Find oplysninger om dine forfædres ejendomme i Statens Arkiver

Ejendomsinformation før 1927

Hvis du fx vil søge historiske informationer om en konkret ejendom i Hillerød – som ligger i selve Hillerød by, og som du kender adressen på – gør du følgende:

1. Find matrikelnummer og ejerlav

Find bl.a. navn på ejerlav og matrikelnummer på 1 af disse 2 hjemmesider:

Geodatastyrelsen/mingrund.gst.dk

•  Find en kommune i den venstre rullemenu.
• Find derefter enten et ejerlavsnavn eller et vejnavn i de midterste rullemenuer.
• Find enten et matrikelnummer eller et husnummer. i den højre rullemenu.

Den Offentlige Informationsserver, OIS

Her kan du søge ejendomsinformation på 4 måder. De 2 første kan bruges til at finde matrikelnummer og ejerlav:

• Kommune og adresse
• Postnummer og bynavn
• Kommune, matrikelnummer og ejerlav
• Kommune og ejendomsnummer

2. Søg i realregister

Søg i Daisy og skriv Hillerød Byfoged som arkivskaber. Da navnet på ejerlavet i dette eksempel er Hillerød Bygrunde (hvad du har fundet ud af under punkt 1), vil det realregister, som sandsynligvis omfatter ejendommen, være Realregister: 2. række: Købstaden 1887-1919.

Her kan du bl.a. se: Dele af arkivserien er scannet og kan læses her, hvilket betyder, at du kan lede videre i realregistret digitalt.

Hvis ikke arkivserien er scannet ind, skal du bestille materialet på papir og læse det på en af Statens Arkivers læsesale.

Vær opmærksom på, at 1. række af realregistret findes under et andet navn – nemlig Frederiksborg Birk, som Hillerød var forenet med frem til 1894.

3. Find den oprindelige tekst i skøde- og panteprotokollen

Realregistret henviser med sine tinglysningsdatoer til skøde- og panteprotokollen, hvor du kan finde den fulde tekst.

Statens Arkiver er i gang med at indscanne alle tinglyste ejendomsdokumenter, der indtil 1. april 1927 blev indskrevet kronologisk i såkaldte skøde- og panteprotokoller. Protokollerne, som er tykke bøger på mange hundrede sider, går tilbage til 1500-tallet og kan læses enten digitalt eller på papir på Statens Arkivers læsesale, hvis ikke dokumenterne er scannet ind.

Indtil videre er 1,7 millioner – eller halvdelen – af landets skøde- og panteprotokoller fra 1500-tallet og frem til 1927 lagt ud digitalt.

Begreberne ’arkivskaber’ og ’arkivserie’

Daisy er gratis at søge i, men kræver, ud over stor tålmodighed og evne til at læse gammeldags skråskrift, et godt kendskab til begrebet ’arkivskaber’, som er en betegnelse for dem, der har skabt arkivalier – arkiveret information, som ikke er udgivet på tryk. Arkivalier er samlet i ’arkivserier’.

En arkivskaber kan fx være en:

• Person
• Myndighed
• Institution
• Organisation
• Virksomhed

En arkivserie er en logisk sammenhængende gruppe af arkivalier, der er henlagt efter samme systematik – fx år eller journalnummer. Ved ejendomshistorik før 1927 betegnes den relevante arkivserie ofte som ’realregister’ og ’skøde- og panteprotokol’.

Ejendomsinformation efter 1927

Hvis du vil finde oplysninger efter 1927, kan du finde dem i en anden database på hjemmesiden for Statens Arkiver – Arkivalieronline - som også er gratis at søge i.

Læs her en guide til, hvordan du selv kan søge mere historisk ejendomsinformation om fx ejerskab, lån, købspriser, værdisættelse og servitutter før og efter 1927.

Sådan søger du information om ejendomme før 1927

Hvis du søger information om en ejendom før 1927, gå da ind i databasen Daisy, hvor du skal udfylde 1 af 3 felter:

• ’Arkivskaber eller arkivserie’
• ’Arkivskaber’
• ’Arkivserie’

Når en ejendom bliver solgt, bliver skøde, og ofte også købsaftale, tinglyst for at sikre, at andre rettighedshavere kan se, at køberen nu ejer ejendommen.

