Højbede kan bruges på en parcelhusgrund, i en baggård og sågår på altanen. Foto: Louisa Henchel Vinther.
Hvad er et højbed?
Et højbed er, kort fortalt, et afgrænset område, der er hævet over niveau med jorden. Et højbed kan både være et hævet bed på den eksisterende jord, hvor du mere eller mindre udnytter jorden under bedet. Men et højbed kan også være en lukket kasse – eventuel med bund i, som du kan placere på fx en flisebelægning eller på altanen.
Du kan dyrke næsten alt i et højbed, men de egner sig især til grøntsager og krydderurter, som kan få et forspring, da et højbed blandt andet har til formål at give lidt mere gunstige forhold til planterne i form af varme og lys.
Fordele ved et højbed
- Højbede er ideelle til at opdele haven og dermed skabe forskellige rum. De kan også bruges til at skabe læ eller skærme af for indkig.
- Det er nemmere at holde ukrudt og skadedyr væk, da højbedet er et afgrænset område.
- Planterne kan få en tidligere vækst i et højbed, da de har mulighed for at få mere lys og varme fra den tidlige forårssol. De giver også mulighed for at så tidligere.
- Et højbed kan i det tidlige forår bruges som mistbænk, hvis du lægger plast eller glas hen over det – så kommer du hurtigere fra start med spiringen.
Ulemper ved et højbed
- Der er grænser for, hvad du kan plante i et højbed, da der skal være plads til plantens rødder. Højbedet skal derfor dimensioneres efter planternes størrelse – eller omvendt.
- Højbede tørrer nemmere ud, og derfor skal du være særlig opmærksom på vanding.
- Næringen fra højbedet vil hurtigere blive vasket ud, og derfor skal du huske at gøde jorden – fx med et par cm kompost om året.
- Højbede kan være følsomme over for frost.
- Det stiller nogle særlige krav til den jord, du fylder i højbedet. Er jorden for tung, vil den blive tæt og hæmme planternes vækst.
Højbed på altanen
Et højbed kan være ideelt, hvis du ønsker en køkkenhave på altanen. Du kan følge de generelle råd i denne artikel og tilpasse dem til din altan.
Du skal dog være meget opmærksom på, at både bed, jord, planter og ikke mindst vand vejer en del – og din altan skal kunne holde til vægten. Husk derfor at beregne, hvor meget højbedet vil komme til at veje, før du kaster dig ud i et køkkenhaveprojekt på altanen.
Typer af højbede
Det er nemt at bygge et højbed selv, men der findes også en række færdige løsninger i planteskoler og byggemarkeder. I princippet kan du bruge alle mulige forskellige materialer til dit højbed – du skal blot være opmærksom på, at materialer har forskellige egenskaber.
Nogle materialer holder nemt på varme og kulde, mens andre er mere neutrale. Materialevalget er derfor ikke ligegyldigt, hvis du vil have succes med dine planter. Et sortmalet højbed absorberer fx mere varme end et i lyst træ.
Derudover er der efterhånden blevet udviklet en lang række præfabrikerede højbede, der fx er udstyret med selvvanding, kan omdannes til mistbænk eller drivhus eller er bygget i flere niveauer. Disse kan være oplagte at investere i, hvis du går med tanker om at anvende højbedet som drivhus i forårsmånederne. Fordelen er også, at du optimerer pladsen i din have ved at give højbedet flere funktioner.
Et højbed er et godt supplement til køkkenhaven, da du nemmere kan afskærme visse afgrøder. Foto: Byrd/Skovlund.
Højbed i træ
Træ er et populært materiale til højbede, da det er nemt at arbejde i, hvis du selv vil bygge et højbed. Og det er typisk billigere end andre materialer.
Træ holder ikke på varme og kulde i samme grad som sten, og det gør det nemmere at vælge planter.
Gode træsorter til højbede
Massive træsorter har en længere levetid. Hvis du ønsker, dit højbed skal holde i mange år, så gå efter træ, der især egner sig til udendørs brug. Teak, lærk, eg, ceder og robinie er eksempler på træsorter, der holder i mange år.
Brug ikke trykimprægneret træ eller træ, der er behandlet med andre skadelige stoffer, hvis du vil dyrke grøntsager i højbedene.
Råd i højbed
Et højbed i træ kræver mere vedligeholdelse end et i jern, stål eller marksten, da du vil skulle efterse det for råd med jævne mellemrum og reparere på de skader, der opstår med tiden. Der kan evt. være behov for overfladebehandling af træet, hvor du skal være opmærksom på at vælge en overfladebehandling uden skadelige kemikalier. Du kan også vælge at lade træet patinere – så vil levetiden dog blive mindre.
