Fleksibilitet er oftest noget, man selv skaber, så det passer til sin hverdag. Her med en seng indbygget i væggen. Foto: Christina Kayser O.
Der kan være mange årsager til at ønske sig et mere fleksibelt hjem. Men uanset om grunden er plads til flere børn, fælles børn eller bedre funktionalitet på få kvadratmeter, så kræver fleksibilitet ofte kreative løsninger og kompromiser.
Det har det seneste års coronaomvæltninger vist os, når der skulle skaffes plads til både et par hjemmearbejdspladser og skolestue til børnene.
Arkitekt Julie Trier Brøgger har med et genbrugsvindue givet lys ind til køkken-alrummet og lavet skabe til opbevaring i gangen. Foto: Christina Kayser O.
Men hvordan opnår man en bolig, der kan tilpasses de vekslende behov? Som arkitekt og medindehaver af m4 Arkitekter har Morten Lie Dalsgaard specialiseret sig i at rådgive private om at føre deres ombygningsdrømme ud i livet.
Den største forhindring for fleksibilitet er ifølge ham ofte folk selv.
– At man ikke vil gå på kompromis med antallet af kvadratmeter, er den største forhindring for fleksibilitet. Jeg oplever ofte folk, der ikke ser muligheder i det, de har, siger Morten Lie Dalsgaard og fortsætter:
– Der er mange, der siger, at de gerne vil afgive nogle kvadratmeter for at få et ekstra værelse, men når det kommer til stykket, vil de ikke give afkald på noget af stuen, fordi de har vænnet sig til dens størrelse.
– Derfor kan det i de tilfælde ende med en dyr tilbygning for ét værelses skyld.
Han tilføjer, at det næppe er tilfældigt, at størrelsen på de typehuse, vi bygger i dag, er vokset i de sidste 20-30 år trods meget snak om, at vi bør leve på færre kvadratmeter.
Nemme løsninger giver ikke en fleksibel bolig
Det kan lade sig gøre at få hjemmet til at passe til de forskellige faser i livet. Få har på egen krop prøvet så mange boligændringer som Julie Trier Brøgger.
Hun driver til daglig Zoom Arkitekter, men de sidste 20 år har hun også privat jongleret med at få regnestykket med rumdeling, kvadratmeter og antallet af familiemedlemmer til at gå op i en højere enhed. I sin lejlighed i centrum af København har hun gennemført utallige omrokeringer på rum, møbler og funktioner for at få et skiftende familieliv til at fungere, hvor tre børn løbende har stillet forskellige krav.
At man ikke vil gå på kompromis med antallet af kvadratmeter, er den største forhindring for fleksibilitet. Jeg oplever ofte folk, der ikke ser muligheder i det, de har.
– Fleksible boliger handler for mig om, at man tænker sig godt om i materialevalget, når man laver noget nyt. Byg noget op, som du kan tage ned igen og bruge et andet sted. Mange gange er de fleksible løsninger dem, der giver mest nærhed. En gipsvæg er nok det nemmeste at lave, men er det også den flotteste løsning? Det kan noget helt andet, hvis man gider gøre noget ud af det, siger Julie Trier Brøgger.
– Det er sjældent billigere at bygge noget fleksibelt, hvis man ikke kan gøre det selv, men det er sjovere. Og man kan bevare boligens sjæl. Vi har fx for nylig lavet en ombygning i en villa med blyindfattede ruder, som de gerne ville have fjernet, fordi de gerne vil have et bedre udkig i haven. Men så har teenagedatteren fået dem som væg inde i værelset, forklarer hun.
Giv dine vægge en funktion
Mangler du plads i boligen og har brug for opdeling af rum, kan det være en fordel at tænke kreativt og udnytte skillevæggen. Her er det gjort, så søster bor i øverste køjeseng, mens lillebror på den anden side har fået nederste køje. Det har så givet plads til opbevaring henholdsvis foroven og forneden i de to rum. Foto: Christina Kayser O.
Det kræver ikke mange søgninger på sociale medier, før man finder kreative løsninger til hjemmets indretning. Senge, der er gemt i en reol, eller et middagsbord, der kan klappes sammen, så det i stedet bliver et sofabord. De fleste påfund kommer fra dele af verden, hvor kvadratmeterne er ekstremt få – og prisen for dem tilmed er meget høj.
Ingen af de to arkitekter finder disse løsninger holdbare i danske hjem. Det er ikke den slags kreativitet, der efterspørges. Men deres bedste råd rummer dog alligevel en del kreative YouTube-løsninger: Lav plads til at skjule dine ting ved at gøre væggen til mere end bare en glat overflade.
