Kollegiet Regensen: Her har studerende boet billigt i 400 år

Frk. Lind, det store lindetræ, som er det mest ikoniske symbol på Regensen, står midt i gården mellem Store Kannikestræde og Købmagergade i det allerinderste af København. Det er foran træet, det årlige sommergruppefoto bliver taget, og det er i bladenes skygge, de festklædte regensianere hvert forår og sommer samles til to af kollegiets mest populære traditioner, lindeballet og lindefrokosten. 

I dag er der en rolig stemning af studieliv i gården. Nogle studerende sludrer stille og drikker kaffe i solen, andre krydser de skæve brosten og forsvinder gennem den store grønne port til det summende byliv udenfor.

’Ligbærere’ viser rundt på Regensen

23-årige Christoffer Broström er teologistuderende og har boet på Regensen i snart to år. Sammen med Emilie Zølner-Markussen varetager han rundvisninger på Regensen, og de har dermed titel af ’ligbærere’ – et hverv, som oprindeligt bestod i, at regensianerne bar de døde væk under pesten i 1711. 

I dag er det mindre dramatisk at være regensianer, men som med alt andet på kollegiet er intet tilfældigt eller historieløst. De 101 beboere er mere end almindeligt dedikerede til det helt særlige fællesskab, 400 års ungdomsliv har blæst ind i de mørkerøde bygninger.

Forpligtigelser ved at bo på Regensen

Det første halve år er der knap tid til studierne på grund af de mange forpligtelser, der følger med at være indflytter. Blandt andet skal indflytterne arrangere og stå for lindeballet, hvor de laver en tre retters menu til op mod 140 gæster.

– Det kan godt være lidt voldsomt, men man føler virkelig også, at man bidrager med noget og får ejerskab over Regensen. Jeg ser det lidt som en værnepligt, siger 23-årige Emilie Zølner-Markussen, der læser molekylær biomedicin.

Man kan dog sagtens bo på kollegiet uden at være en topengageret beboer med embeder og poster, mener Emilie og Christoffer. Men de synes, det vil være synd.

– Så går man under betegnelsen ”regensspøgelse”, og man snyder mest sig selv! Vi kan godt tåle, at der er nogle stykker, der ikke laver så meget. Vores skemaer kan variere meget, og nogle tager en del frivilligt eller almindeligt arbejde i en periode. Når der er én, der har travlt med andre muligheder, er der som regel nogle andre, der er på halv tid og lige har sagt jobbet op. Og så kompenserer de for hinanden, forklarer Christoffer, og Emilie fortsætter: 

– Typisk er man vildt engageret og entusiastisk, når man er indflytter. Alt skal prøves, man siger ja til alt. Og så brænder man lidt ud på et tidspunkt og finder en bedre balance.

Hvad koster det at bo på Regensen?

Værelserne på Regensen er fra 11 til 25 m2 uden eget bad og toilet, men til samme husleje – kun omkring 1.800 kr. om måneden inklusive fællesudgifter. 

På den måde føres den oprindelige ånd videre. Kongens tanke med kollegiet var at give ”værdigt trængende” unge – kun mænd på det tidspunkt – mulighed for at få et sted at bo under deres uddannelse.

Hvem kan bo på Regensen?

I dag er det ikke kun teologistuderende, der bor på kollegiet, som det var i 1600-tallet, men man skal dog være studerende på enten Københavns Universitet eller DTU og derudover også dygtig, flittig og uden stor opsparing – kriterier, der godt kan blive genstand for diskussion i et debatlystent forum som på Regensen. En motiveret ansøgning skal bedømmes af et ansøgningsudvalg bestående af både beboere og provsten, som er professor og en form for forstander, der bor i en lejlighed i bygningerne. 

Emilie kom gennem nåleøjet til Regensen efter at have boet på en noget anden type kollegieværelse med eget køkken og bad.

– Det var helt moderne og nyt. Der var ikke nogen traditioner, og da corona kom, var der slet ikke noget fællesskab, fortæller Emilie.

Hun fik en kæreste, der boede på Regensen, og begyndte derfor at hænge ud her.

– Jeg fandt ud af, at der var en charme i, at det var gammelt – og i traditionerne. Og jeg ville gerne bo et sted, hvor jeg kunne komme ud i et køkken uden at planlægge noget og så bare møde mennesker og lige snakke 10 minutter.

Værelser på Regensen

Emilies første værelse på Regensen lå lige under festsalen, og så hurtigt det blev muligt, rokerede hun til et andet værelse, sådan som mange regensianere gør løbende. 

Det kræver point at flytte til bedre værelser, hvilket man for eksempel kan opnå på demokratisk vis ved stille op til og blive valgt til embeder som ’fægtemester’, der administrerer lokalet Fægtekælderen, eller ’klokkere’, som er beboernes repræsentanter og ledere i et semester.

