For nogle kan det være svært at slippe de gamle normer for haven. Hækken skal klippes til sankthans, græsset skal slås en gang om ugen, staudebedene skal luges, og der skal stå blank sort muld mellem buskene. Men sådan behøver det slet ikke at være. Her er 5 gode råd til vildere alternativer.
Plænen
I mange haver bliver der sået og slået græs på al den plads, der ikke er optaget af andet. Men hvorfor ikke tænke omvendt og i stedet starte med at afgøre, hvor meget græsplæne du har behov for, eller om du helt kan undvære.
Slåede græsplæner er nemlig ikke til meget gavn for naturen, da der typisk ikke findes hverken føde eller gemmesteder i den kortklippede græsplæne. Lad i stedet græsset gro og klip stier og evt. en lille fodboldbane fri.
Sådan kan du planlægge dit høje græs
- Gå ind på Google Maps eller lignede platform og find et luftfoto af din grund. Print fotoet. Jo større des bedre. Fotoet skal du bruge til at tegne på.
- Start med at udpege de steder i haven, hvor du ofte opholder dig. Det kan f.eks. være rundt om en bålplads, det helt rigtige sted til solbadning, der hvor børnene spiller fodbold, din yndlingsbænk eller noget helt femte. Tegn stederne op med tusch på luftfotoet.
- Optegn derefter forbindende stier imellem alle de udpegede steder samt andre steder, hvor du normalt går frem og tilbage. Tænk på at de stier, du tegner op, skal være logiske og praktiske i forhold til, hvordan du bevæger dig rundt i haven.
- Nu har du et godt udgangspunkt til, hvor dine arealer med højt græs kan ligge. De steder, du har tegnet op, er steder, hvor græsset skal slås, så resten kan i princippet stå tilbage som højt græs.
- Hvis du ønsker større arealer med slået græs, kan du afprøve forskellige planløsninger på dit luftfoto, inden du slår græsset endeligt i haven.
En god tommelfingerregel er at lade græsset være højt omkring træer og buske. Det høje græs danner en fin ’krans’ rundt om beplantningerne, og du undgår at skulle gå imellem grene og buske, når du skal slå græs. Det høje græs er også smart under frugttræer, hvor det danner en blød ’madras’ for de æbler, pærer og andet, der falder ned i sensommeren.
Kontrasten mellem det vilde høje græs og de klippede stier gør, at haven ikke ser uplejet ud, men at der er en mening med vildskaben.
Husk på at du altid kan rette dine arealer med højt græs til. Måske skal der anlægges en ekstra sti imellem hus og kompostbunken, eller måske skal børnene have mere plads på plænen til leg og spil. Du kan løbende justere din plæne af højt græs alt efter behov, enten ved at klippe det ned med græsslåmaskinen eller helt simpelt ved at lade græsset gro.
Står du og skal til at anlægge et helt nyt areal med højt græs, kan du med fordel vælge en blanding, der også indeholder forskellige blomstrende urter.
Pleje af det høje græs
Selv om du lader græsset gro, kræver det en lille smule pleje.En gang eller to om året bør græsset slås ned, og afklippet skal fjernes. Græsset slås ned for at skabe lys og luft til de små urter der lever mellem græsset, og afklippet skal fjernes for ikke at tilføje ny næring til jorden.
Hæk
Hækken skal da klippes, er forestillingen hos mange. Men det skal den ikke nødvendigvis. Bøg, liguster, tjørn og navr er bare nogle af de planter, vi traditionelt har brugt som hække i villahaverne. De egner sig godt til at blive formklippet, men fra naturens side er det meget store buske og træer, så lader vi dem vokse frit, vil de hurtigt tage overhånd i de små haver. Her gælder det i stedet om at tænke alternativt og vælge planter, der fra naturens side bliver lige den ønskede størrelse, så du slipper for at hive havesaksen frem.
Den uklippede hæk
Flere af vores hjemmehørende buske bliver meget høje og brede, men nogle arter har en naturlig begrænsning i deres vækst og kan bruges som uklippet hæk. Den uklippede hæk giver læ og ly til havens fugle og mindre dyr, og da de ikke skal klippes, kan fuglenes reder ligge uforstyrret, og frugter og bær kan udvikle sig og give føde. Den uklippede hæk kræver noget mere plads i bredden, end en klippet hæk, men mindre vedligeholdelse.
- Hindbær Rubus idaeus. Hindbær fungerer fint som uklippet hæk og giver føde til både bier, insekter og fugle. Hindbær kan brede sig med rodskud, så en udtynding i ny og næ kan være nødvendig.
