Abelone og Peter har fundet deres bolig til den tredje alder

– Hvorfor skal man flytte den stol, man er så glad for at sidde i? 

Det spørgsmål har Peter Abrahamsen stillet mange gange, når han med sin ægtefælle Abelone Glahn har diskuteret, hvor de skulle tilbringe deres tredje alder. For de har været glade for livet på den gamle skole i Maglebrænde på Falster. Men de 600 kvadratmeter kombineret med alderens udfordringer har gjort, at glæderne blev overskygget af udfordringerne.

Nu kan de endelig lægge låg på flere års overvejelser om fremtiden. For den er på plads, og rammerne er et ejerfællesskab i København, hvor parret i 2021 har fået en seniorvenlig stuelejlighed på 69 m2 og en terrassehave – altså knap ti gange mindre end deres tidligere hjem. Her bor kun beboere over 55 år i de 154 lejligheder.

- Vi er taknemmelige over, at vi har fundet os godt til rette her. Vi kan stadig fornemme det grønne, som vi har sagt farvel til på Falster, i det lille udeområde vi har her, siger Abelone Glahn og fortsætter:

- Men vi er endt et andet sted, end vi troede for nogle år siden. Livet ændrer sig.

Abelone Glahn har skrevet på Bolius.dk om de udfordringer og dilemmaer, der opstår, når et helt liv skal gøres op, og der skal findes en ny base til en ny fase af livet.

Parrets rejse blev ikke nemmere af, at det store hus var nogen tid om at tiltrække nye ejere, ligesom Peter blev ramt af sygdom, som i en periode gjorde ham mindre mobil. 

- I lang tid tænkte jeg, at vi sagtens kunne blive gamle på Falster og måske bare fjerne trinene indvendigt for at gøre boligen ældrevenlig. Men jeg havde slet ikke tænkt igennem, hvad det kunne kræve på længere sigt. For der var ikke kun udvendige trin både ud til gaden og ned til terrassen, men også til en gårdsplads med grus og ujævne fliser. 

- Jeg siger ikke, at man absolut skal planlægge sin næste bolig med kørestol for øje, men at det er klogt at tænke, at den kan blive nødvendig.

I dag går det meget bedre for Peter, og derfor har parret også mulighed for at nyde de nye rammer, der udover det åbenlyse – meget mindre plads og mindre vedligeholdelse – har givet nye muligheder en håndfuld kilometer fra Rådhuspladsen i København.

- Vi nyder at være i byen. Der er en helt anden puls, vi nyder at være tæt på Øresund og byens duft. Derudover er vi kommet nærmere på familie og venner, hvilket har betydet mindre logistik, og det er så dejligt. Vi har haft så mange spontane besøg i den tid, vi har boet her. Det fik vi altså ikke på landet, siger Abelone.

Oplevelser og fornødenheder er også rykket tættere på. Nu er byen og butikkerne kun få skridt fra hoveddøren, og parret kan impulsivt tage en tur i biografen på gåben.

Kontrasten mellem landsbylivet og det nye byliv kunne næsten ikke blive større. Abelone og Peter nåede at bo 21 år på Falster, og havde fornemmelsen af at kende de fleste i landsbyen, og rigtig mange når de gik på gaden i den nærmeste store by Nykøbing Falster. Men med hundredtusindvis af indbyggere i København, er det langt fra alle, de hilser på, selv om de faktisk begge er flyttet tilbage til det område af hovedstaden, hvor de er vokset op. 

At de endte med at parkere flyttebilen lige præcis her, er også sket i erkendelse af, at de i en alder af henholdsvis 80 og 66 år ikke nødvendigvis kommer så meget væk fra matriklen til at skabe nye relationer med det samme. 

Ejerfællesskabet har gjort, at de nu bor dør og dør med jævnaldrende i de 153 andre lejligheder i bebyggelsen.  Det har fra første dag givet et nyt netværk, hvor otte beboere bankede på døren og spurgte, om de to nye ville med ud på den ugentlige vandretur i området.

