Hvad er varmetab?
Varmetab er populært sagt, at du fyrer for gråspurvene. Det vil sige, at varmen forsvinder ud af huset, fordi det er dårligt isoleret, er utæt eller har kuldebroer, der kan lede varme ud og kulde ind.
Et højt varmetab er lig med et højt energiforbrug og en høj CO2-udledning. Så jo bedre vores huse er til at holde på varmen, desto bedre er det for både pengepungen og klimaet.
I nyere huse er der tænkt mere over konstruktioner og detaljer, der begrænser varmetabet. Derfor har disse huse lavere varmeudgifter emd ældre.
Loftisolering med Rockwool.
Hvilke steder taber huset typisk varme?
Et hus taber typisk varme følgende steder:
- Gennem ydervæggene
- Gennem taget
- Gennem vinduerne
- Gennem gulvet eller fundamentet
Huse bygget i samme tidsperiode har som regel de samme svage punkter, hvor varmen kan slippe ud. Når du kender de svage punkter, får du et godt fingerpeg om, hvor det bedst kan betale sig at starte med at tætne og isolere huset.
Krav til isolering
Boligernes isolering følger de krav, der er blevet stillet i bygningsreglementet, da de blev opført. Det første landsdækkende bygningsreglement kom i 1961, og det stillede krav til U-værdien, altså isoleringsevnen af de enkelte bygningsdele. Siden dengang er der kommet en del flere nye bygningsreglementer, senest bygningsreglementet af 2018, og flere af dem har strammet kravene til bygningsdelenes isoleringsevne.
Varmetab i huse opført før 1960
Huse, der er bygget før 1960'erne, er som regel ikke særlig godt isoleret, og de er som regel også utætte.
Størstedelen af varmen forsvinder typisk ud gennem ydervæggene, der oprindeligt var hulmure uden isolering eller massive mure. De næststørste varmesyndere i ældre huse er utætheder og uisolerede gulve og fundamenter.
I disse huse forsvinder meget varme også ud gennem tag og vinduer, det er dog en mindre del af varmetabet.
De hustyper, der er flest af, murermestervillaer, bungalows, statslånshus og 50'ervillaer i 1 1/2 plan.
Hulmursisolering med papiruld.
Varmetab i huse opført 1961-1979
Huse, der er bygget i 1960'erne og 1970'erne er som regel lidt bedre isoleret. Her er varmetabet gennem ydervægge, gulve og fundament mindre end i ældre huse. Men alligevel er varmetabet gennem gulv, fundament, vinduer, ydervægge og ved ventilation stadig væsentligt højere end i nyere huse, så der er god grund til at isolere og tætne.
Kravene i bygningsreglementet medførte, at det blev almindeligt at hulmursisolere fra opførelsen (70 mm), få isolering på loftet (100 mm), en anelse isolering i gulvet (50-75 mm), og at husene fik termovinduer. Mange huse af den årgang har lette facadepartier, som er dårligt isolerede og utætte (typisk 100 mm).
Nogle af husene har også massive vægge af gasbeton – typisk statslånshuse og parcelhuse. Andre huse af den årgang – typisk de modernistiske villaer har meget store vinduespartier.
Hvis husene efterisoleres, bliver fordelingen af isolering selvfølgelig anderledes. Almindelige hustyprer fra denne periode er parcelhuset og den modernistiske villa.
Isoleringskrav i huse opført 1979-1998
I 1977-1979 blev der for første gang stillet mere omfattende krav til isoleringen af huse - pga. energikrisen. Det betyder bl.a., at varmetabet gennem tag, fundament, gulv og ved udluftning og utætheder er mindre i huse, der er bygget efter disse år.
Typisk er hulmuren isoleret med 125 mm, de lette facadepartier med 150 mm og tagkonstruktionen med 200 mm. Gulvet er i de fleste tilfælde fortsat dårligt isoleret (50-75 mm), og vinduerne er med termoruder.
Hvis husene efterisoleres, bliver fordelingen af isolering selvfølgelig anderledes.
Husene er dog stadig isoleret væsentligt dårligere end huse bygget efter 1998 og er også væsentligt mere utætte, så der er stadig en del at komme efter, hvis du vil spare på varmeudgifterne.
Varmetab i huse opført 1998-2006
I 1998 blev energikravene i bygningsreglementet strammet yderligere. Nu kom der krav om isolering af gulvene – typisk 150 mm uden gulvvarme og 200 mm, med gulvvarme. Der kom også mere isolering på loftet, end de 200 mm der var almindeligt før. De lette facadepartier fik 210 mm isolering og kravene til vinduer blev øget, så energiruder blev almindeligt.
Disse huse er derfor både relativt tætte og velisolerede, men det er stadig muligt at nedsætte varmetabet yderligere, først og fremmest ved at tætne utætheder. Vinduer og ydervægge taber også en del varme. Der slipper mindst varme ud gennem tag, gulv og fundament.
Man begyndte i langt højere grad at anvende dampspærre i konstruktionerne, hvilket også har øget til tætheden af boligen.
Huse opført mellem 2006-2010
I 2006 kom der endnu en markant stramning af kravene til bygningers energiforbrug. Nye huse og nye tilbygninger, der er bygget efter 2006, må kun bruge tre fjerdedele af den energi til opvarmning, varmt vand m.m., som huse bygget før 2006 måtte. Der blev som noget nyt stillet krav om prøvning af tætheden i nye huse.
Disse krav er nærmest uændrede ført over i bygningsreglementet fra 2008. Dog er kravet til vinduers isoleringsevne blevet strammet yderligere.
