Billedserie: Se, hvordan danskerne boede i 1864
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
1864 – tv-serien
DR1 sender i efteråret 2014 tv-serien "1864" i 8 dele, som baserer sig på Danmarks nederlag i krigene om Slesvig ved Dybbøl. Serien er instrueret af Ole Bornedal, som har lavet manuskriptet på baggrund af Tom Buk-Swientys bøger "Slagtebænk Dybbøl" og "Dommedag Als".
"1864" følger slagene og konseilspræsident D.G. Monrads (Nicolas Bro) fatale beslutninger gennem en fortælling om brødreparret Peter (Frederik Sætter Lassen) og Laust (Jakob Oftebro), der vokser op på landet i midten af 1800-tallet og melder sig som frivillige til krigen i 1864. Ud over kampen om Danmark, portrætterer serien også kampen om kærligheden, da begge brødre er forelsket i proprietærdatteren Inge (Marie Tourell Søderberg).
Kilde: 1864.dk
Store stuer, stuk og klaver. Og utætte, mørke, tilrøgede skure, hvor man måtte sove mange i én seng for at holde varmen.
Årene omkring 1864, hvor det afgørende slag i Dybbøl fandt sted, bød på det hele. De store klasseskel prægede samfundet og dermed boligerne både på landet og i byerne. Fælles var ønsket om at opretholde en pæn facade med en fin stue og gemme køkken og soveværelser mest muligt væk.
- Den store forskel på boligerne er noget af det, der springer mest i øjnene, når man ser tilbage på 1864. Der var virkelig forskel på høj og lav, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, kulturforsker og professor ved H.C. Andersen Centret.
Sådan boede de rige på landet i 1864
På landet var der stor forskel på rig og fattig i 1864.
- Helt fra 1700-tallet havde adelen på de store godser været stildannende. Steder som Lerkenfeldt og Egeskov havde kæmpe riddersale og store rum, der skulle vise magten og rigdommen. Tjenestefolkene og resten af den kæmpe husholdning blev gemt væk, så de bevægede sig rundt gennem hemmelige gange og tapetdøre.
- Omkring 1864 begyndte de største selvejende gårdmænd dog også at iscenesætte sig selv og kopierede borgerskabets stuer. Senere fik de også klaver, stuk i loftet, og døtrene fik pænt tøj på og skulle gå rundt og se fine ud. Imens fik stuepigerne et lille kammer i huset, og karlen på gården fik et hummer ude i stalden, siger Johs. Nørregaard Frandsen.
Utætte og mørke boliger på landet i 1864
På de mindre gårde, husmandsstederne og i landarbejderboligerne boede man dog anderledes spartansk. Nye boliger i landsbyerne blev bygget i sten med stråtag og med tegltag, hvis man var formuende, men der var stadig mange gamle boliger, som bestod af lerklinede vægge og stråtag. Her boede de fattigste.
Boliger var ens i Slesvig og resten af Jylland
Boligerne så i 1864 nogenlunde ens ud, uanset om man boede i den nordlige eller sydlige del af Slesvig eller et helt andet sted i Jylland eller på Fyn. Indretning og den tydelige klasseskel i boligerne var den samme.
Men på Sjælland var indretningen mere inspireret af Sverige og derfor ofte lidt anderledes.
- Det kan man se, når man fx ser på køkkenet. Man havde ildsteder begge steder. Men så man et ildstedskøkken, hvor man ligesom gik ind i skorstenene og arbejdede over blussene, så var man på Sjælland. Og så man et køkken, hvor man stod ude i rummet og bøjede sig ind over ildsted og kogeapparater foran, så var man i Jylland, fortæller Irene Hellvik, museumsinspektør på Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup.
Disse huse var ofte utætte, mørke og til-osede. Der var en stor brandfare, og der stank, fordi opholdsrum og stald til dyrene ofte kun var adskilt af en væg.
- I de gamle huse sov man stadig i alkover, mens man i de nyere huse havde værelser. Ofte blev alle børnene dog samlet på ét værelse - måske endda sammen med forældrene. Der var ikke fine forhold. Varmen kom fra kakkelovne, og lyset fra petroleumslamper, fortæller Irene Hellvik, museumsinspektør ved Dansk Landbrugsmuseum på Gl. Estrup og fortsætter:
Den fine stue var ikke så fin
- Indretningen i husene var ikke så forskellig fra hus til hus i landsbyerne, men man kunne skille de velstillede, mindre gårde fra husmandsstederne og landarbejderboligen på stuen. Var man en bedrestillet husholdning, havde man en finere stue.
- Den var dog ikke så fin, som man måske forestiller sig. Det var noget med et par slagbænke, et bord, og nogle stole. Måske et skab, man opbevarede ting i. Og hvis man var heldig, havde man et ur. De polstrede møbler kom først her omkring 1890, siger hun.