- Spyd pil, Salix hostata. Spyd pil bliver kun op til 2 meter høj og 1,5 meter bred. Generelt er pollen fra pil en vigtig fødekilde til bier i det tidlige forår.
- Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum. Dunet gedeblad er en busk, der bliver op til 3 meter høj, men kan holdes lidt nede i højden ved beskæring om vinteren. De små blomster bestøves af bier og giver i efteråret røde bær til fuglene.
Den smalle
Er der ikke meget plads, og ønsker du ikke at havens afgrænsning skal fylde for meget, kan du lade din hæk erstattes af et espalier med klatreplanter. Når først planterne har fat, kræver de ikke meget vedligeholdelse. Måske skal de lige tæmmes en gang imellem. Der findes flere hjemmehørende klatreplanter, der egner sig til afskærmning, samtidig med at de leverer føde til bier, insekter og fugle.
- Vedbend, Hedera helix. Vedbend er en stedsegrøn klatreplante, der nemt kan blive helt tæt. Vedbend er en stor fødekilde til bier og insekter i efteråret, når den blomstrer med sine mere eller mindre uanseelige blomster.
- Ægte kaprifolie, Lonicera caprifolium. Ægte kaprifolie trives over hele Danmark og giver med sine hvide og lyserøde blomster føde til en lang række sommerfugle. Senere tiltrækker kaprifolie fuglene med sine røde bær.
- Brombær, Rubus froticosus. Bromber giver føde til en lang række insekter, bier og sommerfugle, når de blomstrer hen over sommeren. Senere kan du dele de lækre brombær med fuglene.
Levende hegn
Har du lidt mere plads til beplantning, og må der godt være lidt mere højde på beplantningen, kan du forsøge dig med at sammensætte flere forskellige buske til et minilæhegn. Her er mulighederne mange, og der er rig mulighed for en bred vifte af føde-, læ-, rede- og overvintringsmuligheder.
- Slåen, Prunus spinosa. Slåen bliver op til 3 meter i højden og giver føde til både insekter, sommerfugle bier og fugle. Derudover bliver slåen ret tæt i grensætningen og giver gode forhold for gemmesteder og beskyttelse af havens mindre dyr.
- Hunde-rose, Rosa canina. Hunde-rose trives fint på sandede jorde, hvor dens smukke blomster tiltrækker bier og insekter. Senere besøger fuglene hunderosen for at spise hyben. Hunde-rosen kan blive op til 3 meter høj.
- Mirabelle, Prunus cerasifera. Mirabelle ligger i den høje ende af buskene, da den bliver op til 8 meter. Men har du plads, er mirabelle en rigtig god fødekilde til havens insekter, bier, sommerfugle og fugle. Derudover tilbyder den også gode rede muligheder for havens fugle.
Træer og buske
For at tilgodese så mange arter som muligt i den vilde have, er det nødvendigt at tilbyde en bred vifte af gemme- og opholdssteder. Her er det vigtigt at tænke havens lag og højder ind i planlægningen. Hvor nogle dyr foretrækker at leve på jorden og gemme sig under buske og i krat, foretrækker andre at leve i højderne.
Men det er ikke ligegyldigt hvilke træer og buske, du planter i din have, hvis du vil tilgodese dyrelivet. Mange af de træer, der gennem tiden er plantet som prydtræer i de danske haver, giver ikke meget tilbage til det hjemmehørende dyreliv i form af føde fra blomster og bær. De hjemmehørende insekter, bier og sommerfugle er fra naturens side ikke udviklet til at leve af disse indførte eller forædlede arter og sorter.
Når du vælger træer og buske til din vilde have, skal du også være opmærksom på, hvor store du kan forvente, planterne bliver. Vælger du den rette art, undgår du at skulle ud og tynde ud og beskære, og haven kan mere eller mindre passe sig selv.
Gode små træer til den vilde have
- Skovæble, Malus sylvestris. Lille træ på op til 8 meter. Skovæble giver med deres blomster i det sene forår/tidlige sommer, føde til en lang række bier og insekter. I efteråret er æblerne en vigtig fødekilde til fugle i efteråret og hen på vinteren.
- Almindelig hvidtjørn, Crataegus laevigata. Hvidtjørn bliver op til 8 meter og blomstrer rigt og smukt med talrige hvide blomster i maj til juni og giver føde til en lang række bier, sommerfugle og insekter. De røde bær i efteråret tiltrækker både fugle og egern, der tager for sig af de søde bær.
- Almindelig taks, Taxus baccata. Almindelig taks vil i de yngre år nok mest betegnes som en stor busk, men taks bliver med tiden op til 7 meter høj og giver med sine stedsegrønne nåle god ly for havens fugle og andre dyr. I efteråret giver de røde bær føde til fugle.