Højbede kan også være lavet af andet end træ, fx jern som her. Foto: Lene Nissen.
Højbed i sten, jern og stål
Træ er langt fra det eneste materiale du kan bruge til dit højbed.
Mens træ ikke har de store varmeisolerende egenskaber, er sten, stål, jern og lignende materialer derimod både godt til at holde på varme, men også på kulde. Vælger du at bygge det i de materialer, skal du sikre dig, at de planter, der skal gro i dit højbed også kan holde til store temperatursvingninger. Især hvis du har planer om at plante flerårige planter, skal du være opmærksom på, at planterne også tåler længere perioder med frost.
Hvilken højde skal højbedet have?
Jo højere det er, desto mere skærmer det af og egner sig derfor også til at skabe læ, hvis du vælger høje planter til det. Skal du bruge det til køkkenhave, vil en god højde på bedet betyde, at du kan så, plante, luge og høste, uden du skal ligge på knæ.
Men højden betyder også, at du skal være ekstra opmærksom på vanding, da mere vand vil fordampe fra det. Jo højere, du bygger det, desto mere følsomt er det over for udtørring.
Et højbed på 10-20 cm udnytter mere af den eksisterende jord under og er billigere at anlægge, særligt hvis du ud over materialer til kanter skal anskaffe ny jord til at fylde i.
Højbede med begrænset eller ingen direkte kontakt til havejorden under bør have en højde på minimum 30 cm, men kan med fordel være højere, afhængig af hvilke planter og afgrøder du ønsker at dyrke.
Espalier til højbed
Hvis du stiller et espalier i højbedet, giver det mulighed for at dyrke slyngplanter og andet i højden og derved skabe læ.
Selvvandende højbed
For at undgå udtørring, som er en af de store udfordringer ved højbedet, kan du vælge at investere enten i en selvvandingsløsning eller sågar købe et præfabrikeret højbed med selvvanding. Her er højbedet udstyret med en vandtank i bunden, som blot skal fyldes op med jævne mellemrum.
Princippet er det samme som i kapillærkasser, hvor dele af plantens rødder stikker ned i vandet og dermed forsyner sig selv efter behov.
Selvvandende højbede fås i mange forskellige modeller – fra de helt primitive, hvor du pr. øjemål skal vurdere vandstanden til mere avancerede modeller med vandstandsindikator.
Et selvvandende højbed er især en god løsning, når du vil have en god højde på bedet. Eller hvis du vil have så nemt et højbed som muligt eller hvis du skal på ferie henover højsommeren.
Prisen for et færdigt højbed
Ved de utallige færdige løsninger, du kan købe hos forskellige forhandlere, varierer prisen fra få hundrede kroner for de klassiske pallerammer til flere tusinde kroner for højbede i mere eksklusive materialer som råjern eller stål.
De mere avancerede typer med selvvandingssystemer og med ekstra udstyr i form af et plastiktelt, der kan forvandle højbedet til en mistbænk eller et drivhus er set til priser fra 600 og op til flere tusinde kroner (2024). Prisen afhænger i høj grad af, hvilket materialer der er brugt samt størrelsen på bedene.
Overvejelser inden du køber højbed:
- Hav en plan for, hvad du vil plante i det på forhånd, så du fylder den rigtige jord i fra starten.
- Overvej hvilke materialer, der vil passe ind i din have.
- Overvej størrelsen. Skal der være plads til en hel køkkenhave?
- Overvej højden. Skal bedet skabe læ og skærme for indkig? Skal der være en god arbejdshøjde?
- Skal du bygge selv eller vil du have en færdig løsning?
Byg dit eget højbed
Vælger du at bygge et højbed selv, er det kun pengepunge og fantasien, der sætter grænser. Vær dog opmærksom på, om materialerne kan tåle at stå udendørs.
Det tidlige forår er et godt tidspunkt at bygge et højbed, da du vil kunne bruge det til de helt tidlige afgrøder og få glæde af det hen over sommeren.
Med en gang knofedt kan du i princippet bygge et højbed gratis – fx af resttræ eller marksten. Sørg bare for, at de materialer, du anvender, er fri for kemikalier. Det er klart det bedste for klimaet, hvis du kan bruge materialer, du alligevel har.
Jo højere du bygger, jo vigtigere er det, at højbedet er ordentligt afstivet. Det skal kunne klare en del pres fra jord og vand, og er det ikke afstivet ordentligt, risikerer du, at det mister sin form eller simpelthen falder fra hinanden.
