Hvad er kuldebroer, og hvordan opstår de?
Kuldebroer er de steder i husets klimaskærm, hvor varme har lettere ved at slippe ud og kulde ind. De opstår, fordi bygningen er mangelfuldt isoleret, eller fordi isoleringen helt mangler. Ved en kuldebro vil overfladen føles kold og som om det trækker ind.
Da kuldebroer giver varmetab, bør de så vidt muligt udbedres, så du sparer mest muligt på den mængde energi, du bruger til at varme boligen op.
Foruden at give et varmetab, er der også en risiko for, at varm fugtig indeluft kondenserer, når det rammer en kuldebro. Derved bliver kuldebroen fugtig, og der opstår en risiko for, at der dannes mug og skimmelsvamp ved den. En fordel ved at udbedre kuldebroer er derfor også, at du kan opnå et bedre indeklima
Hvordan kuldebroerne opstår, skyldes flere ting. Typisk er de opstået, allerede da huset blev bygget på grund af byggesjusk og eller fejl i byggeriet.
De kan også skyldes den byggemetode, der blev anvendt, da bygningen blev opført, hvor flere ældre metoder og byggematerialer senere har vist sig at være uhensigtsmæssige.
En kuldebro opstår typisk:
- De steder, bygningen mangler isolering
- Der, hvor der er fast forbindelse af materialer mellem ude og inde
- Steder, hvor der er anvendt materialer med høje varmeledende egenskaber
Manglende isolering
Hvis der mangler isolering i boligens ydervægge, gulv- eller loftskonstruktion, giver det kuldebroer. Når isoleringen ikke slutter tæt med de øvrige konstruktioner, skyldes det oftest, at isoleringsmaterialet er monteret forkert, har forrykket sig, eller er blevet hullet eller er sunket sammen med tiden. Under vinduer er det fx ikke unormalt, at der mangler isolering.
Fast forbindelse mellem ude og inde
Når der er en fast forbindelse mellem inde og ude, betyder det praktisk taget, at det samme materiale er anvendt stort set hele vejen igennem konstruktionen. Det kan fx være i en ydervæg, hvor der i stedet for stålbindere er anvendt mursten til at forbinde for- og bagmuren, enten som enkelte sten eller i form af murede søjler, som en del af muren.
Det kan også skyldes, at der er faldet en stor mængde mørtel ned i hulrummet, da ydermuren blev muret op. Mørtlen kan således have skabt en fast forbindelse mellem yder-og indervæg, hvor det ikke er muligt at isolere, og hvor varme og kulde dermed lettere kan passere. Sådanne bygningsfejl er svære at udbedre, da mureren skal fjerne sten udefra en ad gangen for at kunne komme ind og banke mørtelresterne af og indmure de udtagne sten efterfølgende.
Det er oftest i ældre boliger fra før 1970, der findes konstruktioner, hvor der er fast forbindelse mellem ude og inde.
Eksempler på faste forbindelser:
- I murede vægge, hvor mursten er anvendt til at forbinde for- og bagmur
- I murhullet omkring vinduer, hvis murstenene ikke er blevet brudt i vinduesåbningen.
- Over vinduer og døre, hvis der er en overligger af jern eller jernbeton til at bære murværket over vindues- eller døråbningen.
- I hjørnevinduer, hvor der er monteret en jernsøjle i selve hjørnet.
- Mørtelnedfald eller andet byggemateriale, der er faldet ned i hulmuren under opmuring, og som ikke er blevet renset op.
- Ved indmurede stålsøjler, der indgår i husets bærende konstruktioner
- Gennemgående træ i træ- eller pladebeklædte facader
Når du tager et termografifoto indefra, skal du være opmærksom på områder i blå og grønne farver, da det vil være her kulden kommer ind i huset. Hold særligt øje med samlingerne imellem væg og loft, eller væg og gulv, og i øvrigt også omkring vinduer og døre. Arkivfoto.
Varmeledende materialer
Der er stor forskel på, hvor hurtigt og hvor godt forskellige typer materialer leder varme. Isoleringsmaterialer og træ hører til blandt de langsomt ledende materialer, mens forskellige metaller fx er hurtigt ledende.
Hvis et materiale leder varme hurtigt, vil varmen også hurtigere kunne slippe ud gennem dem. Derfor skal man være ekstra opmærksom på materialer i klimaskærmen med høj varmeledningsevne.