Tinglysning af en fast ejendom er en offentlig registrering af:

• Rettigheder, fx mht. ejendomsret (skøder)
• Pant (pantebreve m.v.)
• Retsforfølgning (udlæg, konkurs m.v.)
• Begrænsede rettigheder over en ejendom (byrder, servitutter m.v.).

Siden 8. september 2009 er rettigheder over fast ejendom blevet tinglyst i Det Digitale Tinglysningssystem.

Kilde: Tinglysningsretten

2. Realregister som guide til skøde- og panteprotokol

Kender du ikke tinglysningsdatoen for det ejendomsdokument, du gerne vil finde i skøde- og panteprotokollen, skal du først at kigge i et såkaldt realregister, som er en ’arkivserie’ og en slags indholdsfortegnelse, der fortæller, hvor i skøde- og panteprotokollerne, der står noget om en bestemt ejendom.

Realregistrene er ordnet efter matrikelnummer og dækker generelt perioden 1840 til 1950-1960. I realregistrene kan du finde henvisninger til, hvornår skøderne er blevet udstedt og tinglyst – hvilket er din guide til, hvor i den dato-kronologiske skøde- og panteprotokol, du skal lede.

Der kan godt være flere rækker realregistre fra byområder, hvor der et sket mange udstykninger. Du skal blot anføre ordet ’realregister’ i søgefeltet ’Arkivskaber’.

3. Du skal kende matrikelnummer og ejerlav

For at finde relevant information i realregistret skal du kende både matrikelnummer og navnet på ejerlavet, som matrikelnummeret hører under.

Hvis du kun har en adresse at gå efter, kan du finde både navn på ejerlav og matrikelnummer via Geodatastyrelsen (mingrund.gst.dk) eller Den Offentlige Informationsserver, OIS.  Se i faktaboks 1, hvordan du gør.

Danmark er delt op i ca. 9.000 ejerlav. Ejerlavsnummeret har 7 cifre og er baseret på den oprindelige administrative inddeling i herreder, sogne og købstæder. Ejerlavsnummeret giver sammen med matrikelnummeret en entydig identifikationen af et areal/jordstykke.

Matrikelnumret består af et stamnummer med højst 4 cifre og som regel af et litra, som består af højst 3 bogstaver. Matrikelnumre for jordstykker i Sønderjylland og København indeholder dog som oftest ikke litra.

Find information om ejerlav og matrikelnumre på Geodatastyrelsen eller Den Offentlige Informationsserver, OIS

Kilde: Geodatastyrelsen

4. Skøde- og panteprotokol står i dato-kronologi

Når du i det pågældende realregister har fundet det matrikelnummer, du leder efter, får du en – ofte ret uoverskuelig – oversigt over, hvornår der er sket ejerskifte, og hvornår dokumenterne er blevet tinglyst, hvilket er datoer, der kan hjælpe dig med at finde frem til den oprindelige og fulde ordlyd af skødet og evt. servitutter i den kronologisk førte skøde- og panteprotokol.

Sådan søger du information om ejendomme efter 1927

Fra 1. april 1927 ophørte man med at føre skøde- og panteprotokoller. Herefter blev alene genparter af de originale skøder arkiveret, efterhånden som de blev udtaget af tinglysningskontorernes ejendomsmapper. Disse skødegenparter findes som særlige arkivserier – ’skødegenparter’ – under den enkelte ret.

Realregistrene blev også udfaset efter 1927 og afløstes af de såkaldte tingbøger, der kan findes i databasen Arkivalieronline, hvor du som arkivalietype skal vælge ejendomsoplysninger. Herefter skal du vælge region, retskreds og ejerlav.

Den myndighed, privatperson, institution eller virksomhed, der har dannet og efterladt sig arkivalier - kilder, der ikke er udgivet på tryk – kaldes en arkivskaber. Arkivalier findes både elektronisk og i papirform.

En arkivskaber, der har skabt arkivalier, afleveret til Statens Arkiver, kan fx være:

• Højesteret
• Skov- og Naturstyrelsen
• Viborg Landsting
• Middelfart Sygehus
• Ritt Bjerregaard
• Dansk Røde Kors
• Agerskov Andelsmejeri og El-værk
• Baroniet Løvenborg Gods
• Nakskov Silopakhus A/S

Kilde: Statens Arkiver