De fire ældste kollegier i Danmark ligger i København og ganske tæt på hinanden. 

• Danmarks ældste kollegium: Valkendorfs Kollegium i Skt. Peders Stræde fra 1589.
• Danmarks næstældste kollegium: Regensen fra 1623.
• Danmarks tredje- og fjerdeældste kollegier: Elers Kollegium og Borchs Kollegium i Store Kannikestræde fra 1691.

Værelser med udsigt til Rundetårn

Nogle værelser er mere attraktive på grund af ro, udsigt eller måske en sjov gang. ’Admiralen’ – gangen på øverste etage af bygningen ’Kasernen’ med udsigt mod Rundetårn – hører til blandt de mest populære, og derfor er det oftest regensianere med længst anciennitet, der bor her.

Emilie låser op til sin gang, hvor køkkenet ligesom på de andre gange er det naturlige samlingspunkt. Aviser og et par tomme flasker ligger lidt spredt, duften af mad fra i går hænger i luften. En slagbænk med puder udgør siddepladserne langs væggen. 

Værelsesgangen begynder i forlængelse af køkkenet. Emilies ryddelige værelse med slidt trægulv og store planter har et stort vindue mod Store Kannikestræde. I det ene hjørne er der en lille vaskekumme under fliser med blåt motiv. Der er plads til en stor seng, en reol, bord og lænestol. Toiletbesøg klares længere nede ad gangen, hvor syv beboere deles om det lille rum.

Fællesbad i kælderen uden forhæng

Lidt flere skridt skal både Emilie og Christoffer, som bor i den anden fløj, bruge for at komme i bad. De skal begge over i ’Kasernen’ og ned i kælderen. Der er separate baderum til kvinderne ét sted, og for nylig er der også etableret to individuelle baderum med dør og lås. De er forbeholdt nonbinære eller andre, der ikke har lyst til at benytte fællesbadet.

I herrernes fællesbad er der tre brusere på række adskilt af mure, men ingen af dem har forhæng foran. Tøjet kan lægges på en bænk, og en kasse med cd’er står klar, hvis der skal musik til badet.

– Her kan godt opstå lidt af en svømmehalsstemning inden en fest. Så er vi mange i bad på samme tid, og det er hyggeligt. Men det var også noget, jeg virkelig skulle vænne mig til, for jeg er lidt blufærdig, siger Christoffer.  

Emilie har det nærmest modsat:

– Det der med at skulle gå ned i kælderen og tage et kæmpe fællesbad er det bedste i verden. Men jeg er også delvist nudist, så jeg føler egentlig, det er megafedt, griner hun.

I sommeren 2023 har der været fokus på Regensens 400-års jubilæum med bl.a. en særudstilling i Rundetårn, en klassisk teaterforestilling i gården og flere særarrangementer. 

Regensen har 101 beboere, og den daglige leder/forstander med titlen provst er professor Stuart Ward. 

Bogen ”Byen, kollegierne og studenterne – 400 års studenterliv i København” af Ditlev Tamm handler blandt andet også om livet på Regensen. Den udkom i juni 2023.

Har man som gruppe lyst til at få en personlig rundvisning på Regensen af de to ligbærere, kan det bookes via regensen.dk. Det koster 1.000 kr., som går til løbende vedligehold.

Studerende deles om køkken

Hun er også vild med at dele køkken med andre på gangen. Køkkenerne er udgangspunktet for rigtig meget socialt samvær på Regensen, og selvom Christoffer elsker fællesskabet, påpeger han de udfordringer, der kan opstå.

– Der er ret forskellige holdninger til, hvordan man holder et køkken, som man lige skal finde hinanden i. Vi har haft et par ophedede diskussioner på vores køkken. Der er jo ikke den samme overbærenhed, som hvis man bor med en kæreste eller familie, siger Christoffer, som boede hjemme inden Regensen, dog afbrudt af en periode på højskole.

Lidt skidt i hjørnerne eller en stabel tomme ølkasser, som får lov at overnatte lidt for længe i gården, hører til på et kollegie, mener Emilie og Christoffer.

– Jeg tror, at der er en generel accept af, at når man bor med så mange mennesker, og de fester og hygger sig, så er der også lidt snusket. Man bliver hærdet af at bo her … men i går skrev jeg faktisk min første sure mail om, at der var så ulækkert i gården, og at man skulle til at tage sig sammen, siger Emilie med henvisning til netop den stabel af tomme ølkasser, der står midt i gården.

Foreninger og ritualer på Regensen

Regensens mange traditioner og den historiske ånd føres videre gennem kollegiets foreninger med navne som ’Gamle’, ’Ping’ og ’Konvention’. En ny indflytter får invitationer fra de forskellige foreninger hængt på døren til værelset og kan lære medlemmerne at kende, før han bliver endeligt optaget – ofte via et specielt ritual. 