Kilde: Ea Energianalyse
Huse opført efter 2010
I 2010 er energikravene blevet strammet yderligere. Bygningsreglementet er nu bygget op som et funktionsbaseret reglement. Det betyder, at der stilles overordnede krav til boligens energiramme, hvor tæthed og varmetab indgår. Du kan derfor anvende bygningsdele, som har større varmetab end tidligere, hvis du til gengæld kompenserer ved at have andre bygningsdele med mindre varmetab, bare kravet til den samlede energiramme er overholdt. Det nye er, at varmekilde, ventilation og vedvarende energi også indgår i energirammen.
Nyere huse
I det seneste bygningsreglement fra 2018 er kravet det samme som i reglementet fra 2015, og her er kravene til husene igen strammet yderligere til. Kravet til tætheden af huset blev skærpet, og det samme gjaldt kravet til vinduer. De skulle nu være B-mærkede, og fra 2021 er kravene til vinduer skærpet yderligere, så de nu skal være A-mærkede. For at overholde energirammen bliver det nu nødvendigt at etablere ventilation med varmegenvinding.
Hvad betyder husets isolering for varmetabet?
Isolering betyder rigtigt meget for husets varmetab. Jo bedre dit hus er isoleret, jo bedre holder det på varmen. Husets isolering sørger for, at varmen bliver inde i huset i stedet for at trænge ud gennem vægge, lofter og gulve. Endvidere sørger isoleringen for, at overfladerne på vægge, lofter og gulve er behageligt varme om vinteren, og at de ikke bliver for varme om sommeren, når solen bager.
Det er vigtigt, at isoleringsmaterialerne holdes tørre. Hvis isoleringen er fugtig, isolerer den ikke, som den skal. Fugtig isolering kan også fremme vækst af skimmelsvamp, fordi isoleringen ofte er placeret lige op ad træ, gipsplader som er beklædt med pap eller andre organiske materialer, som skimmelsvampen kan leve af. Skimmelsvamp skal både have fugt og organisk materiale for at kunne vokse.
Det er også vigtigt, at isoleringen placeres, så der ikke kan trænge luft igennem den. Det giver nemlig et stort varmetab. Isolering af lette ydervægge, f.eks. i et træhus, skal derfor beskyttes af vindpap el.lign. på ydersiden. I huse med tunge ydervægge af mursten eller beton er isoleringen normalt godt beskyttet. Men hvis der er revner i den murede ydervæg, skal de repareres.
Hvad betyder husets tæthed for varmetabet?
Utætheder i huset har også rigtig stor betydning for husets samlede varmetab. Det anslås, at ca. 20-25 procent af en boligs energiforbrug slipper ud gennem utætheder.
Disse utætheder giver varmetab
Et hus er oftest utæt:
- Omkring vinduerne og dørene
- Ved loftslemme.
- Ved rørgennemføringer i ydervægge, f.eks. udvendig vandhane
- Ved gennembrydninger af loft, f.eks. til emhætte eller skorsten til brændeovn.
- I loftet ved halogenspots.
- Ved husets sokkel.
- Ved bjælkelaget i etageadskillelse eller skunk.
- Ved gennembrydninger af dampspærre, f.eks. skruer i loftet til ophængning af loftlampe eller i lette vægge til ophængning af billeder. Huller i dampspærren giver desuden mulighed for, at fugt kan trænge ud i konstruktionen.
- I dampspærren på grund af trækning af kabler til el og rør til vand.
Hvis du skifter husets vinduer, er det vigtigt, at der bliver stoppet med isolering og fuget omhyggeligt omkring vinduerne. Ellers slipper varmen bare ud her, og så mister du en del af den besparelse, de nye vinduer ellers ville give dig i kraft af deres mindre varmetab. Fugen skal være tæt på indersiden og diffusionsåben på ydersiden.
Bygningsreglementet stiller krav om, at nye huse er lufttætte. Så der skal udføres en blower door test for at undersøge om husets tæthed lever op til kravene i bygningsreglementet.
Kuldebro grundet gennemgående materiale.
Hvad er kuldebroer, og hvilken betydning har de for varmetabet?
En kuldebro er et sted, hvor kulde kan trænge ind i huset, og hvor varme kan slippe ud. Men en kuldebro er ikke det samme som en revne eller en utæthed.
Kuldebroer kan også opstå på steder, hvor et materiale går hele vejen gennem husets ydervæg og har direkte kontakt med både ydersiden og indersiden af ydermuren. Dermed kan kulden transporteres gennem materialet og ind i huset - deraf navnet kuldebro.
Kuldebroer er værst, hvis der er tale om et materiale, der leder varmen godt, f.eks. stål eller beton, mens de er mindre slemme, hvis materialet er træ eller letbeton.
Kuldebroer betyder mest, hvis dit hus er velisoleret. Hvis du har et ældre hus, hvor varmen i forvejen slipper ud overalt, lægger du ikke så meget mærke til kuldebroerne. Jo bedre isoleret dit hus er, jo mere markant vil kuldebroerne føles. I velisolerede huse er det typisk ved at gøre noget ved kuldebroerne, at du kan spare yderligere på varmeregningen.
En kuldebro kan f.eks. opstå, fordi isoleringen ikke slutter tilstrækkeligt tæt omkring en konstruktion, f.eks. vinduer. Der kan også opstå en kuldebro, hvis isoleringsmaterialet ikke er monteret rigtigt, eller hvis det har forrykket sig eller er sunket sammen.
I nye huse stiller bygningsreglementet krav om, at huset skal være konstrueret, så der ikke opstår kuldebroer der, hvor husets ydervægge møder fundamentet.
