Pr. 1. januar 2023 var der i Danmark 3.747 færdigbyggede lejligheder, rækkehuse, skoler og daginstitutioner og 1.807 under konstruktion. Tallene er opgjort i boenheder - en boenhed er en lejlighed, et rækkehus, et parcelhus, en skole eller en daginstitution.

I Norden er der 32.000 færdigbyggede lejligheder, rækkehuse, skoler og daginstitutioner, 45.000 er på vej.

Byggebranchen har længe fået skældud for at være en af de mest klimabelastende brancher, og det har medført et stort fokus på, hvordan vi kan skabe bæredygtighed inden for byggesektoren. Midlerne er mange, og en af grundstenene er bygningsreglementet og de certificeringsordninger, som de mere ambitiøse bygherrer benytter sig af.

En af de certificeringsordninger, der er i vækst, er Nordens officielle miljømærke, Svanemærket. 

– De senere år har Svanemærket vundet mere indpas i byggeriet som del af den bæredygtige udvikling og skabt fokus på mere miljømæssige tiltag i boligerne og bygningerne generelt, siger Henrik Bisp, fagekspert inden for byggeteknik og bæredygtighed i Videncentret Bolius. 

– Jeg ser et svanemærket byggeri som et skridt i den rigtige retning og en type af certificeringsordninger med sit eget fokus, siger han.

Svanemærket kom til Danmark i 1997

Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Miljømærkets krav til byggeri kom dog først til senere. 

– Vi lancerede de første krav til svanemærket byggeri i 2008. Siden da er kravene blevet strammet løbende, og i maj 2023 kom den fjerde generation af kriterierne, fortæller Heidi Bugge, kriteriechef i Miljømærkning Danmark. 

Indtil videre er der opført 32.000 svanemærkede lejligheder, huse, daginstitutioner og skoler i Norden, men hele 45.000 er på vej – en tydelig markering af den stigende interesse for bæredygtighed i byggebranchen. 

– Det er en stor oceanliner, vi skal dreje i den rigtige retning, siger Henrik Bisp, der hilser den almene boligsektor velkommen på banen mod mere grønt byggeri.

Store Solvænget var Danmarks første svanemærkede almene boligbyggeri

Det første almene boligbyggeri i Danmark, der har opnået en certificering med Svanemærket, er byggeriet Store Solvænget på Amager. Iris Gausbo, formand for Boligforeningen 3B, var næstformand, dengang et gammelt center i Urbanplanen på Amager skulle rives ned og efterlod en tom byggegrund midt i et ellers tætbygget område.

– Når der er byggemuligheder inden for den almene sektor, så er der flere parter, der kan byde på opgaven i en udbudsrunde, forklarer Iris Gausbo.

I 3B drømte de om at bygge grønt på den tomme byggegrund, og de så det ikke som uopnåeligt, selvom den almene sektor som udgangspunkt skal vælge det billigste tilbud.

Da de fik muligheden for at få bygget svanemærkede boliger, slog boligforeningen til. De første beboere flyttede ind i 2020. Andre almene boligforeninger har fået samme idé, og der er alment, svanemærket byggeri under opførelse i Allerød og Ballerup. 

Netop prisen er ellers en af de ting, der kan få folk til at opgive at stile efter de mere krævende certificeringsordninger, når de bygger. 

– At vi nu har det første almennyttige svanemærkede byggeri viser, at det også for den type kan lade sig gøre at bygge certificeret, pointerer Henrik Bisp.

For at få Svanemærkets certificering på et byggeri, skal du opfylde 41 kriterier, hvoraf de væsentligste er: 

• Materialelogbog: Byggeriet skal have en materiale-logbog, der skal sikre sporbarheden på de materialer og kemiske materialer, der er brugt i byggeriet. 
• Energiforbrug: Byggeriet skal have et lavt energiforbrug
• Få skadelige kemikalier: Minimal udsættelse for skadelige kemikalier
• Lys og fugt: Der er krav til dagslys og fugtkontrol i byggeriet
• Biodiversitet: Der skal foretages foranstaltninger til at bevare biodiversiteten på byggegrunden
• Krav til kemikalier: Der er krav til de miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber ved de anvendte kemikalier
• Klimaberegning: Der skal laves klimaberegninger for byggeriet. Det skal følge en grænseværdi på 10,5 CO2 eq/m2
• Certificeret træ: Der skal anvendes certificeret træ i byggeriet
• Minimumsgebyr: Der er et minimumsgebyr på ca. 46.000 kr. pr. projekt i Danmark

Kilde: svanemærket.dk

Svanemærket byggeri skal leve op til 41 krav

En certificering med Svanemærket indebærer, at byggeriet lever op til 41 obligatoriske krav plus nogle ekstra pointkrav. I modsætning til andre certificeringsordninger i byggebranchen kan kravene fra Svanemærket ikke gradueres. Enten har man Svanemærket, eller også har man det ikke.

Hos miljømærket lægger de vægt på altid at være to skridt foran bygningsreglementet, der også løbende skærper deres krav til bæredygtigheden i byggeri i Danmark. 

– I Svanemærkets skærpede krav fra maj 2023 er der et nyt krav til den samlede klimaberegning: Den skal overholde en grænseværdi på 10,5 kg CO2 ækvivalenter pr. m2. Det er strengere end det nuværende lovkrav på 12 kg CO2 ækvivalenter pr. m2 i bygningsreglementet. Der kan man tydeligt se forskellen på Svanemærkets krav og på lovkravene, forklarer kriteriechef Heidi Bugge. 

