Kunstnerhjem: Få historien om nutidens kontorhotel på Kongens Nytorv

• Hvor: August Bournonvilles Passage 1, i smørhullet mellem Stærekassen og Harsdorffs Hus i København. 
• Navnet: Fem år efter at huset stod færdigt, åbnede Erik Brønnum konditori i stueetagen. Konditoriet skiftede senere til café, restaurant og bar, og grundlæggeren kom til at lægge navn til hele huset.  
• Historisk rids: Brønnums Hus i fire etager blev bygget i 1866 og er tegnet af den dengang kun 29-årige arkitekt Ferdinand Vilhelm Jensen. Huset blev som det første bygget til privat etagebeboelse på Kongens Nytorv, der på det tidspunkt var en del af flådeværftet. 
  
  De første beboere var tre jødiske familier, som var en del af datidens økonomiske elite og omgav sig med kendte kulturpersonligheder som H.C. Andersen og balletkoreografen August Bournonville. 
  
  Knap 100 år senere overtog staten huset, hvorefter Balletskolen og Arkitektskolen rykkede ind. Arne Jacobsen havde i en periode tegnestue på 3. sal, ligesom Poul Henningsen arbejdede i bygningen. I 1995 blev Brønnums Hus fredet og i 2014 købt af familien Just Karberg, der står bag spiritus- og vingrossistimperiet Hans Just Group.
  
  Familiens ejendomsselskab Karberghus gennemrenoverede Brønnums Hus og har nu i ni år drevet kontorhotellet Brønnums Hus Office Club. Senere er der kommet yderligere to Office Clubs til i henholdsvis Harsdorffs Hus og Zieglers Gaard, også fredede og historiske huse, der også ejes af familien Just Karberg. Cocktailbaren Brønnum, der lejer sig ind i stueetagen, er åben for offentligheden.

Fornærmet og rasende var H.C. Andersen.

Han lægger i hvert fald ikke fingrene imellem, da han i sin dagbog en aften i 1865 skriver om, hvordan Therese Henriques havde vist ham en plantegning over, hvilke tre værelser digteren kunne leje i hendes og mandens snart færdigbyggede lejlighed på 1. sal i det, vi nu kender som Brønnums Hus ved Kongens Nytorv. Fornærmelsen bestod i, at den store forfatter var tiltænkt værelser mod gården og ikke ud til torvet, men han blev dog god igen og tilbragte mange timer hos familien.

H.C. Andersen nød at suge til sig af al selskabeligheden i Brønnums Hus, hvor kendte kunstnere som blandt andre balletkoreografen August Bournonville, komponisterne Gade, Hartmann og Lumbye og den intellektuelle Edvard Brandes kom. 

Død lærling

Da familien Just Karberg købte Brønnums Hus tilbage i 2014, var bygningen kørt ned ude såvel inde. Derfor lå der et enormt arbejde i at føre huset tilbage til fordums storhed.

Et arbejde, der ikke blev mindre af, at der ned til mindste detalje skulle tages hensyn til, at bygningen er fredet. En fredning, der kom i 1995, og som blandt andet skyldes, at huset er et godt eksempel på historicismens ornamenterede arkitektur med sin facade, der er et sandt overflødighedshorn af stukdetaljer.

Ørne, engle, hunde og delfiner boltrer sig fra førstesalshøjde op til tagryggen. Deroppe er det værd at lægge mærke til, at den næstsidste stukengel mod Stærekassen ligger ned som en hyldest til en ung murerlærling, der under husets opførelse faldt ned fra taget og mistede livet.  

Indenfor er vægge og lofter blevet malet i farver, der måske ikke lige er dem, som oprindeligt blev brugt tilbage i 1800-tallet, men som i det mindste er taget fra en tidssvarende farvepalet. 

– Vores tilgang er, at alt, hvad der kan bevares, skal bevares, og det, der ikke kan, skal fonyes, så det er så tæt på det oprindelige som muligt, fortæller direktør for Office Club Jonas Duus-Larsen. 

Det betyder blandt andet, at de ødelagte trægulve ved overtagelsen ikke bare blev smidt ud, men at noget af træet blev genanvendt til spiseborde i bistroen, mens der er lagt meget tid og mange penge i at genskabe buede døre og stuk, som ellers var meget slidte.

Guldtapet og malerier på vægge og lofte

Heldigvis er der stadig interiør intakt og bevaret fra de første beboere i huset. Det gælder ikke mindst et meget sjældent guldtapet fra Japan og et væg- og loftmaleri udført af skagensmaleren Thorvald Niss og den kunstneriske direktør for den Kongelige Porcelænsfabrik Arnold Krog, som var gode venner af familien Hirschsprung.

Det japanske guldtapet pryder alle vægge i et ovalt værelse på 2. sal og har været en vild udskrivning af få lavet og hentet hjem til Danmark for 150 år siden. Tapetet hænger som nævnt endnu, hvilket næsten er et mirakel, taget i betragtning af at det har været udsat for vandskader, tobaksrøg, selskabsliv og senere vandaliseret med nåle, da det blev brugt som opslagstavle. 

– Vandskaden i spisestuen på 2. sal fortalte, at der i det ovale rum, som går igen i alle tre lejligheder, har været spisestue, hvor man så i et skab har haft en vask stående for at kunne vaske servicet dér. Ellers var det meget besværligt at skulle hele vejen ned til køkkenet, der som børne- og pigeværelserne lå længst væk og langs en lang gang mod gården, siger Jonas Duus-Larsen. 

Han tilføjer, at hver lejlighed i øvrigt havde ni værelser fordelt på 463 kvadratmeter, og at de fornemste rum ud over den ovale spisestue var fællesstuen, herreværelset og damestuen, der alle tre vendte mod Kongens Nytorv. På 4. sal var der indrettet tørre- og opbevaringsloft.

Arne Jacobsen og Balletskolen

Efter de jødiske familier flyttede fra Brønnums Hus, er der en længere periode med skiftende ejere, indtil staten overtog bygningen og blandt andet lejede etagerne ud til Balletskolen og Arkitektskolen. Her var Arne Jacobsen en overgang professor og havde samtidig tegnestue på 3. sal. 

I dag er Brønnums Hus som nævnt kontorhotel, men et specielt af slagsen: 

– Vores mange medlemmer og gæster mener, at vi er kontorhotellernes svar på d’Angleterre, bemærker Jonas Duus-Larsen og siger, at det betyder meget for både ejerkredsen familien Just Karberg og de firmaer, der har kontormedlemskab på stedet, at der værnes om husets historie. 

Når gæster udefra besøger huset, enten på guidede ture eller som gæster i et af kontorhotellets helt særligt indrettede mødelokaler, fylder det historiske også meget. 

– Hvis vi bliver ved med at fortælle historien om Brønnums Hus og det liv, der er levet i det, holder vi det i live, og måske skriver vi os selv ind i historien. Om 100 år vil der forhåbentlig gå folk rundt herinde som mig og fortælle om dengang, huset var ivrigt besøgt af bl.a. H.C. Andersen og så senere blev brugt som eksklusivt kontorhotel husende og besøgt af toppen af det danske erhvervsliv, siger Jonas Duus-Larsen.  

Office Club laver i samarbejde med kulturklubben The Danish Club en gang imellem guidede ture i huset. Ellers er det muligt at blive medlem af kontorhotellet eller leje stedets mødelokaler eksternt. 

Se mere på officeclub.dk