Historien lever videre, men foreningerne og de mange hverv har også den funktion at integrere indflytterne, som lynhurtigt bliver indlemmet i køkkenernes madklubber.

– Dér kommer vi tit til at diskutere noget af det, vi arbejder med. Eller noget politisk, men fra forskellige vinkler, fordi vi alle sammen har nogle ret forskellige udgangspunkter. Jeg er stærkt overbevist om, at dem, der kommer ud fra Regensen, er nogle meget flerfacetterede mennesker. Der er en særlig akademisk ånd, som får lov til at blive bevaret, mener Christoffer.

Lav husleje

Og den lave husleje giver plads til at fokusere.

– Idéen om, at man skal give en chance til dem, der ikke har råd til at betale 6.000 kr. i husleje, er noget af det, jeg synes er fedest. Den lave husleje giver luft til, at vi kan udvikle os på alle mulige måder i stedet for at skulle have et dårligt job. Vi behøver ikke at stresse over vores studier på samme måde, så vi kan faktisk være mentalt sunde, siger Emilie.

Regensens historie: Kongens og kendissernes kollegie

Kingo, Brorson og Blicher, Simon Spies, Jens Otto Krag, Mogens Glistrup og Ida Auken er nogle af de mange berømte og betydningsfulde danskere, der har boet på Regensen og været en del af det helt unikke studentermiljø midt i København.

Men tilbage i 1569 var det kun værdigt trængende teologistuderende, der fik daglige måltider via Kommunitetet, som var Danmarks ældste studenterlegat, stiftet af kong Frederik 2. 

Hans søn, Christian 4., udbyggede støtten, så de studerende med opførelsen af Regensen i 1623 også fik et sted at bo, Kongens Kollegium, som i daglig tale blev til Regensen, der har haft samme beliggenhed i alle årene. 

Christian 4. fik derudover opført Regensens genbo, studenternes kirke Trinitatis og Rundetårn fra 1637. I begyndelsen var der kun to bygninger, men efter at størstedelen af Regensen gik tabt i Københavns brand i 1728, måtte et nyt kollegie genopbygges.

Helt frem til 1907 boede de studerende to sammen på et værelse og delte tilmed også en dobbeltseng. Med opførelsen af ’Kasernen’, der i dag er den fjerde fløj, kunne man etablere eneværelser, ligesom andre ændringer også fulgte med – det, der tidligere var en kirkesal, blev til en læsesal og siden til den store festsal. 

Kvinder var dog stadig et forbudt syn på kollegiet – med undtagelse af de tjenestefolk, der var ansat i 1800-tallet som kogekoner, gangkoner og tjenestepiger. Men man måtte ikke sværme – og 1897 protesterede regensianerne over, at de ikke måtte have besøg på værelserne, hvilket provsten efterfølgende gav lov til – i dagtimerne! Først i 1971 blev det tilladt for kvindelige beboere at flytte ind.

Flere foreninger på Regensen

Regensen har i en stor del af årene været omgivet af stolte traditioner, blandt andet med sang og foreninger. Kongen nedlagde i 1820 forbud mod foreninger, hvilket førte til en slet skjult protest fra regensianerne, der samme år grundlagde Studenterforeningen. 

Senere kom ’Vækkerforeningen af 1832’, der stadig eksisterer i dag under navnet ’Gamle’ – og som havde til formål at få alumnerne op i tide til at nå morgenandagten klokken seks. Ellers blev der uddelt bøder – og med tiden blev de penge brugt til at solde (feste) for.

6 store årlige fester på Regensen

I dag er der seks store årlige fester, som stadig er en stor attraktion for beboerne på kollegiet. Især juleballet, revyen, lindefrokosten og lindeballet er fyldt med traditioner og ritualer.

Festerne under lindetræet frk. Lind er en fejring af træet, som blev plantet i gården i 1785 af den daværende provst som symbol på vitalitet, da han fik en søn. Det oprindelige træ døde i 1953, hvorefter et nyt blev plantet. En af traditionerne i dag er, at der til lindens fødselsdagsfejring, lindefrokosten, sættes en kunstig arm og hånd fast på træet, så man kan hilse og ønske frk. Lind tillykke med dagen.

I næsten 200 år har et andet fast holdepunkt for regensianerne været sang. De har skrevet sange og viser om livet på Regensen. Og selvom provsten i 1830 forsøgte sig med en regel om, at de kun måtte synge én time om dagen og kun om sommeren, nyttede det ikke. Sangene er med til at videregive Regensens identitet til nye generationer, og i dag er der stadig masser af sange til fester og baller.