Jordvarme – sådan virker det

Hvad er et jordvarmeanlæg?

Et jordvarmeanlæg er i princippet solvarme med en varmepumpe. En væskefyldt slange, som ligger nede i jorden, bliver opvarmet af den energi som solen giver jorden. Væsken pumpes ind i varmepumpen, hvor en kompressor hæver trykket. Det skaber energi, som bliver brugt til at opvarme vand til varmtvandsbeholderen samt det vand, som løber i et lukket kredsløb til enten gulvvarme eller radiatorer i huset. 

Der er to måder, de udvendige slanger kan føres på:

1.  Den mest udbredte er, hvor jordvarmen bliver ledt til varmepumpen gennem en lang væskefyldt slange, der er gravet ca. 1 meter ned i jorden og ligger med en indbyrdes afstand på ca. 1,2 m. Det kaldes horisontal jordvarme. Her skal man regne med at have et område på 2-2,5 gange størrelsen på det opvarmerede areal i boligen. Så 150 m2 bolig kræver 300-375 m2 have med jordvarmeslanger. 
2. En anden måde er at få lavet lodrette boringer. Vertikal jordvarme eller lodret jordvarme fungerer typisk ved at en slange med kølevæske bores 120-200 meter ned i jorden. Hernede er der i nogle jordlag en konstant temperatur på 10-15 grader, hvilket også gør at en lodret jordvarme, giver en bedre effekt end den normale udgave som graves en meter ned, hvor temperaturen svinger fra 3 til 15 grader i løbet af året. En lodret boring kræver kun et areal på overflade på 1-2 m2. 

Lodret jordvarme kan også udføres som spiraler. Så skal man blot ca. 5 meter ned. Da hver spiral ikke samlet har samme kapacitet som den enkelte lange udgave, så vil man typisk skulle have 7-10 spiraler gravet ned. Det vil for 9 spiraler kræve et areal på ca. 6x6 meter.

Efterfølgende kan arealet over spiralerne bruges som normal græsplæne. Man kan som tommelfingerregel sige at man skal have 1 spiral for hver kw der er behov for. Kommer man til at få et elforbrug på 9.000 kWh om året til varme og alm. elforbrug, svarer det altså til 9 spiraler.

Ved lodret jordvarme er det udelukkende varmen fra jorden, der giver energien – dvs., at den passive solenergi som et normalt jordvarmeanlæg får tilført, særligt om sommeren, ikke kan udnyttes i en lodret boring.

Ulemperne ved lodrette boringer kan være, at det er svært at vedligeholde. Hvis der sker noget med slangerne langt nede i jorden, er det besværligt og dyrt at udskifte. Lodrette boringer kræver desuden et godt kendskab til undergrunden på lige det sted, hvor ledningerne bores ned. Man skal vide, hvor meget varme det er muligt at trække ud af jorden – ellers er der risiko for, at slangerne ikke kan udvinde nok varme og fryser til is.

Etablering af slanger i jorden

Alt efter hvilken type jordvarme du ønsker, er der forskellige måder de etableres på. Nedgravning er til horisontal jordvarme. En stor mængde jord graves op og lægges i en bunke. Så er der fuldt overblik over hvor slangerne kommer til at ligge. Men der skal flyttes en masse jord rundt, og selve arealet skal reetableres efterfølgende.

En anden måde der benyttes til horisontal jordvarme er nedpløjning. Her benyttes en specieludviklet plov, som samtidig med at den laver en dyb fuge i jorden, lægger slangen ned. Her er det mere begrænset hvor stort et areal, der skal reetableres. 

Er det en vertikal jordvarme, så kræver det også specielle maskiner, da man ved dybdeboringen skal have en entreprenør med kendskab til den slags boringer. Er det spiralslanger, hvor man ikke skal nær så dybt, vil der være flere entreprenører, som kan udføre arbejdet.

Hvordan virker et jordvarmeanlæg?

Jordvarme fungerer som et omvendt køleskab. En lang slange, der er fyldt med en frostsikker væske opvarmes af jorden, indtil den når den omkringliggende jords temperatur. Herefter løber væsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen.

En varmepumpe består af 4 dele:

• En fordamper, der optager varme
• En kondensator, der afgiver varme
• En kompressor, der hæver temperaturen
• En drøvleventil, der regulerer mængden af kølemiddel.

I varmepumpen opsamles den sparsomme temperatur (som i vintermånederne typisk er på 4-8 grader) fra slangen i jorden og føres videre til fordamperen.

Hvilke huse egner sig til jordvarme?

Din bolig får den bedste effekt af varmepumper, hvis det er velisoleret og tæt. Tidligere var varmepumper mindre effektive og kunne ikke lave så høj en fremløbstemperatur som fx et naturgasfyr. Derfor hed det sig, at man først kunne opvarme et hus med varmepumpe, når det var efterisoleret. I dag kan mange varmepumper levere en høj fremløbstemperatur på helt op mod 70 grader, hvilket gør at de kan opvarme boliger lige så godt som fx naturgasfyret.

Er boligen dårligt isoleret, kan det være svært at opnå tilstrækkelig varme, hvis man har eller ønsker gulvvarme. Det skyldes, at gulvet ikke kan tåle at have for store temperaturer, og at det i flisegulve vil være ubehageligt med for meget varme.

Har du ikke isolerede ydervægge og loft samt og tætte vinduer og døre kan du stadig få etableret jordvarme, men det vil være en god ide, også at få energirenoveret boligen inden, eller i forbindelse med skiftet til jordvarme.

Hvor stor er besparelsen ved jordvarme?

Er du er i tvivl om, hvor meget du kan spare på din varmeregning ved at skifte til jordvarme, eller godt vil vide, hvor lang tid der omtrent går, før du har tjent investeringen hjem, kan du hente hjælp, råd og vejledning flere steder.

Det kan være en fordel at få en energikonsulent eller en energivejleder til at tjekke dit hus igennem, når du skal finde den helt rigtige varmekilde. Der er forskellige muligheder for denne rådgivningsform, og typisk koster et energitjek 2.500-4.000 kr. (2023-priser).

Hvad koster et jordvarmeanlæg?

Det koster mellem 130.000 og 160.000 kr. (2023-priser) at etablere et jordvarmeanlæg i et almindeligt parcelhus på 130 m2. Prisen afhænger naturligvis af, hvor stort huset og grunden er, hvor meget varme du har brug for, og hvordan forholdene på din grund er. Lodret jordvarme, både den dybe udgave og spiralerne koster som udgangspunkt over 200.000 kr.

Jordvarme til nye huse

Er du ved at bygge nyt hus, skal du alligevel investere i nyt varmeanlæg, varmtvandsbeholder m.m. I den forbindelse bør du undersøge, hvilke mulige varmekilder der er i området, og om der er planer om udbygning af fjernvarmenettet.

Er der ikke udsigt til fjernvarme, vil et jordvarmeanlæg måske kunne være den bedste økonomiske og bæredygtige løsning.

Jordvarme til eksisterende huse

Overvejer du at udskifte varmeanlægget i din eksisterende bolig med jordvarme, sparer du mest, hvis det er elvarme, et gammelt oliefyr eller et naturgasfyr, der skal skiftes ud, da disse opvarmningsformer er dyrest.

Er huset hidtil blevet opvarmet med el, skal du huske at tage højde for, at du også skal investere i almindelige radiatorer med rørføring til vandcirkulationen.