Hvilken vej kommer prispilen til at pege i de kommende år? Svaret afhænger af, hvem der kigger i krystalkuglen. 

Der findes nemlig en stribe forskellige prognoser og forventningsundersøgelser. Og spådommene er lidt forskellige. Stort set alle er dog enige om, at priserne på huse, lejligheder og sommerhuse vil stige pænt i både 2025 og 2026 i kølvandet på et boligår med en stærk slutspurt. 

Ved begyndelsen af 2024 var der ellers forventninger om prisfald på særligt ejerlejligheder som følge af det nye boligskattesystem. Og denne del af ejerboligmarkedet kom da også sløjt fra start.

Så begyndte det at tage fart, og både lejligheder, huse og sommerhuse er steget i værdi i løbet af 2024. Det viser boligmarkedsstatistikken fra brancheorganisationen Finans Danmark.

Fra 4. kvartal 2023 til 4. kvartal 2024 er huspriserne steget 10,8 procent, mens ejerlejligheder og fritidshuse  er blevet henholdsvis 5,3 procent og 2,7 procent dyrere. 

Dermed er den gennemsnitlige kvadratmeterpris på landsplan på 17.904 kr. for et hus, 35.736 kr. for en ejerlejlighed og 21.970 kr. for et sommerhus.

Og tendensen med prispil opad ser ud til at fortsætte, hvis økonomerne får ret i deres forudsigelser.

Nykredit spår størst fremgang til huspriserne i 2025

Vi begynder med et par af de boligprisprognoser, der er kommet fra realkreditselskaberne. 

Hos Nykredit, der også ejer Totalkredit, er forventningen i prognosen fra januar 2025, at priserne på villaer og rækkehuse på landsplan kommer til at stige 4,4 procent i 2025 og 3,7 procent i 2026 målt som årsgennemsnit. 

– Vi forventer stigende huspriser til og med 2026 båret af en gunstig udvikling i dansk økonomi, skriver seniorøkonom Svend Greniman Andersen fra Nykredit i prognosen.

Især 3 faktorer understøtter prisfremgang på boligmarkedet:

  • Høj beskæftigelse
  • Reallønsfremgang
  • Rentefald  

– For mange boligejere er der desuden udsigt til lidt lavere boligskatter i 2025. Det skyldes, at boligpriserne i de fleste af landets kommuner er faldet fra 2022 til 2024, og det er denne ændring i boligpriserne, som ændringen i boligskatterne er baseret på, uddyber Svend Greniman Andersen.

Han spår, at priserne på ejerlejligheder vil stige med 4,1 procent i 2025 og 2,2 procent i 2026. 

– Ejerlejlighedspriserne stiger mest i København, som dog kan vise sig sårbar under en økonomisk krise, påpeger han med henvisning til, at lejlighedspriserne i byen København ventes at stige 6,2 procent i 2025 og 2,6 procent i 2026.

Fritidshusene står ifølge Nykredits prognose fra januar 2025 til at stige 1,4 procent i 2025 og 1,0 procent i 2026.

– Sommerhuspriserne holder niveauet, men der er ikke prisfest, bemærker Svend Greniman Andersen.

Nordea: Så meget stiger friværdien på et typisk hus

I Nordea Kredits prognose fra januar 2025 lyder forudsigelsen, at prisen på et gennemsnitligt enfamiliehus vil stige med 4,5 procent i 2025 beregnet som et gennemsnit for året. Og huspriserne fortsætter opad i 2026, hvor de forventes at stige yderligere 4,0 procent.

Det oplyser Nordea Kredits boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, som har regnet på, hvad det betyder for boligejernes friværdier.

Hvis prognosen holder stik, vil prisen på et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige fra cirka 2.337.000 kr. i 2024 til 2.443.000 kr. i 2025 og til yderligere 2.541.000 kr. i 2026.

Det svarer til en værdistigning på 106.000 kr. i 2025 og 98.000 kr. i 2026 – eller en samlet værdistigning på 204.000 kr. begge år. 

En gennemsnitlig lejlighed bliver 251.000 kr. dyrere

Ejerlejligheder forventes at stige med 4,8 procent i 2025 og med yderligere 4,1 procent i 2026.

