Hjemmearbejdsplads, seng og garderobe er her komprimeret på ganske få kvadratmeter i en lejlighed i New York.
Foto: Adam Finkelman
Et køkken alrum med plads til gæster, værelser til alle dine, mine og vores børn på fuld- eller deltid, et master bedroom med walk-in-closet, mindst to badeværelser, og nå ja, så også lige et kontor til det hjemmearbejde, mange har fået trukket ned over hovedet det seneste år.
Vores behov og krav til boligen er mange og ændrer sig livet igennem, og det kan være svært at få kvadratmeterne til at række.
– Det er næsten utopi at tro, at man kan konstruere sig ud af alle behov én gang for alle i en bolig. Behovene ændrer sig løbende gennem livet.
Problemet er ikke blevet mindre i en tid præget af coronanedlukninger, hvor både fritid, skoletid og arbejdstid også har skullet rummes inden for hjemmets fire vægge. Det er måske nok en nød, der er til at knække i et nybygget parcelhus, som i dag er mere end 200 m2 i gennemsnit ifølge Danmarks Statistik.
Behov og krav til boligen ændrer sig
Men langt de fleste af vores boliger er bygget for mere end 50 år siden, hvor prioriteringen, mulighederne og ikke mindst antallet af kvadratmeter var anderledes.
– Behovene ændrer sig løbende gennem livet. I en børnefamilie er det praktisk, at de små børn og forældrene er tæt på hinanden, mens det modsatte er tilfældet, når børnene når teenagealderen. Og så er der alle de behov, som bare opstår, uden at man havde forudset det. Derfor er alle boliger også nødt til at have en vis form for fleksibilitet, siger Tine Nielsen, fagekspert i arkitektur hos Videncentret Bolius.
Kilde: Danskerne i det bygged miljø, Kantar Gallup for Videncentret Bolius og Realdania.
Grafik: Pernille Munk Bandholst
Hun nævner her behovet for hjemmearbejdspladser, der steg eksplosivt under coronanedlukningen.
Nogle løsninger kan rummes ved at rykke rundt på møblerne i boligen. Andre gange er der behov for at justere i plantegningen eller tænke i andre fleksible greb.
Fleksibiliteten er ofte en nødløsning
Selvom det i boligmagasinerne vrimler med eksempler på kompakte børneværelser og møbler, som kan forvandle sig, så er det ofte mere nød end lyst, der driver idéerne frem.
Det mener forskningschef hos Fremforsk Marianne Levinsen, som blandt andet undersøger vores fremtidige ønsker til boligen.
– Det er de færreste, der dyrker small living og fleksible boligløsninger af lyst. De fleste tænker ud af boksen, fordi de er tvunget af økonomiske hensyn eller andre livsomstændigheder, siger hun.
Skilsmisser udfordrer boligen
Én ting er, hvad man selv kan gøre, noget andet er, hvordan arkitekterne forsøger at indtænke fleksibilitet i boligerne. Her skiller en særlig målgruppe sig ud, fordi skilsmisse er en af de livsomstændigheder, Marianne Levinsen refererer til som en gamechanger for tilgangen til boligen.
Det er et vilkår, som de færreste planlægger, men som har store konsekvenser for både økonomi og fysiske rammer og behov. Derfor har Rambøll og arkitektfirmaet Henning Larsen også netop taget udgangspunkt i enlige forældre og sammenbragte familier i konceptet MetaBolig, hvor størrelse kan tilpasses udviklingen i den enkelte familie.
– Vi har ønsket at kigge på den del af befolkningen, som ikke bor som en klassisk børnefamilie med far, mor og to-tre børn, som passer ind i det gængse parcelhus, siger Ofri Earon, der er arkitekt og markedschef hos Henning Larsen.
– Med konceptet MetaBolig svarer vi på den udfordring, at familiernes behov i boligen ikke er statisk. Behovet ændrer sig over tid, i takt med at børn vokser op, forældrene bliver skilt, og børnene bor hos både mor og far, forklarer hun.
