Husker du gardisette? Det var de hvide, finmaskede undergardiner, som især i 1970'erne prydede de store vinduer i parcelhuskvartererne.
I dag er de gennemsigtige undergardiner afløst af persienner, folde- og panelgardiner eller slet ingenting. Gennem de store glasfacader i de moderne boligbyggerier er der nemlig meget ofte frit udsyn fra gaden til beboernes stuer.
Gardisette passede til vinduer i parcelhuse
Men da Bent Madsen i midten af 1960'erne stod i lære i en gardinforretning, blev der solgt masser af undergardiner. Og han kan huske, at den tyske producent Gardisette dengang nærmest skabte revolution i gardinbranchen.
Gardisette til jordbærbedet
Gardisette-gardiner må i dag tage til takke med et mere ydmygt liv. På havenyt.dk anbefaler en haveejer at dække jordbærrene til med gardinet for at beskytte mod fuglene.
Ifølge haveejeren får man dem nærmest smidt i hovedet i genbrugsbutikkerne.
”Gardiner med "bly" i kanten er ekstra gode til at lægge over frugtbuske og småtræer, da tyngden i kanten holder dem helt ned til jorden”, lyder rådet.
- Firmaet havde patent på de indvævede blybånd i bunden, som betød, at man ikke skulle sømme det tynde stof op. Blykanten gjorde, at gardinerne kunne leveres i store bredder og hang langt pænere end før. De passede derfor fint til de store vinduespartier i parcelhusene, fortæller Bent Madsen, der i dag er indehaver af forretningen Gardinland på Amagerbrogade i København.
1970'erne var undergardinernes storhedstid
Gardisette-gardinerne og andre typer gennemsigtige undergardiner beskyttede møblerne mod det skarpe sollys, som kom ind ad vinduerne, og så slap man for at skulle trække gardinerne for og fra.
Til gengæld måtte man så leve med at se verden udenfor gennem et finmasket net.
I 1970'erne var det almindeligt med undergardiner i de danske hjem. Det har de dokumenteret i Den Gamle By i Aarhus, som sidste år satte årtiet på museum og åbnede en bygade, der er en nøjagtig kopi af en gade i 1974. Forud var gået et omfattende researcharbejde, bl.a. om danskernes gardinvalg.
Røvballegardiner i mange lejligheder
- Vi indsamlede langt over hundrede fotos af vinduer i etageejendomme, der er taget i perioden 1970 til 1976. Af dem var der stores, dvs. undergardiner, i de 100. 43 var såkaldte røvballegardiner, mens 18 var blomsterstores, hvor den nederste tredjedel af vinduet er fritlagt til potteplanter, fortæller museumsinspektør Allan Leth Frandsen.
Undergardiner var ikke altid god smag
Stores eller undergardiner forbindes med noget småborgerligt, og selv i 1960'erne og 1970'erne blev de ikke altid regnet for ”god smag” – slet ikke hos arkitekter, der generelt ikke bryder sig om, at man forhindrer lyset i at komme ind i boligen.
- Men selv om gardisette-kulturen stort set er forsvundet nu, er de jo ret praktiske, fordi de delvist forhindrer, at folk kan kigge ind i boligen, men ikke lukker alt lys ude, som rullegardinerne fx gjorde, siger tekstilkonservator ph.d. Maj Ringgard fra Nationalmuseet.
Blondegardiner i vinduerne i 1800-tallet
Moden med gennemsigtige undergardiner starter dog længe før gardisettes tid.
- I slutningen af 1800-tallet kom en ny vævemetode frem, så man kunne fremstille fine blonder på gardinerne. Hvide blondegardiner blev i de finere hjem brugt under de tunge portierer, fx velourgardiner, som holdt på varmen om vinteren. Dem pillede man ned om sommeren og havde kun blondegardinerne hængende, fortæller Maj Ringgaard.
Oliekrise fik undergardiner til at forsvinde
Oliekrisen i 1970’erne bærer en del af ansvaret for, at undergardiner gradvist forsvandt fra de danske boliger op gennem 1980’erne og 1990’erne.
- Her fik vi de små vinduer, og så kom der pludselig fokus på at få lys ind i boligen, siger Maj Ringgaard.
Undergardiner vendte tilbage i 1990’erne
I dag er de store vinduespartier - nu med energiglas - vendt tilbage - det gælder dog ikke gardisette-kulturen.
- I den mere romantiske boligstil - som man bestemt ikke kunne beskylde gardisette for at være - så vi specielt i 1990’erne undergardiner med blonder dukke op som en del af den populære shabby chic-stil (hvidt og slidt-stil, red.), siger Maja Ringgaard.
Undergardiner populære hos nydanskere
Hun har også bemærket, at mange nydanskere, fx fra Tyrkiet, sværger til undergardiner, og ifølge Bent Madsen ser man også stadig masser af gennemsigtige undergardiner i landene syd for Danmark.
Men i dag kan man få så mange andre former for solafskærmning, der passer bedre til den moderne boligstil, som vi dyrker herhjemme. Derfor er undergardiner slet ikke nødvendige mere, mener Bent Madsen
Gardisette blev et begreb
Gardisette er et eksempel på, at et bestemt varemærke ender som et begreb. Det tyske firma Gardisette blev grundlagt i 1952 og opfandt nogle år senere undergardinet med metalbånd.
Men efterhånden bruges firmanavnet mere bredt. Man taler ligefrem om en gardisette-kultur. Her er fx et citat fra samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet i en artikel i Information:
”Tidligere havde vi det, man kaldte en gardisette-kultur. Man hængte et gardisette-gardin op foran vinduet, et gardin, som man kunne kigge ud igennem, hvorimod folk ikke kunne se ind. Og foran huset havde man så en prydhave, hvor man kunne plante flotte blomster og demonstrere, at man var et ordentligt menneske med styr på tingene”.
Producenten Gardisette eksisterer stadig, men spiller ikke længere nogen rolle på det danske marked.
Tak til Jonna Rønnest, som gav os ideen til artiklen om undergardiner på Bolius Facebook-side
