I 1700-tallet var det kun de mest velhavende, der havde råd til gardiner som det ses på dette franske maleri fra 1776.
Kan du se på gardinerne i et hus, om ejeren er rig?
Hvis vi befandt os i 1700-tallet, ville spørgsmålet være nemt at besvare. Dengang var gardiner så dyre, at kun de mest velhavende havde råd til dem.
I dag har de fleste af os råd til at hænge stof eller persienner i vinduerne. Men gardiner markerer stadig grænser mellem mennesker. I dag handler forskellene bare mindre om penge og mere om kultur.
Første gardiner i verden hang på franske slotte
De første gardiner blev trukket for i Frankrig. Her var kongefamilien i 1600-tallet Europas førende influencere, og da de begyndte at pynte vinduerne med stof, fulgte resten af Europas eliter efter.
– Det var i første omgang kun kongelige, adelige og en lille gruppe borgerlige, der havde gardiner, fortæller Inge Christiansen, gæsteforsker ved Center for Tekstilforskning, Københavns Universitet.
Pluk fra gardinets lange historie
Skodder i stedet for gardiner
I Danmark er vinduer med glas nu blevet almindelige. I byerne har bygningerne ofte skodder, der kan beskytte vinduer i gadehøjde mod indbrud om natten. Senere kommer der indvendige skodder, der beskytter mod lys og varme om sommeren og mod kulde og træk om vinteren.
Borgerskabets fornøjelse
Velhavende borgere i byerne begynder at anskaffe sig gardiner. Det er enten flot draperede, lange sidegardiner, der hænger på hver side af vinduet, eller store, posede gardiner, der bliver hejst op og ned. Også rullegardiner og persienner opstår i 1700-tallet.
Spindekoner på arbejde
Tråd og garn bliver spundet ved håndkraft. Forfattere som Jeppe Aakjær og Steen Steensen Blicher skriver om bønders arbejde med at spinde, strikke og væve. I slutningen af århundredet gør industrialiseringen, at stof bliver billigere. Selv bønder får nu efterhånden råd til gardiner.
Håndværket hyldes
I starten af det 20. århundrede opstår der en reaktion mod det billige, massefremstillede stof. Designere og kunsthåndværkere fremstiller tekstiler af bedre kvalitet og flottere mønstre end industriens. Nogle velhavende kvinder syer deres egne gardiner.
Gennemsigtige gardiner
Funktionalismen dyrker idealet om den enkle, lyse og praktiske bolig uden for meget nips. Arkitekter som fx Arne Jacobsen vil helst være fri for gardiner, men danskerne vil ikke undvære dem. Med blondestoffer i vinduet kommer der trods alt lys ind i hjemmet.
Mørklægningsgardiner
Under 2. verdenskrig indføres der påbud om mørklægning, så fjendtlige fly ikke kan finde vej. Derfor opstår der et marked for mørklægningsgardiner. Efter befrielsen river mange danskere spontant mørklægningsgardinerne ned og sætter lys i vinduerne.
Orange og brune toner
Gardinmoden i slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne dikterer varme, mørke farver som orange og brun, og de nye tekstiler er enten af uld eller kunststoffer som dralon. Og så suppleres der med gennemsigtige undergardiner.
Cafélivet smitter af
Cafékulturen gør sit indtog i Danmark, og det sætter også præg på gardinmoden. De todelte cafégardiner bliver populære – især i køkkenerne.
Hotelstil i privaten
Globalisering og billigere flyrejser giver flere af os mulighed for at rejse og bo på hotel. Mange lader sig inspirere af indretningen på hotelværelser. Gulvlange gardiner er en del af hotelstilen.
Helt uden gardiner
Går man en tur gennem et boligkvarter med enten etageejendomme eller nye villaer, skal man ofte lede længe efter gardiner. Er udsigten god, vil vi have så meget af den ind i boligen som muligt. Så lever vi gerne med, at andre kan kigge ind, eller at solen brænder lige på.
Gardiner var dyre i 1600- og 1700-tallet, så de hang kun i velhavende hjem
I Danmark havde private hjem sjældent gardiner i 1600-tallet. I Køge hang der for eksempel kun gardiner på rådhuset.
I det følgende århundrede blev det mere udbredt. Velhavende købmænd og embedsfolk fik også gardiner, men det var en eksklusiv form for boligudstyr. Gardiner var i 1700-tallet både dyre at købe og få opsat.
– De store gardiner er tunge og svære at få op og ned, så der opstod en ny faggruppe, kaldet tapetserere, der blev hyret til at tage gardiner ned, når de skulle vaskes, og sætte dem op igen bagefter. Selve opsætningen kunne være meget flot og kunstfærdig, fortæller Inge Christiansen.
Draperede gardiner, der går helt ned til gulvet, passer til arkitekturen på Hindsgavl Slot, der er opført i årene 1784-85. Foto: Thomas Hillerup
Bønder fik først gardiner i 1800-tallet
Ude på landet, hvor de fleste danskere boede, var der langt mellem gardinerne.
– Bønder havde slet ikke gardiner før 1800-tallet. Den del af landbefolkningen, der havde kontakt til byerne, fx præster eller handelsbønder, begyndte at få gardiner i starten af 1800-tallet. Efterhånden fik nogle af de mest velhavende gårdmænd også gardiner, men det var stadig for dyrt for de fleste bønder, siger Inge Christiansen.