Der er flere grunde til, at de nye familietyper er med til at skubbe til udviklingen af fleksible boliger. Først og fremmest fordi der bliver flere af dem. 56 procent af os bor ifølge Danmarks Statistik i en klassisk kernefamilie. Resten er fordelt på 37 forskellige familietyper, og hvert fjerde barn deler ikke adresse med den ene forælder. Samtidig er det blevet langt mere almindeligt, at skilsmissebørn bor på skift hos begge forældre og altså optager et værelse i to boliger. Desuden er økonomien til at betale en bolig med plads til børn anderledes med kun én indtægt. Det gælder især i de store byer, hvor kvadratmeterprisen er høj.
Boliger til enlige forældre
Det sidste er en udfordring, boligselskabet DFB v. Domea.dk er i gang med at finde en løsning på i et nybyggeri i Carlsberg Byen i København. Som en del af et større byggeri har boligselskabet udvalgt 20-25 boliger, hvor man går lidt mere eksperimenterende til værks og målretter boligerne mod enlige forældre.
– De er indstillet på at bo småt, fordi det er det, økonomien rækker til i byen. Men samtidig efterlyser de fællesskab med andre voksne, siger Mette Mogensen, der er by- og boligudviklingschef hos Domea.dk.
I projektet er fleksibiliteten i højere grad baseret på, at man bor kompakt i sin private bolig, men til gengæld har adgang til en række fælles faciliteter.
– Helt konkret opererer vi med, at der skal være fællesrum inden for babyalarmens rækkevidde, så man kan drikke et glas vin eller se en fodboldkamp med andre voksne, selvom børnene er lagt i seng, uddyber hun.
Et stærkt socialt fællesskab er en nødvendighed, for at løsningen kan komme til at fungere. Derfor er det heller ikke en klassisk venteliste, der kommer til at afgøre, hvem der flytter ind.
– Selvom man har sin private bolig, så er det jo en form for socialt bofællesskab. Derfor kommer vi til at operere med en form for værdiprogram, man skal tilslutte sig for at kunne flytte ind. Vi kan kun skabe rammerne; beboerne, der skal skabe fællesskabet, uddyber Mette Mogensen.
Både hun og Ofri Earon påpeger, at arbejdet med enlige forældre også kommer andre grupper, der ikke passer ind i det klassiske parcelhus, til gode.
– De fleksible boliger er udviklet med tanke på de nye familietyper, men ved at gå lidt anderledes til værks, så får vi også en boligtype i spil, som kan tilpasses seniorer eller studerende, siger Ofri Earon.
Kortvarige og langvarige løsning
Men der er naturligvis også behov for fleksibilitet i de eksisterende boliger. Her skelner arkitekt Tine Nielsen fra Videncentret Bolius mellem to typer af fleksibilitet: den samtidige og den længerevarende. Førstnævnte kan være behovet for en hjemmearbejdsplads, som skal kunne pakkes væk, når arbejdsdagen slutter. Det kan også være opholdsrummet, der fungerer som stue i dagtimerne men forældresoveværelse om natten.
– Når der på den måde er tale om behov, som skal dækkes sideløbende og kontinuerligt, så er der behov for at tænke noget multifunktion – og måske også noget minimalisme – ind i både rum og møbler. Det kan være, at pc og papirer kan pakkes væk i en kasse og gemmes i et skab, når arbejdsdagen er slut, og spisebordet igen skal bruges som samlingspunkt for familien. På samme måde er det rart, at stuen ikke flyder med sengetøj dagen igennem, men at det kan pakkes væk på en nem og fornuftig måde i dagtimerne, siger hun.
Den længerevarende fleksibilitet handler om løsninger, som er lidt mere indgribende i boligen, og som måske skal vare tre til fem år. Det kan være, at børnene er blevet så store, at de ikke længere kan dele værelse, så der i en periode skal sættes en skillevæg op, som skal kunne pilles ned igen.