Dermed vil en typisk lejlighed på 80 kvadratmeter stige fra omkring 2.758.000 kr. i 2024 til 2.890.000 kr. i 2025 og til yderligere 3.009.000 kr. i 2026 – svarende til en samlet værdistigning på 251.000 kr.

– Vores optimisme hviler især på den stærke tilstand i dansk økonomi. Beskæftigelsen har sat rekord efter rekord på seneste årti – med undtagelse af et kortvarigt fald under pandemien, påpeger Lise Nytoft Bergmann.

I dag er der 3.034.000 lønmodtagere i Danmark, hvilket er 240.000 flere end for blot fem år siden og hele 452.000 flere end for 10 år siden. 

Den øgede beskæftigelse skaber et konstant pres på efterspørgslen efter ejerboliger – for jo flere der har råd, jo flere ønsker at købe, uddyber hun.

Men rentefald spiller også en betydelig rolle for prisudviklingen. 

– Realkreditrenterne er fortsat højere end i lavrenteårene fra 2015 til 2021, men de er lavere end på rentetoppen i 2023. Markedet indikerer endda, at vi kan forvente yderligere fald i de korte renter i løbet af 2025. Det er også positivt for boligmarkedet, forklarer Nordea Kredits boligøkonom.

Sommerhuspriser stiger mindst

Sommerhuspriserne fortsætter også opad med omkring 3,0 procent i 2025 og 3,8 procent i 2026, hvis storbanken får ret.

Har man et gennemsnitligt sommerhus på 80 kvadratmeter, der i 2024 kostede 1.769.000 kr., står det altså til at stige til 1.822.000 kr. i 2025 og til yderligere 1.891.000 kr. i 2026. En typisk sommerhusejer står dermed til en gevinst på 53.000 kr. i 2025 og 69.000 kr. i 2026 (i alt 122.000 kr.).

Stærke boligtal har fået RD til opjustere forventningerne 

I Realkredit Danmark, der er ejet af Danske Bank, har man ligeledes opjusteret forventningerne til boligpriserne i 2025. Det sker i lyset af udviklingen på boligmarkedet gennem 2024, hvor vi særligt hen mod slutningen af året har set nogle stærke tal for både boligudbud, priser og handelsaktivitet.

– Tidligere har vi ventet, at huspriserne på landsplan ville stige med i omegnen af 2,5 procent i 2025, men vi venter nu, at huspriserne samlet set vil stige med i omegnen af 4 procent til 5 procent i 2025, skriver cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig, RD, i en kommentar om boligåret 2025.

Nationalbanker forventer prishop på huse på 3,5 procent i 2025

Nationalbanken, regeringen og de økonomiske vismænd ser også optimistisk på boligprisudviklingen. 

Udover realkredittens prognoser kan man dykke ned i Økonomisk Redegørelse fra Økonomiministeriet, som udkommer fire gange årligt, den halvårlige analyse Udsigter for dansk økonomi fra Danmarks Nationalbank eller Dansk Økonomi – også kaldet vismandsrapporten – fra De Økonomiske Råd, som ligeledes udkommer to gange årligt.

Fælles for de tre udgivelser er, at de kun har en overordnet prognose for huspriserne, hvor realkreditselskaberne typisk deler det op på huse, ejerlejligheder og sommerhuse. Nykredit udarbejder desuden også en regional prognose.

Den nyeste af de tre "tunge" prognoser er Nationalbankens analyse fra marts 2025. Her lyder skønnet, at priserne på enfamiliehuse vil stige med 3,5 procent i 2025 og 3,2 procent i både 2026 og 2027.

Det er en lille opjustering i forhold til prognosen fra september 2024, hvor forventningen var en stigning på 3,2 procent i både 2025 og 2026.

”Boligpriserne forventes de kommende år at stige som resultat af yderligere vækst i husholdningernes disponible indkomst, drevet af reallønsfremgang, kombineret med et stadig stærkt arbejdsmarked”, skriver Nationalbanken.

"Desuden understøttes prisudviklingen af udsigten til lidt lavere boligskatter i 2025 for mange boligejere. Det skyldes, at boligpriserne i de fleste af landets kommuner er faldet fra 2022 til 2024, og ændringen i boligskatterne er baseret på denne udvikling", står der i analysen.