Stof og arbejdstid skyld i høj pris på gardiner
Når gardiner var en luksusvare, hang det sammen med prisen på stof. Spinding af tråd og vævning til stof var tidskrævende og derfor dyrt. Ofte var spinding af garn et bijob for bondekvinder, der fx brugte vinteraftener uden markarbejde til at skaffe en ekstra indtægt. Vævning var typisk mandearbejde, og selvom vævene kunne være teknisk avancerede, måtte de hele tiden styres ved håndkraft.
– Når jeg gik tur som barn, havde næsten alle gardiner, og man kunne bruge dem til at få et indtryk af, hvem der boede i hjemmet
Spindemaskiner og lav pris på bomuld sænkede prisen
Men i slutningen af 1700-tallet begyndte opfindere i Storbritannien at eksperimentere med maskiner, der kunne spinde meget hurtigere end mennesker. Samtidig faldt prisen på bomuld i Europa, fordi det kunne importeres billigere fra plantager i USA’s sydstater, hvor slaver udgjorde arbejdskraften.
Omkring 1830 lykkedes det også at bygge maskiner, der kunne væve garnet til stof. Nu var vejen banet for en tekstilindustri med store fabrikker og væverier. Det gav billigere og mere ensartet stof.
I Danmark gik udviklingen bare lidt langsommere, fortæller Inge Christiansen.
– Landet får først for alvor industrier i anden halvdel af 1800-tallet. Industrialiseringen ændrede måden at forbruge på. Gardiner blev billigere, så flere havde råd til at købe dem og skifte dem oftere. Det betød, at boligstilen blev mere ensartet over hele landet. Der var ikke længere så stor forskel på land og by.
Blomstrede gardiner i dagligstue på Greve Hospital. I 1900-tallet blev stedet brugt som husvildebolig og til ældreboliger. Foto: Nationalmuseet/Anker Tiedemann
Gardiner var et signal om stil og god smag
Da gardiner først var blevet noget, alle havde råd til, begyndte de at skifte betydning. Nu skulle gardinerne vise, at ejeren havde god smag.
– I starten af 1900-tallet kom der en modreaktion, der dyrkede håndarbejde som modsætning til masseproduktion i industrien. Det var især velhavende kvinder i storbyerne, der gik sammen i selskaber, hvor de uddelte præmier til godt håndarbejde og selv syede og broderede. Nationalmuseets lejlighed fra klunketiden har for eksempel håndlavede gardiner, som fruen i hjemmet selv syede, fortæller Inge Christiansen.
Agnes fra tv-serien ”Matador” endte med at vælge rødternede gardiner til sin og Rødes lejlighed, selvom hun hellere ville have haft noget mere borgerligt. Billedet er fra et nutidigt kolonihavehus. Foto: Kristine Kiilerich
Gardiner gav indtryk af, hvem der boede i hjemmet
Op gennem 1900-tallet fortsætter gardiner med at afspejle ændringer i samfund og boligstil. Fra 1930’ernes funktionalisme, hvor tynde gardiner lukker dagslyset ind, til 1970’ernes brune og orange farver.
Når Inge Christiansen i dag skal pege på en aktuel gardintrend, så er det fraværet af stof i vinduerne.
– Når jeg gik tur som barn, havde næsten alle gardiner, og man kunne bruge dem til at få et indtryk af, hvem der boede i hjemmet. I dag bliver der længere mellem gardinerne, og mange vil gerne gøre dem mindre synlige. En undtagelse er nogle indvandrergrupper, der er glade for mange tekstiler i boligen. De har også mange gardiner, siger Inge Christiansen.
Foldegardiner som disse er meget populære i nutidens gardinmode, hvor vi gerne vil have lys ind i boligen. Foto: Stuart McIntyre
Gardiner populære hos nydanskere fra Mellemøsten
Når især nydanskere med rødder i Mellemøsten hænger store gardiner op, ligger der kulturelle traditioner
bag. Det ved Troels Rugbjerg. Som arkitekt og forsker har han blandt andet beskæftiget sig med grænserne mellem privatliv og offentligt liv.
Han understreger, at kulturer hele tiden forandrer sig, så man skal passe på med generaliseringer. Men gennem århundreder har folk i Mellemøsten haft en skarp grænse mellem offentligt og privat. Den kan man i dag blandt andet se i flere boligområder.
– I bydelen Gellerup ved Aarhus, hvor der bor mange mennesker fra Nordafrika og Mellemøsten, ser du ofte store gardiner, der dækker vinduerne. Det er et forsøg på at etablere privathed. Men mange moderne byggerier fra 1960’erne og 1970’erne er bygget efter den tids modernistiske danske idealer. Det er helt anderledes end traditionel mellemøstlig arkitektur, fortæller Troels Rugbjerg, der i dag arbejder på Arkitektskolen Aarhus.
I Mellemøsten kan gardiner ikke ses fra gaden
– I traditionelle bosættelser i Nordafrika og Mellemøsten er arkitekturen præget af et klima, der er barskt og ufrugtbart på grund af varmen. Man bor meget tæt, men ofte med nogle komplekse regler for, hvem der bevæger sig hvor. Huset kan fungere som en mur rundt om et indre uderum, og samtidig bliver der skabt mulighed for, at kvinder kan bevæge sig rundt, uden at de kan ses udefra, uddyber han.
I de traditionelle mellemøstlige huse kan gardiner ikke ses fra gaden. De kan kun ses af dem, der bliver inviteret tæt på familien.
– I Nordafrika og Mellemøsten vil man ofte have en port, der er massiv, så uvedkommende ikke kan se ind i huset. Det ser beskedent ud udadtil, mens huset så kan være flot og imponerende indenfor. I velhavende boligkvarterer i danske byer er det ofte omvendt. Her er det vigtigt, at det også ser flot ud udefra, siger Troels Rugbjerg.