– Skabsplads er sindssygt vigtigt. Især når man bor småt. Boligen føles endnu mindre, hvis man ikke får lavet løsninger, hvor man kan gemme ting væk. Det kommer til at føles klaustrofobisk. Og så kan man sagtens bygge i lag, fx med hemse, køjesenge, senge som rumdelere med en foroven i et værelse og forneden i den anden, siger Julie Trier Brøgger og suppleres af Morten Lie Dalsgaard:
– Man bør tænke i at give væggene en funktion. Og når du fx laver det om til en skabsvæg, så inkludér måske også et indbygget skrivebord. Det kan især være relevant, hvis man skal dele et stort børneværelse op i to, siger Morten Lie Dalsgaard.
Det sværeste er at få alle ønsker til boligen til at gå op i en højere enhed, hvis der er få kvadratmeter til rådighed. Her handler det om at kunne bytte rundt på rummenes funktioner eller gentænke rum, som man havde brug for engang, men ikke bruger i dag. Det er fx gæsteentréen i 70’er-huset eller fordelingsgangen i den gamle lejlighed.
– Hvis du vil, kan du se muligheder i de umulige sider af en bolig. I en gammel herskabslejlighed har du ofte meget gangareal, som du kan bruge på en fed måde. Gangen kan være en gave, man bare skal åbne, siger Julie Trier Brøgger og fremhæver, at det kan give åbne rum med lysindfald fra begge sider, som ændrer rummets muligheder.
Illustrationer: Anne Pedersen. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Illustrationer: Anne Pedersen. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Undgå forhastede ændringer i din bolig
Endnu er den geniale bolig, hvor man nemt lige kan flytte rundt på vinduer, vægge og antallet af kvadratmeter, ikke blevet allemandseje. Derfor handler det også om at se muligheder i det, man har. Ofte kan udfordringerne, man står med i nuet, få en til at lave ændringer, der få år senere viser sig at være forkerte. Rådet lyder derfor fra Morten Lie Dalsgaard, at du også kan være fleksibel ved at tilføre en grad af kompromis i dit boligliv.
Skabsplads er sindssygt vigtigt. Især når man bor småt. Boligen føles endnu mindre, hvis man ikke får lavet løsninger, hvor man kan gemme ting væk. Det kommer til at føles klaustrofobisk.
– Vi oplever, at folk er meget forskellige i forhold til krav og ønsker, men vi ser nybagte forældre, der kun tænker i nuet og har fokus på det næste år og ikke på, når børnene bliver teenagere, siger han og fortsætter.
– Omvendt er der også mange, der tager forhastede beslutninger og får placeret en væg et sted, som lidt forhindrer dem i at udføre det, de gerne vil senere hen, fordi det ikke var gennemtænkt. Det handler om at komme op i helikopteren og kigge ned på sin bolig. Sid med plantegningen, og tænk over, hvordan dine veje er gennem huset, før du gør noget, forklarer Morten Lie Dalsgaard.
Illustrationer: Anne Pedersen. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Illustrationer: Anne Pedersen. Grafik: Pernille Munk Bandholst
Ældre typehuse er fleksible boliger
Parcelhuse fra det store byggeboom i 60’erne og 70’erne får ofte skældud for deres udseende. Men de er faktisk meget fleksible at arbejde med, når der skal ændres noget i indretningen. Her ses en opdateret lærerbolig fra 60’erne udført af arkitekt Allan Lorenzen. Foto: Andreas Mikkel Hansen
Hvis du står foran at skulle skifte bolig, og du gerne vil have en hustype, der gør det muligt nemmere at kunne lave om på ruminddelingen, så er Morten Lie Dalsgaard overbevist om, at du skal kigge 50-60 år tilbage i tiden.
– Typehusene fra 60’erne og 70’erne er kendetegnet ved, at de har få bærende vægge, og de har typisk gitterspær. Det betyder, det er nemmere at ændre planløsningen og skabe de rum, du ønsker , siger arkitekten.
De mere ufleksible boliger er dem, der har mange bærende og murede vægge, fordi det låser plantegningen mere, besværliggør arbejdet med at ændre på rummene og ikke mindst fordyrer processen.
Køkken og badeværelse er derimod to rum i boligen, hvor det ikke er nemt at skabe fleksibilitet. Det er de rum, der kræver flest faste installationer, og for badeværelset også vådrumssikring.
– Man skal sørge for at lægge bad og toilet rigtigt, fordi de fungerer som kernen, og fordi de rum hverken er nemme eller billige at flytte, siger Julie Trier Brøgger.
Uanset hvad kommer arkitektonisk fleksibilitet ikke af sig selv.
Det handler om at tænke kreativt og ikke mindst tænke sig godt om, før koben, skruemaskine og hammer tages i brug.