Regeringen ser mindst optimistisk på prisudviklingen

I regeringens Økonomisk Redegørelse  fra december 2024 lyder prognosen på pæne prishop, men den er dog ikke helt så optimistisk som de andre prognoser.

Regeringens skøn er, at huspriserne i 2025 og 2026 vil stige med henholdsvis 3,3 procent og 3,0 procent.

”Husholdningernes tilbageholdenhed synes ikke at gælde boligmarkedet”, skriver Regeringen i redegørelsen.

”Udviklingen vurderes blandt andet at være udtryk for, at tilpasningen efter tidligere renteforhøjelser i høj grad er taget, herunder på lån med rentetilpasning”.

Det påpeges, at stigende indkomster og lavere renter forventes at bidrage til fortsat fremgang i 2025 og 2026. 

De økonomiske vismænd venter årlig prisstigning på 4 procent fra 2026-2030

I den seneste vismandsrapport fra oktober 2024  er forventningen, at gennemsnitsprisen for enfamiliehuse vil stige 3,5 procent i 2025, mens der i årene 2026-2030 vil være en gennemsnitlig årlig prisstigning på 4,0 procent. 

”De kommende år vurderes der at være potentiale for yderligere boligprisfremgang i takt med, at indkomsten stiger, og de korte renter falder”, skriver vismændene.

Flertal af ejendomsmæglere tror på stigende huspriser

Spørger man dem med hånden direkte på kogepladen – landets ejendomsmæglere – om prisudviklingen det kommende år, er tendensen ligeledes, at et flertal forventer højere huspriser.  

Dansk Ejendomsmæglerforening  gennemfører hvert kvartal en såkaldt forventningsundersøgelse blandt sine medlemmer. Og blandt de 263, der har deltaget i undersøgelsen for 1. kvartal 2025, skønner 76 procent, at huspriserne er højere om et år, mens 23 procent tror på uændrede priser og 1 procent på lavere priser.

Hvad angår ejerlejligheder, tror 54 procent på højere priser, 40 procent på uændrede priser og 6 procent på lavere priser.

48 procent tror på højere priser på sommerhuse, og 47 procent forventer uændrede priser. De resterende 5 procent spår om lavere sommerhuspriser, når vi spoler tiden et år frem. 

Boligøkonomisk Videncenter: Danskerne er blevet mere positive

Boligøkonomisk Videncenter, BVC, udarbejder hvert kvartal en undersøgelse blandt almindelige danskere om deres forventninger til prisudviklingen på et almindeligt dansk parcelhus.

I forventningsundersøgelsen for 3. kvartal 2024 svarer 35 procent, at huspriserne er på samme niveau om et år og 58 procent, at de er højere. 6 procent tror på lavere priser.

Dermed er forventningerne til prisudviklingen i løbet af det kommende år på niveau med de to hidtil højeste målinger fra henholdsvis august 2017 og maj 2021. Det påpeger senioranalytiker i BVC Michael Harboe Møller i sin analyse af tallene.

– På et års sigt er forventningerne på højde med dengang, danskerne fandt ud af, at pandemien med de tilhørende nedlukninger medførte større boligefterspørgsel. Men samtidigt også på niveau med august 2017, som er en måling foretaget midt i en lang periode med faldende renter og stigende boligpriser, skriver han.

Især danskere under 40 år tror på stigende boligpriser

Prisoptimismen er primært drevet af høje forventninger blandt den yngre del af befolkningen.  
 
– Danskere under 40 har i gennemsnit højere forventninger til husprisernes udvikling i løbet af det kommende år, end de nogensinde tidligere har haft. Danskere over 40 har forventninger svarende til tiden før pandemien, og forventer altså også stigende priser, uden dog at sætte rekord, forklarer Michael Harboe Møller.

At der er sket en vending i forventningerne siden slutningen af 2022, kan langt hen ad vejen tilskrives en stabilisering af renten og energiomkostningerne, som tidligere var med til at gøre forventningerne negative, da både opvarmnings- og finansieringsomkostninger i forbindelse med boligkøb var steget kraftigt.

– Nu bidrager tanker om både renterne og energipriserne til at hæve forventningerne til boligpriserne, understreger Michael Harboe Møller.