Der er store forskelle på isoleringsmaterialer, hvordan og hvor de kan anvendes. Foto: Per Morten Abrahamsen
Hvorfor isolere?
Helt basalt handler isolering af vores boliger om at holde på varmen. Det har vi mennesker altid gerne villet, da boligen ikke blot danner ramme om vores privatliv, men også beskytter os mod vind og vejr.
Navnlig siden 1970'ernes oliekriser har der været ekstra fokus på, hvordan vi i Danmark kan mindske varmetabet fra vores bygningskonstruktioner – bl.a. som følge af politiske ønsker om at spare på samfundets energiforbrug. Derfor er der siden 1960'erne stillet stigende krav til, hvor godt vores boliger skal være isoleret.
I Bygningsreglementet er der angivet krav til, hvor meget energi der maksimalt må bruges til varmt vand, varme, ventilation og køling. Der stilles også krav om, hvordan du opnår tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold i din bolig og fx undgår, at der dannes fugt og kondens.
Desuden er det et lovkrav, at man skal efterisolere op til nutidens standard, hvis man bygger om eller renoverer huset. Kravet gælder dog kun, hvis efterisoleringen kan udføres rentabelt og fugtsikkert. Kravet gælder udelukkende for den del, man ombygger – altså ikke resten af boligen.
Hvis du har svært ved at opfylde kravet til den enkelte konstruktion, kan du vælge at foretage en helhedsbetragtning og regne en energiramme på boligen, den såkaldte renoveringsklasse.
Det betyder, at hvis du har en konstruktion, der ikke lever op til kravene, kan du kompensere ved at gøre en anden konstruktion ekstra god. Det kan dog betyde, at du kan være nødt til at udføre flere tiltag for at overholde energirammen ved renovering.
Der er to renoveringsklasser. Den nemmest opnåelige, renoveringsklasse 2, svarer til energimærke B. Renoveringsklasse 1 svarer til energimærke A2010. Begge klasser er beskrevet i bygningsreglementet.
Hvad er isoleringsmateriale?
Et isoleringsmateriale er kendetegnet ved, at det leder varmen meget dårligt – i modsætning til metal, glas og sten. Det er hovedsageligt den stillestående luft i isoleringsmaterialerne, der giver denne egenskab, og det betyder, at de fleste isoleringsmaterialer er meget lette. Bygger du isoleringsmateriale ind i en konstruktion, mister bygningen stadig varme, men det sker i betydeligt mindre grad, end hvis bygningen ikke var isoleret.
Det er helt afgørende, at isoleringsmaterialer holdes tørre. Eftersom vand leder varme langt bedre end luft, holder våde isoleringsmaterialer ikke særlig godt på varmen. Det er ofte nødvendigt at beskytte isoleringen med et vindtæt lag, også kaldet en vindspærre, så luften i isoleringen bliver ved med at være stillestående.
Det vindtætte lag skal dog samtidig være så åbent, at eventuel fugt kan trænge ud og ventileres væk. Isolering og øvrige konstruktioner i klimaskærmen skal også beskyttes mod fugten inde fra boligen, hvilket som oftest gøres med et damptæt lag, fx en dampspærre eller en dampbremse på den varme side af isoleringen ved vægge eller lofter opbygget som trækonstruktioner.
Ligeledes er det vigtigt, at de enkelte stykker isoleringsmateriale placeres tæt op ad hinanden med forskudte samlinger i flere lag samt i konstruktioner og ved gennemføringer af installationer. På den måde undgår man kuldebroer, dvs. steder på indvendige vægge eller lofter, hvor overfladetemperaturen er lavere end rumtemperaturen, fordi der er mindre isolering, og hvor der derfor er risiko for kondens.
Hvordan foregår varmetab fra en bygning?
Vores bygninger taber varme på tre forskellige måder:
- Varmeledning sker, når varmen søger fra boligens varme inderside til den kolde ydermur, op gennem et ikke-isoleret loft eller igennem et dårligt isoleret gulv. Varmen ledes af de materialer, huset er bygget af, fx træ, mursten, stål og isoleringsmaterialer. Hvor meget varme der ledes ud af boligen, afhænger af materialerne. Metal er eksempelvis en ualmindelig god varmeleder, glas er mindre godt, træ endnu mindre, og luft er dårlig. Derfor er energiruder og isoleringsmaterialer en god idé.