Krav til Svanemærket er skrappe – men ikke uopnåelige

Det er en balancegang, hvor skrappe kravene skal være. Hvis de bliver for uopnåelige, vil færre give sig i kast med byggeriet, og rent budgetmæssigt skal det også give mening, så de certificerede byggerier ikke kun bliver en lille, eksklusiv skare.  

– Det skal ikke være nichebyggeri, som kun bliver bygget i meget få eksemplarer. Det er ikke små kransekagebyggerier, det skal give en effekt for miljø og klima i større skala, udtaler Heidi Bugge fra Miljømærkning Danmark.  

– Det skal være opnåeligt, og det står i standarden, at det skal kunne implementeres i dag i branchen. Når branchen er blevet bedre og kan noget mere, så kommer der nye krav. Vi skubber hele tiden toppen fremad, uddyber Heidi Bugge. 

I Boligforeningen 3B håber formand Iris Gausbo, at de i fremtiden også kan bygge grønnere end før. 

– Hvis vi får mulighed for det, vil vi gerne bygge mere svanemærket. Det koster noget på prisen at tænke i grønne baner. Jeg ville ønske, jeg kunne sige, vi var mere bæredygtige, men det er vi ikke – endnu.

Svanemærket boligbyggeri: – Det er som at bo i en helt almindelig bygning

Norma Saxtorph og hendes familie var blandt de første indflyttere i Store Solvænget, der som nævnt var det første svanemærkede, almene boligbyggeri i Danmark. Familien er glad for området og naboskabet, men selve boligbyggeriet har været præget af børnesygdomme i form af svingrevner ved vinduesvægge og et meget varmt indeklima i sommermånederne. 

Dengang Norma Saxtorph og hendes familie skrev sig på ventelisten til de nye boliger i Urbanplanen på Amager, havde det ikke noget med Svanemærket at gøre.

– Vores børn er blevet større, og vi skulle have noget mere plads til dem. Så kom muligheden for at flytte herover og få noget større og nyere, fortæller Norma Saxtorph.

Inden hun og hendes familie flyttede ind i den 114m2 store lejlighed i Store Solvænget, boede de i en treværelses lejlighed på Urmagerstien, som også er en del af Urbanplanen. De er glade for kvarteret og ville gerne blive boende i området, og derfor skrev de sig op til det nybyggede, almene boligbyggeri, inden det overhovedet stod færdigt.

Store Solvænget er en del af Urbanplanen

I dag har Store Solvænget været beboet i to år. Bygningerne har lyse facader, nogle af dem er beklædt med træ. Mellem bygningerne er der grønne områder, der skal invitere til fællesskab for beboerne, der både rummer børnefamilier, seniorer, par og enlige.

Urbanplanen er et af de kvarterer i København, der i perioder har haft et dårligt ry, men da kvarteret i sin tid blev bygget, var det visionært. Det skulle være moderne og urbant – deraf navnet – og blev bygget i den montagebyggestil, der først kom til Danmark i 1950'erne, og siden blev brugt i stor stil inden for den almene boligsektor i 1960'erne.

Urbanplanen er opført i årene fra 1965 til 1971. Efter flere årtier med sociale problemer og en boligmasse i forfald, blev der lagt store planer for kvarteret, der er blevet renoveret ad flere omgange. I flere tilfælde er nogle af de gamle problembyggerier blevet revet helt ned, herunder Solvang Centret, som forfatter Morten Pape i bogen "Planen" beskriver som et af de steder, han i sin barndom var hunderæd for at gå hen.

66 lejligheder i Store Solvænget

Der, hvor Solvang Centret blev revet ned, har man i stedet opført Store Solvænget. Byggeriet rummer 66 lejligheder, de mindste er på 56m2, de største på 114m2.

Norma Saxtorph bor i en af de store på tre etager, mens hendes mor bor i en af de lidt mindre på 91 m2. Norma Saxtorph flyttede ind i november 2020.

– Jeg vidste, det var svanemærket byggeri, men jeg vidste ikke, hvad det indebar, det havde vi ikke sat os så meget ind i. Jeg kan dog ikke mærke forskel på, om jeg bor i en helt almindelig bygning, eller om jeg bor i en svanemærket bygning, fortæller Norma Saxtorph.

Problemer: For varmt or revner i vindue

Selvom hun er glad for at få mere plads, er der også ting, hun ikke er glad for.

– Der bliver ekstremt varmt om sommeren, og det er et kæmpe problem, påpeger hun og tilføjer flere ulemper:

– Væggene revner ved alle vinduer. Det startede inden for et år, og der bliver nu kørt en sag på det, fortsætter hun.

...men det skyldes ikke, at det er svanemærket byggeri

Men de to anker, som Norm Saxtorph har, har faktisk ikke ret meget at gøre med, at bygningen er svanemærket.

– Stort set alt nybyggeri får svingrevner, som opstår inden for de første fem år af byggeriets levetid, forklarer Henrik Bisp, fagekspert i Videncentret Bolius.

Udfordringen med de alt for store varmegrader om sommeren er en tilbagevendende problematik i dansk nybyggeri, efter at det er blevet almindeligt at bygge boliger, der er præget af meget store vinduespartier, der går fra gulv til loft.

– Sydvendte facader med store glaspartier vil altid få problemer med varme om sommeren, forklarer fageksperten.

Ligesom mange andre danskere blev Norma Saxtorph ellers netop tiltrukket af de store vinduer i lejligheden.

– Jeg er glad for de store vinduer og lyset, fortæller hun.