Med udsigt til fjorden og en smuk, fredet kirke lige nedenfor har Anette Gadeberg i næsten 18 år boet på 2. sal i rødstensejendommen midt på Frederiksborgvej i Roskilde. Det har været 18 gode år i ejerlejligheden, men under coronanedlukningen kunne hun mærke, at det var tid til forandring.
– Jeg er 67 år og har godt kunnet mærke i noget tid, at jeg ikke ønsker at blive gammel i denne lejlighed. Da corona lukkede landet ned i foråret, var jeg ligesom alle andre meget mere hjemme, og der blev det tydeligt for mig, at det var nu, jeg skulle videre, fortæller Anette Gadeberg og beskriver, hvad hun savner boligmæssigt.
– Jeg drømmer om at komme ned og bo ved jorden, så jeg kan gå lige ud i min egen have og mærke græsset under mine bare tæer om sommeren. Væk fra bytrafik, puls og en vindblæst altan. Jeg savner mere ro til fordybelse i min bolig, og trapperne kommer jeg heller ikke til at savne, selvom de ikke er et problem for mig at klare i dag.
Seniorers boligvalg
25 procent af de 52-62-årige overvejer at flytte inden for de næste fem år. Blandt de 82-97-årige er andelen 13 procent. I hver ny årgang af seniorer er der lidt flere, der overvejer at flytte.
Cirka 50 procent af dem, der overvejer at flytte, oplyser, at det er ”for at få en mindre bolig”.
Cirka hver tredje kunne forestille sig at flytte i et seniorbofællesskab.
Interessen er størst blandt de 52- 62-årige.
Kilde: vive.dk
Veninde kom med tip
En veninde sender hende en dag et link til seniorbofællesskabet Oasen i Trekroner, der ligger uden for Roskilde, og som skal stå færdigt i efteråret 2021. Anette Gadebergs første indskydelse var dog, at det er alt for langt uden for byen.
– Men det så også virkelig attraktivt ud, så jeg var for nysgerrig til ikke lige at se det. Da jeg mødtes med mægleren derude på den mark, der snart er en byggeplads, kunne jeg mærke i hele min krop, at her skal jeg bo. Mægleren viste mig prospektet, vejret var selvfølgelig perfekt, og billederne lovede arkitekttegnet kvalitet, og jeg var og er solgt. Vigtigst var dog, at jeg havde en grundfølelse af, at her vil jeg trives.
Beslutning gav ondt i maven
Anette Gadebergs kommende bolig er stadig kun en byggeplads.
Trods blå septemberhimmel, alverdens køkkendesignmuligheder og en god mavefornemmelse skulle Anette Gadeberg lige sove på beslutningen. Hun besøgte området sammen med en veninde et par dage senere og besluttede sig for at sige ja til en bolig.
– Natten efter kan jeg ikke sove. Jeg har ondt i maven, er urolig og kan bare mærke, at det hele går for stærkt. Jeg er jo glad for at bo her. Har jeg overhovedet lyst til at flytte? tænkte hun natten igennem, hvorfor hun dagen efter aflyser sin reservation hos mægleren.
Samtidig kan hun dog heller ikke slippe mindet om den rare tilhørsfølelse, hun mærkede i kroppen, da hun stod på den mark i Trekroner. Hun smugkigger på nettet og kan se, at lejlighederne forsvinder virkelig hurtigt, og er pludselig ikke i tvivl. Hun ringer til mægleren og reserverer en af de ledige lejligheder.
– Det var svært for mig at træffe beslutningen, fordi jeg var bange for selve forandringen ved at flytte, selvom det også var den, jeg var drevet af. Dette er jo til det bedre for mig, og derfor skal ubegrundet frygt ikke stå i vejen for nye eventyr. Nu handler det om at holde ventetiden ud og til den tid leve mig ind i stedets fællesskab og mine nye naboer. Det er jeg klar til nu. Faktisk har jeg svært ved at holde ventetiden ud, lyder det fra Anette Gadeberg.