Vandhuller og bassiner
Der er ikke meget, der kan overleve uden vand, og ønsker du en høj artsdiversitet i haven, kan du få brug for at tilføje et element af vand. Du behøver ikke anlægge en hel dam eller sø, men sørg for at der er både blankt vand til de lidt større dyr, samt fugtige områder til fx padder og kryb, der foretrækker fugtige omgivelser.
Blankt vand kunne fx være i form af et fuglebad. Et fuglebad,eller et spejlbassin er en god kilde til frisk vand til pattedyr og fugle. Du kan enten grave et fad ned i niveau med haven, eller sørge for at dyrene kan kravle op til kanten for at drikke, fx med sten. Er karret dybt, skal du sørge for, at der er mulighed for at dyr, der skulle være så uheldige at falde i, selv kan komme op igen. Læg fx nogle flade sten i karret som en lille trappe. Husk at holde karret fyldt med vand. Dyrene vænner sig hurtigt til, hvor de kan finde væske.
Fugtige områder kan være svære at skabe naturligt, men du kan måske have held ved at placere en blanding af blade, grene og sten i forskellige størrelser, et skyggefuldt sted i haven. Bladene vil formulde, og grene og sten vil skabe hulrum af forskellige størrelse.
Du kan også tage det lidt større skridt og anlægge en lille dam eller sø. Det kræver lidt mere arbejde, men giver dig samtidig mulighed for at tilbyde et godt fugtigt miljø. Fisk er ikke altid at foretrække i en vild have. De har det med at spise de små øvrige arter, der naturligt lever i vandet. Ønsker du derfor at have fisk, så del evt. dammen op, så der er et område fiskene ikke kan komme til.
Blomster
I den klassiske prydhave kommer man ikke uden om staudebedene, der år efter år tilfører blomsterglæde i alskens former og farver. Denne glæde behøver du bestemt ikke undvære i den vilde have. Du kan endda få den uden at skulle rende rundt med lugejernet. I den vilde have er alle blomster og urter nemlig velkomne, og det, som nogle vil kalde ukrudt, kan med fordel betragtes som fx bunddække eller madpakke til bierne.
Ønsker du fortsat lidt kontrol eller reference til den klassiske prydhave, kan du udvælge nogle områder, hvor du planter eller sår et- og flerårige blomstrende urter. For at skabe en så stor artsrigdom som muligt, skal jorden være næringsfattig, der hvor du planter eller sår.
En typisk dansk havejord, består af et tykt lag fuldfed muldjord med masser af næring. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne det øverste lag muldjord og blande fx vasket sand i jorden.
Gode planter til det vilde blomsterbed
- Krybende læbeløs, Ajuga reptans (bunddækkende)
- Rød tvetand, Lamium purpureum (bunddækkende)
- Eng-storkenæb, Geranium pratense
- Ensidig klokke, Campanula rapunculoides
- Regnfan, Tanaceum vulgare
- Hjortetrøst, Eupatorium cannabium
- Alm. Røllike, Achemilla millefolium
Derfor skal jorden udpines
En almindelig havejord indeholder typisk et tykt lag muld fuld af næring. Flere af vore hjemmehørende arter, vokser naturligt på mere næringsfattige jorde, end der findes i en gennemsnitlig dansk have, og de trives derfor ikke med for meget næring.
En næringsrig jord giver også en ulig konkurrence planterne imellem, da nogle arter hurtigere optager næring og hurtigt vil udkonkurrere de mere nøjsomme planter, der er lidt længere om at få fat.
Der findes en lang række færdigblandede blomsterfrøblandinger på markedet, men det er ikke ligegyldigt, hvilken en du vælger. Der kan være stor forskel på, hvilke forhold de forskellige arter trives under, lige som du kan risikere at blandingen ikke indeholder tilstrækkeligt med hjemmehørende arter.
Køber du planterne som stauder på planteskolen, skal du være opmærksom på om planten har et sorts navn. Sortsnavnet vil være en 3. navn der står med anførselstegn fx Achillea millefolium 'Terracotta'. Har planten et sortsnavn, er det en forædlet plante, og selvom den stammer fra den hjemmehørende art "Achillea millefolium" kan denne sort som udgangspunkt ikke betragtes som hjemmehørende. Forædlede sorter er mange gange dannet for at skabe en stærkere eller mere blomsterrig plante, men deres egenskaber som føde til bier, sommerfugle mfl., kan være gået tabt i forædlingsprocessen.