- Set i bakspejlet kan jeg med sindsro sige, at vi fik alt ud af vores store hus, og udnyttede det til sidste dråbe, siger Abelone og fortsætter:

- Men når jeg ser tilbage på især den sidste anstrengende proces, ville jeg gerne være begyndt tidligere og have udfordret, om vi boede det rigtige sted. Når vi flytter så sent i livet, giver det os kortere tid til at lande et nyt sted og stifte nye bekendtskaber. Vores aldersforskel på 14 år har helt klart også spillet ind på, hvor hurtigt vi tog den endelige beslutning.  Med alderen kommer både mindre lyst til at flytte – og færre kræfter til at gøre det.

Det er ingen hemmelighed, at Peter ikke ligefrem var begejstret for udsigten til at flytte. De mange forandringer ved en flytning, nedpakningen af et stort hus og jagten efter det rigtige sted kan tage pusten fra mange. Og den følelse bliver kun forstærket med alderen. 

Han er dog alligevel glad for, hvad de fem års prøvelser er endt med.

- Det er formentlig vores sidste flytning, og jeg er meget glad for, at vi er landet her. Stedet kunne ikke være bedre – og der er plads til den solstol på terrassen, som var nærmest afgørende for os, siger Peter.

• Tænk positivt om fremtiden: Det er nemt at klynge sig til sin fortid og det gode liv, man har haft. Men tænk og tal hellere positivt om det, du skal hen til. Det er jo et godt nyt kapitel, du tager fat på.
• Start i god tid: Sæt tidligt gang i overvejelser om, hvilken bolig du forestiller dig at bo i fremadrettet. Men begynd også helt konkret med at få smidt ud ad flere omgange, så opgaven ikke bliver uoverskuelig.
• Hold dig fysisk i gang: Når du først er flyttet fra det store hus til en mindre bolig, mister du det fysiske arbejde med vedligeholdelse og trapper. Anden form for motion bliver derfor virkelig nødvendig, for at du kan holde dig i form. 

Mange opdager, at det ikke altid er lige til at få alle ønsker opfyldt, når man først står med behovet. Det kræver ofte tid at finde frem til den rette bolig til den tredje alder, ligesom der kan være venteliste inden for fx seniorbofællesskaber. 

Abelone og Peter ville i begyndelsen forblive på Falster i et mindre hus, men livsprioriteterne ændrede sig i de fire-fem år, der gik med nedskalering og salg. Det blev i den periode vigtigere at være tættere på familien i hovedstaden, selvom det betød, at den nye bolig på grund af boligpriserne blev meget mindre, end de havde ønsket sig oprindeligt.

Heldigvis har processen med at formindske og vælge det vigtigste til næste livsfase ikke været forgæves. Abelone Glahn er sikker på, at parrets børn har lært af forældrenes erfaringer.

- Vores oplevelser har smittet af på vores børn. De har set, hvor stort et arbejde, der har været med oprydning, vores anstrengelser og de omkostninger det har haft for vores liv i den periode, siger hun og fortsætter.

- Det har også været hårdt for dem, fordi de har hjulpet til mange gange i processen. Derfor tror jeg, vores børn selv vil gøre det anderledes i tide. 

Når Abelone ser tilbage på processen, ville hun ønske, at hun havde grebet flyttetankerne mere konkret an, allerede da børnene var flyttet hjemmefra, og hun var omkring de 55. For så er der tid at løbe på. Og hendes råd er derfor at gå i gang, før det bliver tvingende nødvendigt. 

– Det behøver ikke at være det sidste hjem, du flytter til. Men sæt processen i gang, især hvis I har en bolig, hvor tingene langsomt har hobet sig op, bare fordi der var plads, og hvis boligen kræver stor vedligeholdelse, selv når man er ung. 

– Du behøver ikke flytte til et hjem, der passer til rollatoren i første hug. Men det ofte er fornægtelsen omkring egen alder, der gør, at folk ikke får flyttet i tide. ”Det er jeg slet ikke gammel nok til”, hører jeg ofte sagt, når talen falder på en seniorbolig.

– Men måske er det godt bare at flytte til noget mindre for senere at kunne flytte til det, som formentlig bliver den sidste bolig før plejehjemmet. Livssituationen kan ændre sig på få sekunder i alle aldre, men det er uomgængeligt, at du bliver ældre, og dét kan du tage højde for boligmæssigt i tide.