- Varmestrømning (konvektion) sker, når varmen siver med luftstrømme ud af vores boliger gennem utætheder, revner og sprækker, fx utætte vinduer og døre. Da meget varme går tabt på grund af utætte huse, er der i bygningsreglementet stillet krav til boligens tæthed ved nye huse eller lejligheder.
- Varmestråling sker, når et materiale udsender strålingsvarme – infrarød stråling – og på den måde varmer andre materialer op, uden at luften omkring dem opvarmes nævneværdigt. Strålevarme fra en brand kan endda antænde materialer på afstand. I princippet udsender alle materialer strålevarme, men solen, brændeovne og kogeplader er nok de mest kendte eksempler. En bygning udsender også strålevarme, dog mest hvor overfladerne er mindst isolerede og derfor varmest. Det vil sige ved vinduer og døre. En måde at nedbringe varmestrålingen på er ved at have energiruder i vinduer og døre, fordi en belægning på det inderste energiglas i ruden reflekterer varmestrålingen fra eksempelvis radiatorer.
Det største varmetab fra boliger skyldes varmestrømning og varmeledning. Du kan begrænse varmestrømning ved at tætne huset, mens varmetab på grund af varmeledning mindskes ved at isolere konstruktionerne.
Hvilke materialer isolerer bedst?
For at kunne beregne, hvor meget varme der slipper ud af vores huse, er det nødvendigt at sætte tal på materialer og konstruktionens evne til at isolere. Man arbejder derfor med forskellige værdier.
λ-værdien (Lambda-værdien)
Lambda-værdien angiver, hvor godt et bestemt materiale leder varme. Varmeledningsevnen angives i W/mK, der er et udtryk for, hvor mange watt (energi) der tabes pr. meter af et givent materiale ved én grads forskel mellem ude- og indetemperaturen (kelvin). Jo højere λ-værdi, jo bedre er materialet til at lede varme. Og omvendt: jo lavere λ-værdi, jo bedre isolerer materialet. Derfor er deciderede isoleringsmaterialer kendetegnet ved at have meget lave λ-værdier.
Der er meget stor forskel på, hvor meget forskellige materialer leder varme. Eksempelvis er isoleringsmaterialer ekstremt dårlige varmeledere, hvorimod metaller er virkelig gode varmeledere.
Varmeledningsevne
| Materiale | λ-værdi (W/mK) |
|---|---|
| Aluminium | 220 |
| Rustfrit-stål | 17 |
| Beton | 0,8-1,7 |
| Glas | 0,8 |
| Mursten | 0,49-0,74 |
| Vand | 0,55-0,58 |
| Træ (fyr) | 0,12 |
| Isoleringsmaterialer | 0,022-0,09 |
Der findes flere forskellige former for isoleringsmaterialer, og du kan se deres isoleringsevner i nedenstående skema.
Isoleringsmateriale | Varmeledningsevne (W/m2K) |
Glasuld | 0,037 |
Stenuld | 0,037 |
Celleglas | 0,036-0,050 |
Kalciumsilikat | 0,068 |
EPS (flamingo) | 0,031 |
XPS | 0,032 |
PUR | 0,026 |
PIR | 0,022 |
Papirisolering | 0,039 |
Træfiberisolering | 0,038 |
Halmisolering | 0,044 |
Hør- og hampisolering | 0,042 |
Hampebeton | 0,071 |
Ovenstående tal er generelle og kan variere for det specifikke produkt og projekt.
U-værdi
Ud fra de enkelte materialers varmeledningsevne og tykkelse, og hvordan de sættes sammen i bygningskonstruktioner, kan man beregne en konstruktions varmetab – enten i sin helhed eller for enkelte dele af konstruktionen. Det kalder man U-værdien (transmissionskoefficienten). Også her gælder det, at jo lavere U-værdi, jo bedre isoleringsevne har den samlede konstruktion – og desto mindre varme går tabt. U-værdier måles i W/m²K (watt pr. kvadratmeter pr. varmegrad).
Bygningsreglementet stiller krav om, at de enkelte bygningsdele skal være isoleret, så den samlede konstruktion – ydervægge, tag og gulvkonstruktion – ikke unødigt taber varme. Eksempelvis skal gulvkonstruktioner mod jord, såkaldte terrændæk, ved ombygninger have en U-værdi på 0,10 W/m²K. De forskellige værdier kan ses i bygningsreglementet.