En massiv muret væg kan være en kuldebro. Mindre konstruktionsdele kan også danne en uhensigtsmæssig bro mellem ude og inde, fx en stålbjælke over et vindue eller en forsatsvæg, der er opbygget af stålprofiler.
Eksempel på en kuldebro omkring en vinduesåbning. Kuldebroen opstår, fordi murstenen etablerer en fast forbindelse mellem yder- og indervæg. Illustration: Bolius
Hurtigt ledende materialer:
- Metal
- Stål
- Jern
- Teglsten
- Beton
Langsomt ledende materialer:
- Træ
- Isoleringsmaterialer
Kuldebroer viser sig ofte som mørke striber og aftegninger på lofter eller vægge. De opstår, når støv og snavs sætter sig fast i kondens.
Kondensen kommer når den varme, fugtige luft inde i boligen møder den kolde overflade ved kuldebroen. Her fortætter fugten i luften og sætter sig som kondens.
Hvis overfladen vedvarende er fugtig, vil det på sigt kunne udvikle sig til et angreb af skimmelsvamp.
Hvor opstår kuldebroer typisk i de forskellige bygningsdele?
Kuldebroer kan opstå både i vægge, lofter og gulve af forskellige årsager.
Kuldebroer i vægge
De steder, hvor vægkonstruktionen er massiv og dermed ikke mulig at isolere, eller hvor der hvor konstruktionen begrænser, hvor meget der kan isoleres, ses kuldebroerne.
- I murede vægge kan der fx opstå en kuldebro, hvor inder- og ydermur er muret sammen. Typisk ved vinduer og døre eller i husets hjørner.
- I ældre murede vægge med hulmur kan mørtelfugerne have dannet en mørtelpølse imellem for- og bagmur, som rammer hinanden og dermed danne en kuldebro.
- I ydervægge af træ opstår kuldebroer især ved de stolper og bjælker, hvor beklædningen er fastgjort, da der her vil være en fast forbindelse mellem ude og inde uden mulighed for at isolere.
- I nogle huse med hulmursisolering er isoleringen med tiden sunket sammen. Derfor vil der i overgangen mellem væg og loft komme karakteristiske mørke aftegninger som tegn på en kuldebro.
Kuldebroer på lofter
Kuldebroer på lofter opstår som regel, hvis der mangler isolering, hvis isoleringen er defekt eller ligger ujævnt. Det vil typisk være ved:
- Tagkonstruktionens spær
- En tagterrasse
- Inddækninger, kviste og ovenlysvinduer
Kuldebroer i gulvet
Kuldebroeri gulvkonstruktioner opstår ofte på grund af manglende isolering mellem husets sokkel og indervægge eller mangelfuld isolering mellem terrændæk og gulv. De ses typisk:
- I ældre huse, hvor soklen er af massiv beton. Her kan der opstå kuldebroer i overgangen mellem sokkel, indervæg og gulv
- I huse med trægulve på strøer, hvor isoleringen er mangelfuld eller mangler helt
Hvordan opdager du kuldebroer?
Som nævnt tidlligere, kan de ofte kendes på, at de efterlader sorte striber eller aftegninger af skidt og snavs. Det ses især på vægge, hvorimod det er sværere at spotte en kuldebro i fx en gulvkonstruktion.
Det er også sværere at se en kuldebro på mørke områder eller overflader af træ. Her kan du evt. mærke kulde eller en smule træk på indersiden af ydervæggen.
Ved forsatsvægge (indvendigt, isolerede vægge), hvor væggene er efterisolerede med plader i fx masonitplader eller/og celotex, kan man ofte se kuldebroer som små mørke pletter omkring de søm eller skruer, der er brugt til at montere pladerne med. Man ser også ofte mørke striber i loftet, hvor der lægger spær eller stålbjælker, som har direkte kontakt ud til udeklimaet.
Opdag kuldebroer med termografisk undersøgelse
Den mest effektive og grundige måde at opdage kuldebroer på er med en termografisk undersøgelse. Når huset fotograferes med et termografisk kamera, får du fotos med aftegninger af overfladernes temperaturer, der afslører, hvor varmetabet fra huset er størst, og dermed hvor kuldebroerne er.
På et termografisk foto får varme overflader røde og gule farver, mens kulde viser sig i grønne og blå nuancer.
Når du anvender et termografikamera udefra, vil kuldebroerne kunne ses som gule og røde nuancer på fotoet, da det er her, varmen slipper ud.
