Træ varierer ekstremt meget. Arkivfoto.
Hvorfor skal træ sorteres?
Træ er et bæredygtigt materiale. Træ vokser naturligt over stort set hele kloden og har været anvendt som byggemateriale i tusindvis år. En af træets gode egenskaber er, at det kan bruges til mange forskellige opgaver. Træ er desuden lettilgængeligt og nemt at skille sig af med.
Da træ fra naturens side naturligvis ikke vokser efter byggebranchens normer eller standarder, er det nødvendigt at sortere det i forskellige klasser. Træ varierer ekstremt meget. Ikke kun mellem forskellige sorter, men også inden for samme sort kan der være tale om store forskelle i udseende og egenskaber. Det skyldes vækstbetingelser - hvor har det enkelte træ vokset, hvor meget sol og vand har det fået osv.
Træ sorteres oftest, når det kommer ind på savværket, men i nogle tilfælde sker det allerede ude i skoven.
Alt træ i Danmark skal være CE-mærket for at sikre overholdelse af de europæiske regler for videresalg i Europa.
Træ sorteres efter bygningsformål: styrkesortering og udseendesortering.
Styrkesorteret træ er konstruktionstræ som indgår i bærende konstruktioner. Formålet med styrkesortering af træ er at sikre, at træet har den nødvendige styrke og bærevne som element i en konstruktion.
Udseendesorteret træ bruges til møbler, snedkerarbejder, inventar og andre bygningsformål som ikke har krav til bæreevne i en konstruktion. Udseendesorteret træ må ikke anvendes til bærende konstruktioner. Her er det udseende og trækvaliteten som er afgørende for anvendelsen.
Hvilke forarbejdninger og størrelser handles træ i?
Træet handles både som savet træ og som høvlet træ. Det høvlede træ er det fineste. Savet træ har en ru overflade fra rundsav eller båndsav, hvorimod det høvlede træ er glat og blankt efter høvling på maskine. Høvlet træ er normalt rettet, så egentlige skævheder er høvlet bort. Hvis træet under opbevaring ligger løst eller i skiftende klimaer, kan selv høvlet træ også slå/vride sig. Savet træ anvendes ofte i ikke synlige konstruktioner som spærtræ. Høvlet træ anvendes ofte ved synlige konstruktioner og blandt andet som inventar (udseendesorteret).
Savet træ
Dansk Standard (DS 146) beskriver de gængse størrelser, som savet træ findes i. I nogle tilfælde er det muligt at få træ i andre størrelser end standardmålene. Men i de fleste situationer kan det bedst betale sig at bruge standardstørrelser, da specielt fremstillede mål hurtigt kan blive en kostbar affære.
Der findes fire handelsbetegnelser for savet træ. Det er træets dimensioner, dvs. størrelse, der er afgørende for, om der er tale om et bræt, en lægte, en planke eller tømmer:
| Tykkelse | Bredde | |
|---|---|---|
| Brædder | 19-38 mm | Min. 75 mm |
| Lægter | 25-59 mm | 50-75 mm |
| Planker | Min. 50 mm | Min. 75 mm |
| Tømmer | Min. 75 mm | Min. 75 mm |
Høvlet træ
Høvlet træ er blevet høvlet på alle fire sider, så det fremstår glat og fint. Standarddimensionerne for høvlet træ er beskrevet af Dansk Standard i DS 1002.
Normalt handles høvlet træ i seks forskellige udgaver:
| Lister | Findes i alle mulige profiler. Bruges hovedsageligt til indendørs formål. |
| Bordplader | Findes i forskellige træsorter. Nogle er afgjort af bedre kvalitet end andre. |
| Profilbrædder | Findes i forskellige dimensioner til beklædning af vægge og lofter. |
| Gulvbrædder | Traditionelt høvlede nåletræsbrædder. Normalt 14-30 mm tykke. |
| Planker til gulve | Bør være min. 45 mm tykke og min. 95 mm brede. |
| Terrassebrædder | Findes i forskellige træsorter. Fås også trykimprægneret. |
Hvilke krav er der til træ i bærende konstruktioner?
Når træet skal bruges i bærende konstruktioner, skal der bruges styrkesorteret træ, som opfylder visse styrkeklasser. Styrkesorteret træ er med dokumenteret styrke og stivhed. Konstruktionstræ styrkeklassificeres iht. (EN 338).
Styrkesorteret træ sorteres efter enten en maskinel eller visuel bedømmelse for at teste træets brugsegenskaber. Træets egenskaber indgår nemlig i ingeniørberegninger for bærende konstruktioner. Sorteringen, enten maskinelt eller visuelt, er opstillet efter kriterier angivet i standarder som er tilpasset træarten og oprindelseslandet.
Træ sorteres i styrkeklasser efter forskellige kvalitetsklasser. Nåletræer som anvendes mest i konstruktioner i Danmark sorteres efter følgende kvalitetsklasser: C14, C18, C24 og C30. Styrkeklassen stemples på træet som en del af CE-mærkningen iht. EN 14081-1.
Der findes flere kvalitetsklasser som andre træsorter eller elementer styrkesorteres efter. Som eksempel anvendes limtræ ved store krav til bæreevne og spænd. Limtræ sorteres efter klasse GL24 h og GL 32h og CE-mærkes efter EN14080.
Ved maskinel sortering: En maskine afprøver træets evne til at bøje, altså hvor stærkt er det. I denne test må der ikke opstå brud i træets fibre. Er træet maskinsorteret fremgår dette som et M mærket på træet. Træet skal dog stadig bedømmes visuelt, især for at tjekke antallet af knaster.
Ved sorteringen tages der hensyn til fx:
Det er træets dimensioner, dvs. størrelse, der er afgørende for, om der er tale om et bræt, en lægte, en planke eller tømmer.
- Antal, størrelse og placering af knaster.
- Vækstringenes bredde.
- Bomkantens størrelse (også kaldet vankant).
- Krumning og vindskævhed.
- Omfanget og arten af revner.
- Veddets udseende, dvs. det indvendige træs udseende.
- Blåsplint, der er en ubetydelig svampeart, men som misfarver træet. Der kan godt være blåsplint i styrkesorteret træ, men der må ikke være decideret råd, insektskader, indre brud, skør kerne eller løs bark.
Hvordan sorteres træ, som ikke bruges til konstruktioner?
Træ, der ikke skal bruges som konstruktionstræ, bliver alene sorteret ud fra udseende. I 1960 blev svenske sorteringsregler grundlaget for denne udvælgelse. Den bedste klasse var usorteret i klasserne 1-4, derefter kom kvinta og udskud . I 1994 kom klassen vrag til, og herefter kom sorteringsklasserne til at hedde A1-A4, B, C og D.
I 2000 kom en ny klassificering af træ. Den hedder DSS-EN 1611-1 2000, men har endnu ikke rigtigt afløst begreberne usorteret, kvinta osv. til beskrivelse af træets kvalitet.
| Usorteret | Kvinta | Udskud | Vrag | |
|---|---|---|---|---|
| Bruges f.eks. til gulve | Bruges ofte til spær | Bruges f.eks. som forskalling | Bruges ofte til afskærmning af byggepladser | |
| 1960 | I-IV | V | VI | |
| 1994 | A1-A4 | B | C | D |