Ingen badeværelser i 1864
Hverken i byerne eller på landet eksisterede badeværelser. Her satte man sig - uanset om man var rig eller fattig - ud i stalden og besørgede i den samme rende, som køer, heste og grise gjorde.
Luksus at have et das
- Nogle blev fine på den og fik et das. Det var placeret i en selvstændig bygning, men var stort set bare et skur med træbræt, der førte ned til et stort hul i jorden. Som med alt andet, når det gjaldt indretning og stil, blev dasset først udbredt på herregårdene, dernæst til de større gårde og mellemstore gårde og videre ned i hierarkiet, fortæller Irene Hellvik og fortsætter:
- Når man skulle vaske sig, foregik det ved etagevask. Og så havde man ofte en stor balje, man fyldte med vand og varmede op foran kakkelovnen. Hele familien tog bad på skift, ind til vandet var helt koldt. Faderen først, og så gik det efter tur alt efter status i familien.
Der var stor forskel på leveforholdene for rige og fattige - både på landet og i byen. Foto: Den Gamle By i Aarhus.
Forfattere gjorde oprør mod forskellen i boligforhold
I årene efter 1864 kom der stor fokus på boligforholdene i Danmark, og en række forfattere og politikere kritiserede de fattiges dårlige kår både på landet og i byerne.
Fx rejste socialdemokraten Peter Sabroe rundt og talte tyendets sag i hele landet. En sag, der fik ekstra luft under vingerne efter en forfærdelig ulykke i 1902.
- Et ungt par ansat ved en stor herregård stod tidligt op, fordi de skulle ud at malke. De låste døren for deres 5 børn for at sikre, at de ikke stod op og kom galt afsted udenfor. Men da den ældste søn på 8 vil fyre op i kakkelovnen, så de kan holde varmen, går der ild i hele det brandfarlige hus, og alle børn brænder inde, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen, kulturforsker og professor ved H.C. Andersen Centret.
Peter Sabroe var venner med forfatterne Martin Andersen Nexø og Jeppe Aakjær, og fik dem optændt på sagen, så de begyndte at skrive om og dermed stille spørgsmålstegn ved de store klasseskel og de kummerlige forhold, som mange boede under.
- Aakjær skrev Vredens børn i 1904, hvor han beskriver, hvordan karlene boede på landet. De havde ofte et indhak i stalden, hvor man skulle over hestenes pisrende for at komme til deres kammer. Karlene havde lus og fnat og levede i en evig stank. Bogen blev set som en hård anklage mod selvejerbønderne, siger Johs. Nørregaard Frandsen.
Det hele førte til, at der blev nedsat kommissioner til at se på både tyendes forhold og boligforholdene generelt på landet. Det var startskuddet til, at de store klasseskel i boligforhold efterhånden blev mindre.
1864 - historien
Slagene ved Dybbøl i 1864 er historien om, hvordan (over)modige danske politikere førte Danmark ind i en krig mod Preussen og Østrig. En krig, der førte til, at Danmark mistede en tredjedel af sit landområde og 1 million indbyggere.
Både Slesvig og Holsten var hertugdømmer under den danske konge. Men de danske politikere ønskede at Slesvig (Sønderjylland og Sydslesvig) skulle høre under Danmark, mens Preussen og Østrig ønskede, at Slesvig sammen med Holsten skulle høre under Det Tyske Forbund.
4.800 danske soldater dræbt i Dybbøl
Da den danske regering valgte at skrive under på Novemberforfatningen i 1863, som var en fællesforfatning for Danmark og Slesvig, svarede Preussen og Østrig igen ved at erklære Danmark krig. De rykkede tropper ind i Holsten og derefter ind i Slesvig.
Krigen førte til 2 afgørende slag ved Dybbøl. Det første den 18. april 1864, hvor den danske konseilpræsident D.G. Monrad og krigsminister Lundbye havde afvist at trække sig tilbage og dermed opgive stillingen. Her bombarderede og stormede preusserne Dybbøl. Den danske hær mistede 4.800 mand og måtte evakuere de tilbageværende tropper til Als.
Danmark mistede Slesvig og Holstein
Den danske regering holdt dog stadig stejlt på sin ret til Slesvig, hvorefter internationale fredsforhandlinger i London brød sammen, og krigen blev genoptaget. Det førte til det andet og afgørende slag den 29. juni 1864, hvor preussiske soldater i ly af mørket krydsede Alssund, overtrumfede de danske tropper og indtog Als. Danskerne havde hermed mistet den sidste del af Slesvig, og krigen var definitivt afgjort.
Preussen og Østrig blev efter sejren enige om at dele Slesvig-Holsten imellem sig, så Østrig fik Holsten, mens Preussen overtog Slesvig. De endte dog også i krig mod hinanden, og hele Slesvig-Holsten blev en preussisk provins. Efter 1. Verdenskrig blev Sønderjylland dansk igen efter en folkeafstemning i 1920.
Kilder: 1864.dk, danmarkshistorien.dk, dr.dk
