På Øen i Aarhus bor unge og ældre sammen i nyt boligeksperiment

 – Udsigten er grunden til, at jeg sagde ja tak til lejligheden her, fortæller 65-årige Lone Blomquist, mens vi kigger ud over havnen fra hendes stue.  

– Jeg var almindelig boligsøgende og blev så tilbudt denne lejlighed via Brabrand Boligforening. Jeg havde hørt om huset, men havde ikke været her, så da jeg fik tilbudt lejligheden, begyndte jeg at læse om huset. Nu har jeg boet her i et år siden sommeren 2022. 

 Dermed er Lone også en af de beboere, som er med til at sætte det første præg på Generationernes Hus, der stod klar til at modtage beboere i 2020. Huset er bygget, så det kan rumme både børnefamilier, unge, ældre og mennesker med handicap og behov for pleje. Op til 500 personer kan bo her, og visionen med huset er at skabe et moderne og berigende fællesskab, hvor forskellige generationer får glæde af hinanden. 

Det er en smuk vision, og mens Lone viser rundt, melder spørgsmålet sig, om virkeligheden også kan stå mål med drømmen. 

Bofællesskab eller naboskab

I Generationernes Hus kan man vælge mellem to boformer: naboskabet, og bofællesskabet. I bofællesskaberne ofrer man nogle af sine personlige kvadratmeter til fordel for fællesarealer som det store, fælles køkken og den fælles altan. Lones lejlighed i Generationernes Hus ligger i et bofællesskab og indeholder to værelser, et køkken-alrum og et badeværelse. De to værelser bruger Lone som henholdsvis soveværelse og atelier, hvorfra hun laver kunst i sit virke som billedkunstner. 

  – Jeg har boet i mange bofællesskaber og kollektiver, faktisk fra jeg var 17, til jeg var 30 år, så jeg synes nok, jeg havde nogle erfaringer. Da jeg flyttede ind, var jeg derfor ikke så bange for det. Jeg kunne regne ud, at mange i bofællesskabet var meget unge, for jeg vidste, at der var tre ungdomsboliger i dette bofællesskab, så jeg tænkte: ”Lad os se, hvordan det går.” 

For Lone viste det sig hurtigt, at hendes bofællesskab ikke er et bofællesskab, sådan som hun kender begrebet. Beboerne har et fælles køkkenrum og en fælles altan, er fælles om opvaskemaskinen og det øvrige køkkenudstyr, men derudover har beboerne ikke meget med hinanden at gøre. 

 – Min primære glæde ved bofællesskabet er, at det er nogle helt vildt søde naboer, både de helt unge og de ældre. Vi kan godt lide hinanden, men vi har ikke meget med hinanden at gøre, og det er jo klart. De unge er optaget af deres studier, kærester, sport osv. De gider jo ikke sidde og drikke kaffe med os gamle koner. Men vi hygger os, understreger hun.

Ung nabo på 23 år

I Lones bofællesskab bor der lige nu fire unge fordelt på tre ungdomslejligheder samt to pensionister, Lone og Lene, som bor i henholdsvis en familiebolig og en ældrebolig. Bofællesskabet rummer også yderligere en ældrebolig, som lige nu står tom.   

En af de unge beboere i bofællesskabet er den 23-årige finansstuderende Andreas Overmark, som har boet i Generationernes Hus siden december 2020 og dermed har været med fra husets start. Ligesom Lone oplever han ikke bofællesskabet som et traditionelt bofællesskab, men han benytter sig af fælleskøkkenet, når han har mange gæster, og nyder at hilse på naboerne, når de støder på hinanden. 

– Det store fælleslokale i bofællesskabet bruger jeg meget, hvis jeg for eksempel inviterer familie og venner til fødselsdag. Og så er det hyggeligt, at Lone bor her. Nu sad de den anden dag og drak gin & tonic på terrassen i det gode vejr, og der var jeg lige ude og hilse. Det er dejligt, at der er liv i huset, siger Andreas. 

Den unge studerende nyder roen i huset som modsætning til den megen larm og aktivitet, der er på det øvrige Aarhus Ø. Han tænker ikke meget over de forskellige generationer i huset, men han oplever heller ikke, at der er så meget fokus på de unge i huset.  