Når du anvender et termografikamera indefra skal du derimod være opmærksom på områder i blå og grønne farver, da det vil være her kulden kommer ind i huset, og varmen dermed også kan slippe ud. Hold særligt øje med samlingerne imellem væg og loft, eller væg og gulv, og i øvrigt også omkring vinduer og døre.
Du får det bedste resultat med et termografisk kamera, når temperaturforskellen mellem inde og ude er minimum 10 grader. Her er det mest synligt, hvor varmen slipper ud. Er der 20 grader i din bolig, skal temperaturen altså højst være 10 grader udenfor, når termografibillederne tages.
Opdag kuldebroer med et infrarødt termometer
I stedet for et termografisk kamera kan du bruge et infrarødt termometer. Det kan måle overfladetemperaturen på indersiden af husets ydervægge og finde frem til, hvor der er et temperaturfald og dermed en kuldebro.
Termometeret er en billigere løsning end en undersøgelse med et termografisk kamera, men metoden er til gengæld knap så overskuelig.
Termografering er ikke et gør det selv-projekt, da det kræver stor byggeteknisk indsigt for at kunne tolke de termografiske billeder korrekt. Sørg for at få en professionel termografør, der er uddannet og certificeret, til at udføre opgaven. På den måde undgår du fejlfortolkninger af resultaterne.
Hvordan fjerner man kuldebroer?
De mørke aftegninger, som opstår ved kuldebroer kan ofte vaskes væk med rengøringsmiddel, men det løser kun problemet kosmetisk. Aftegningerne vil komme igen, og du vil stadig have problemer med varmetab, så derfor bør du så vidt muligt fjerne kilden til kuldebroen også.
Der er forskel på, hvor nemt det er at udbedre en kuldebro. Det afhænger af, hvor den er, og hvordan den er opstået. I udgangspunktet handler det om at få isoleret der, hvor kuldebroen er opstået, hvor det gælder om at vælge den rigtige metode.
Ved hjælp af en termografisk undersøgelse kan du hurtigt få overblik over, hvor kuldebroerne befinder sig. De mørke områder på billedet angiver, at der er et varmetab. Foto: Venligst udlånt af Foreningen Klimaskærm
Isolering af lofter, ydervægge og gulve vil afhjælpe problemet med kuldebroer, men hvis du bor i et ældre hus, kan det være svært at efterisolere inde i konstruktionerne, da der ikke blev lavet plads til ekstra isolering, da huset i sin tid blev opført. Her kan det blive nødvendigt at efterisolere indvendigt i boligen ved at sætte et lag isolering på vægge og lofter og afslutte med en vægbeklædning af gips eller træ. Husk altid dampspærre, og vær opmærksom på, at en indvendig efterisolering skal opbygges med stor omhu, så der ikke opstår kondens imellem den gamle mur og den nyopførte beklædning.
En anden mulighed er at klistre kapillaraktive plader op ad ydervæggen. Så slipper du for dampspærre, idet fugten kan trænge ind i pladerne, opbevares der og transporteres samme vej ud igen.
Skyldes kuldebroen konstruktionens opbygning, er det sværere at ordne. Det kan fx være kuldebroer, der viser sig i loftet ved hvert spær, hvor det ikke er muligt at lægge isoleringsmateriale. I de tilfælde kan du være nødt til at efterisolere hele konstruktionen enten indefra eller udefra for at løse problemet. Det bedste resultat opnås ved at gøre det udefra.
Efterisolering af vægge
Afhængig af, hvad der teknisk er muligt, er der to måder, du kan gribe efterisolering af ydervægge an.
Indvendig efterisolering
Indvendig efterisolering skal altid gøres med stor omhu, da en sådan kan gøre mere skade end gavn, hvis den ikke udføres korrekt. Især skal du være opmærksom på placeringen af dampspærren – og sikre, at du kun har én dampspærre i konstruktionen, så du undgår, at der kan samle sig fugt mellem de to spærrer.
Ligger dampspærren for langt inde i væggen set fra indersiden, kan du risikere at få problemer med fugtig inde i væggene, når varm, fugtig indeluft presses ud i væggene og kondenserer.
- Lette vægge af træ: På trævægge kan en dampspærre af alufolie være en løsning. Det fordeler varmen jævnt på væggen og gør dermed kuldebroen mindre tydelig.
- Murstensvæg: Har du en ydervæg af mursten med en kuldebro, kan det være nødvendigt at sætte en indvendig isoleret forsatsvæg af gips op. Ulempen er, at det er svært at få til at se pænt ud omkring vinduer, døre og installationer osv.