– Sådanne løsninger vil tit være et kompromis. Hvis væggen skal kunne fjernes næsten sporløst, så opnår man ikke samme lydisolering som med en klassisk væg, men det er måske den mest opnåelige løsning, siger Tine Nielsen.
Eksempler på fleksible boliger
Metabolig
Foto: Rambøll
Med MetaBolig har Rambøll og arkitektfirmaet Henning Larsen sat sig for at udvikle fleksible og bæredygtige boliger til nutidens børnefamilier.
Døre og vægge er konstrueret så de kan ændres efter behov, og sågar boligens areal kan over tid tilpasses udviklingen i den enkelte familie.
Ambitionen er, at boligen skrumper og vokser efter behov, så man ikke behøver at skifte bolig, hvis forældrene bliver skilt, en af forældrene flytter sammen med en ny partner, eller børnene flytter hjemmefra.
Boligerne er opbygget af elementer fra Scandi Byg med både bæredygtighed, fleksibilitet og økonomi for øje og kan indtænkes som en fortætning i eksisterende boligkvarterer.
Mellem boligerne er der også indtænkt fællesfaciliteter, som kan rumme fx legestue, gæsteværelse, økologisk madmarked eller andre tiltag, som kan understøtte fællesskabet i boligerne
Det Foranderlige Hus
Foto: Jesper Ray
Det Foranderlige Hus er et bud på et enfamiliehus, som løbende kan tilpasse sig beboernes behov. Huset er opført af Realdania By & Byg som en del af projektet ”MiniCO₂ Husene”, som på hver sin måde skulle nedbringe udledningen af CO₂ i byggeriet.
Huset tager fat på den udfordring, at et hus typisk gennemlever mange ombygninger i løbet af sin levetid, i takt med at familien vokser, bliver mindre, eller andre nye behov opstår.
Huset er i to etager, hvor det ved hjælp af skabe og skydedøre er muligt at variere antallet og størrelsen af de enkelte rum. Skulle der alligevel opstå behov for tilbygninger, er huset opbygget af moduler, hvor facaden kan genbruges i en tilbygning.
Alle installationer ligger i etageadskillelsen. Det betyder, at vægge og funktioner kan flyttes eller tilføjes uden hensyntagen til vand- eller elledninger. På første sal kan skabenes placering bruges til at skabe varierende rum. Målet er, at man på den måde undgår besværlige ombygninger, når nye behov opstår.
Multifunktioner i hjemmet
Men der er naturligvis også behov for fleksibilitet i de eksisterende boliger. Her skelner arkitekt Tine Nielsen fra Videncentret Bolius mellem to typer af fleksibilitet: den samtidige og den længerevarende. Førstnævnte kan være behovet for en hjemmearbejdsplads, som skal kunne pakkes væk, når arbejdsdagen slutter. Det kan også være opholdsrummet, der fungerer som stue i dagtimerne men forældresoveværelse om natten.
– Når der på den måde er tale om behov, som skal dækkes sideløbende og kontinuerligt, så er der behov for at tænke noget multifunktion – og måske også noget minimalisme – ind i både rum og møbler. Det kan være, at pc og papirer kan pakkes væk i en kasse og gemmes i et skab, når arbejdsdagen er slut, og spisebordet igen skal bruges som samlingspunkt for familien. På samme måde er det rart, at stuen ikke flyder med sengetøj dagen igennem, men at det kan pakkes væk på en nem og fornuftig måde i dagtimerne, siger hun.
Midlertidige vægge
Den længerevarende fleksibilitet handler om løsninger, som er lidt mere indgribende i boligen, og som måske skal vare tre til fem år. Det kan være, at børnene er blevet så store, at de ikke længere kan dele værelse, så der i en periode skal sættes en skillevæg op, som skal kunne pilles ned igen.
– Sådanne løsninger vil tit være et kompromis. Hvis væggen skal kunne fjernes næsten sporløst, så opnår man ikke samme lydisolering som med en klassisk væg, men det er måske den mest opnåelige løsning, siger Tine Nielsen.