– Jeg har vænnet mig til, at der er mange ældre her, og synes, det er hyggeligt. Men når min studiegruppe er her, lægger de mærke til det, og siger:  ”Hold nu op, der er jo rollatorer over det hele.” Men jeg synes, det er hyggeligt, og de andre beboere i huset er meget large. Under corona, hvor man var meget inde, holdt vi ekstra mange fester i lejligheden, og der var ingen brok. Den eneste klage kom fra en anden studerende, fortæller Andreas.  

Fitnesscenter eller rehabiliteringsrum

På trods af et utal af aktiviteter i huset oplever Andreas ikke, at der er så meget for de unge. Han nævner selv fitnesscentret, som man ville forestille sig var et stort trækplaster for de yngre beboere i Generationernes Hus. 

– I starten fik vi at vide, at der var fitnesscenter i huset, men da vi flyttede ind, måtte vi ikke bruge det. Det er reelt mere et rehabiliteringscenter, og jeg tror også, det bliver kaldt sådan. Man kan ikke rigtig træne der, for der er ikke håndvægte eller bænk, og meget af tiden er det forbeholdt rehabilitering, så man ville skulle tilpasse sig meget for at kunne bruge det, siger han og fortsætter: 

– Hvis man tænker over det, så er der ikke det store for unge. Det er meget aktiviteter for de ældre. Det er megahyggeligt at se, og jeg har også nok at se til selv. De studerende er generelt ikke meget hjemme, og når vi er, så er vi i vores lejligheder. Det er faktisk meget sjældent, at jeg møder de andre unge her i huset.  

Lone er derimod glad for udbuddet af aktiviteter i Generationernes Hus: 

 – Der er tonsvis af aktiviteter. Jeg har sjældent mødt så meget gæstfrihed og venlighed og interesse for, at vi skal have det godt her i huset. Det er helt enestående. Nogle af de aktiviteter, der er her, er genereret af beboere, og andre aktiviteter er født, inden jeg er flyttet ind. Så kommer der et kammerorkester, så en teatergruppe, der er kaffeklub hver torsdag, bytte-tøj-dage, strikkeklub, dartklub, korsang og litteraturkredse, fortæller Lone.  

Generationernes Hus er et stort kompleks, og man kan let fare vild. Området består af fire sammenhængende etagehuse og har plads til 500 beboere. På rundvisningen kigger vi først ind i krearummet, som er fyldt med perler, stof, maling og symaskiner – alt sammen til fri afbenyttelse. 

 – Man kan bare bruge løs, men hvis man bruger al den røde tråd, forventes det naturligvis, at man lægger en ny rulle, men ja, ellers kan man bare bruge løs, forklarer Lone.  

 Vi fortsætter til musikrummet, hvor bands opstår, videre til fitnesscentret – eller rehabiliteringsrummet, som Andreas kalder det – hvor en lille gruppe fysioterapeuter holder morgenmøde og forbi orangeriet, der er fyldt med smukke planter. Lone fortæller, at hun og hendes kæreste har booket orangeriet til en snarlig vennemiddag, og sådan kan man booke mange af rummene i Generationernes Hus, herunder blandt andet gæsteværelser til overnattende gæster.

De unge er mindre synlige i huset

På vej ud af Generationernes Hus støder vi på dagens første unge mennesker. To unge kvinder er på vej fra receptionsområdet ud ad husets automatiske døre og videre ud i solskinnet, og de holder venligt tilbage for os, mens de smiler til os.  

Tanken strejfer, at de to ikke passer ind her mellem mange ældre mennesker, som bevæger sig langsomt rundt med rollatorer, samt den massive tilstedeværelse af plejepersonale. Men måske finder de unge alligevel et fællesskab og en ro i huset, som ellers kan være svært at finde her på den hektiske Aarhus Ø, der summer af nybyggeri, caféliv, vandsport, restauranter, kultursteder og mennesker, der mødes og hænger ud ved havnefronten. For som Lone siger: 

 – Hvis man ikke er til fællesskaber, så tror jeg ikke, at man flytter ind her.