Udvendig efterisolering
Udvendig efterisolering en effektiv metode til at komme kuldebroer til livs, da der ikke skal tages hensyn til installationer, etageadskillelser m.m. Det er dog et større projekt, fordi du skal finde en ny udvendig facadebeklædning, hvilket kan ændre udseendet på dit hus markant. Derudover skal vinduer med stor sandsynlighed også rykkes ud pga. lysindfald. Desuden skal tagudhænget være stort nok til, at tykkelsen på væggen kan forøges.
Udvendig efterisolering er den bedste løsning for at mindske varmetabet, men samtidig også den dyreste. Du skal i øvrigt være opmærksom på, at arealet af boligen forøges, og du kan komme tættere på naboskel end tilladt, hvormed du vil skulle søge dispensation. Efterisoleringen vil også have indflydelse på bebyggelsesprocenten og kan påvirke ejendomsskatten.
Faste facadeplader er ofte anvendt til udvendig efterisolering. Det er specielle isoleringsplader, som man til slut pudser overfladen på. Det vil kræve en fagmand, der er specialiseret i at opsætte den form for facadebeklædning. Ved træhuse kan man demontere den oprindelige træbeklædning, lave et nyt træskelet uden på det gamle, fylde op med isolering i skelettet, og montere vindspærre, før træbeklædningen monteres på ny.
Efterisolering af loftet kan ikke kun fjerne kuldebroer - det kan i mange tilfælde også mærkes på varmeregningen, da en stor del af boligens varmetab foregår gennem taget. Arkivfoto.
Hulmursisolering
Hulmursisolering er især en god løsning, hvis væggen ikke er hulmursisoleret i forvejen. Hvis årsagen til en kuldebro er, at et uønsket element sidder mellem for- og bagmur og dermed skaber faste forbindelse, bør det fjernes, før hulmursisoleringen udføres. Det kan fx være en klump mørtel eller en mursten, som er skyld i kuldebroen.
Er væggen hulmursisoleret i forvejen, kan løsningen være at fylde efter med isolering, da den eksisterende kan være sunket sammen. Det kræver, at du får åbnet ind til konstruktionen, så du kan fylde nyt isoleringsmateriale i. Det gør man ved at pille mursten ud de steder, hvor fx en termografering har afsløret, at der mangler isolering og hernæst påfylde ekstra hulmursisolering.
Det kan være en god idé at få foretaget en termografering, så man kan se, hvor man skal være ekstra opmærksom. Efterfølgende bør man tage nye billeder for at være sikker på, at man har fået bugt med samtlige kuldebroer.
Efterisolering af gulve
Fundamentet er en typisk kuldebro, særligt i ældre huse, hvor der ikke er lagt isolering. Det kan med fordel efterisoleres udefra, eller bør som et minimum have en smule isolering mellem fundamentet/soklen og betonpladen i terrændækket indenfor.
Hvis gulvet i dit hus ligger i plan med jorden uden krybekælder eller kælder under, kaldes det et terrændæk. Efterisolering her kræver, at du brækker det gamle gulv op, graver ud, ilægger kapillarbrydende lag og lægger et nyt et tykt lag isolering ovenpå, før du evt støber en ny betonplade og lægger nyt gulv ovenpå den.
Er der krybekælder i dit hus, skal du være meget forsigtig med at efterisolere, da det kan give store fugtproblemer, hvis isoleringen spærrer for ventilationsåbninger i soklen. Det optimale er at nedlægge krybekælderen og i stedet udføre et terrændæk, dvs. et gulv støbt mod et kapillarbrydende lag oven på et tykt lag isolering i stedet for. Denne løsning er dog temmelig omkostningstung og ikke altid helt problemfri, da den kræver en del byggeteksnisk viden at udføre.
Efterisolering af lofter
Manglende isolering ved loftet er en typisk kuldebro, men det kan løses ved at efterisolere. Vær specielt opmærksom på at isolere omkring spærene - her skal isoleringen lægges ovenpå den nederste del af spæret, også kaldet spærfoden.
Også uisolerede skunke og skråvægge giver anledning til kuldebroer. Her er det forholdsvis nemt at efterisolere. Det er dog vigtigt at sikre ventilation, så tagkonstruktionen ikke bliver fugtig, da det kan være kilde til skimmelsvamp. Dette kan sikres ved sørge for ventilation nede bag tagrenden, så frisk luft finder op bag tagbelægningen igennem skunken på ydersiden af skråvæggen og op til hanebåndsloftet under tagets spids.