Hvis du slipper fantasien løs, er der utallige måder at udforme dit højbed på. Overvej, om dit højbed skal have flere funktioner – byg fx en siddeplads ind i dit højbed, eller tænk ind fra starten, at det skal kunne transformeres til en mistbænk eller et drivhus.
Jord til højbedet
Humusrig, sandet jord med løs struktur er det bedste at bruge, da det ikke er for tungt. Hvis jorden er tung, vil den kunne klaske sammen, og planternes rødder vil derfor få svære kår. Specielt i meget høje kasser – det vil sige over ca. 40 centimer – skal du være ekstra opmærksom på at vælge en let jord.
I planteskoler og byggemarkeder vil du kunne købe forblandet højbedsmuld med gødning i, der egner sig specielt godt til formålet. Langt billigere er det dog at tage en tur på genbrugspladsen og hente en gang gratis kompost, som du så blander op med almindelig havejord. Bland gerne med kviste og blade, så du får så let en jord som muligt.
Lecanødder
Har du højbed med lukket bund, fx på altanen, og er det højere, end du har behov for, kan du med fordel fylde lecanødder i bunden. De er med reducere vægten, og har en drænene effekt, så vand ikke stuver sig op. Her skal du blot være opmærksom på, at planternes rødder ikke er for store, da laget af lecanødder vil hæmme røddernes vækst.
Kompost
Da et højbed typisk er et ”lukket miljø” vil du skulle tilføre ny næring hvert år. Et par centimer kompost om foråret er en god start. Sørg herefter for at gøde efter behov.
Du kan dyrke de fleste grøntsager i et højbed. Her er det kartofler og rabarber. Foto: Malte Abildgaard Christensen.
Du kan også dyrke krydderurter, blomster og sågar planter og træer i dine højbede. Foto: Julie Vöge.
Planter og afgrøder til højbedet
Mange bruger højbede til dyrkning af grøntsager og krydderurter, da højbedet giver muligheden for at komme hurtigere fra start med væksten i det tidlige forår og derudover også er en fordel, når snegle og andre skadedyr skal holdes væk, da det er et afgrænset areal.
Du kan nærmest plante alle typer grøntsager og krydderurter i et højbed - bare husk at følge rådene om vanding og gødning af højbedet samt den enkelte grøntsags behov.
Du kan også sagtens plante stauder og andre flerårige planter i højbede, og sågar mindre buske og træer vil også kunne gro der – blot du er opmærksom på, at der skal være plads til rødderne.
En tommelfingerregel er, at buskens eller træets rodnet fylder det samme som kronen. Vil du plante større ting i et højbed, skal du derfor tilsvarende sikre dig, at der er lige så meget volumen i højbedet som kronen.
Surbundsplanter egner sig også til et højbed, da de vokser i spagnum, som er en porøs type jord, der ikke nemt falder sammen. Har du først fyldt dit højbed med spagnum, er det dog begrænset, hvad du kan dyrke i det, da mange planter ikke trives i så surt et miljø.
Dyrker du flerårige planter, så vælg dem, der tåler frost. Det kan også være en fordel at vælge tørkeresistente planter, som netop tåler at tørre en lille smule ud, hvis du skulle glemme at vande i de varme sommermåneder.
Den rette placering
Dyrker du grøntsager, så sørg for at placere højbedet et solrigt sted. Det gør ikke noget, at du placerer højbedet et sted, hvor der vind – vinden er med til at hæmme mængden af skadedyr.
Hvis du dyrker stauder, skal du placere højbedet i forhold til planternes behov – eller omvendt vælge planter, der egner sig til enten lys eller skygge, afhængig af placeringen. 
Hold skadedyr og fugle ude af dit højbed
Selvom et højbed er et afgrænset område, er det desværre ikke den ultimative løsning på at undgå skadedyr. Det kan derfor være en rigtig god investering at etablere et sneglehegn eller sneglekant, hvis haven i forvejen er plaget af snegle – for de finder hurtigt vej til bedet, hvis de spotter noget lækkert i det. Sneglehegn/kantsikring fås i flere udgaver, både med og uden strøm.
Fugle har det også med at tage godt for sig i køkkenhaven. Ved at sætte stolper i hjørnerne, er det nemt at montere et fuglenet, der holder dem væk.
Sørg for at efterse nettet hver dag for fugle, der eventuelt har sat sig fast eller ved et uheld er blevet fanget under det.
