispensation igennem en nabohøring, hvorefter kommunen vurderer, om indsigelserne får betydning for dispensationen.
Dispensationen vil være en del af byggetilladelsen, så du må aldrig begynde på et dit planlagte byggeri, før en eventuel dispensation er færdigbehandlet hos kommunen og tilladelsen er givet.
Hvad er straffen for ikke at overholde byggeloven?
Ifølge Byggeloven er det kommunalbestyrelsen, som er bygningsmyndigheden, og som skal sikre at bygningsreglementet overholdes. I praksis er det den tekniske forvaltning i kommunen, der behandler ansøgninger om byggetilladelser, dispensationer m.v.
Hvis kommunen/teknisk forvaltning bliver gjort opmærksom på eller på anden måde erfarer, at et byggeri ikke er opført i overensstemmelse med bygningsreglementet, er byggeriet ulovligt, og kommunen kan kræve, at byggeriet bliver gjort lovligt.
Kommunen kan så vurdere, om der kunne være givet tilladelse, så der eventuelt er muligheder for at lovliggøre byggeriet administrativt, eller om byggeriet skal lovliggøres fysisk, altså at du for egen regning skal sørge for, at det fjernes og forholdene føres tilbage til før byggeriet.
Kommunen har ret til at standse et byggeri, indtil de nødvendige tilladelser er givet, eller et ulovligt forhold er bragt i orden.
Du kan derudover straffes med bøde, hvis du begynder et byggeri uden at have den nødvendige byggetilladelse, eller hvis du ikke følger de vilkår for byggeriet, der står i byggetilladelsen.
