Ved hjælp af inventarlister kan du finde ud af, hvad dine slægtninge ejede. Foto: Daniel Megias, Colourbox
Hvad betyder inventarliste?
En inventarliste er en ”fortegnelse over genstande, fx indbo eller løsøre, ofte i forbindelse med opgørelse af bo”.
Kilde: sproget.dk
”1 sopha med blaat betræk. 1 rødstribet overdyne. 1 dragkiste. 1 kobberkjedel.”
Det kan være både sjovt og interessant at finde ud af, hvilke ejendele dine slægtninge havde, hvis du er i gang med slægtsforskning, eller hvilket inventar der tidligere var i det hus eller de bygninger, du bor i nu.
I en række tilfælde kan det lade sig gøre ved hjælp af såkaldte inventarlister, som Rigsarkivet har.
Efter Hannea Martine Birckholdts død i 1840 blev der afholdt skifte. I Vordingborg Søndre Birks skifteprotokol 1839-47 kan man finde dette en inventarliste delt op på forskellige rum – her fra et køkken.
Hvordan finder man inventarlister fra boliger?
Man kan ikke finde inventarlister for alle boliger, for ved almindelig tinglysning af salget af en bolig, har man ingen interesse i inventaret. Det har man heller ikke i forbindelse med almindelige byggesager, så her findes der ingen officielle opgørelser.
Men hvis indboet i din bolig en eller flere gange er blevet opgjort i forbindelse med en skiftesag – altså når skifteretten ved et dødsbo laver en opgørelse over den afdødes ejendele, værdier og arvinger – kan du ofte finde inventarlister.
Er sagen mere end 75 år gammel, vil den være frit tilgængelig i Rigsarkivet. For de har alle skifteretssager liggende helt tilbage fra 1650, og du kan søge i dem via deres onlinesøgeprogram Daisy. Skifteretssager, der er mellem 50 og 75 år gamle, kræver en særlig tilladelse, som du skal søge om ved at møde op på Rigsarkivets læsesal. Sager, der er 50 år gamle eller yngre er fortrolige og dermed ikke offentligt tilgængelige.
Sådan søger du efter skiftesager på Rigsarkivet
- Gå ind på www.rigsarkivet.dk
- Klik på Brug & Udforsk i topmenuen.
- Klik på "Personstatus og skifter" i menuen til venstre.
- Vælg ”Skifter og testamenter”
Inden du går i gang med at finde de eventuelle boopgørelser, skal du have en række informationer klar:
- Navn og bopæl på en afdøde.
- Cirka dato for dødsdagen.
- Hvis personen døde før 1851, skal du også kende vedkommendes stand eller erhverv.
Hvis du har disse informationer klar, kan du gå videre og være heldig at finde lister over den afdødes ejendele, hvilket altså kan fortælle om det originale inventar i boligen.
Det er en rigtig god idé at følge Rigsarkivets grundige vejledninger i, hvordan du præcist skal søge – det kommer nemlig både an på, hvor i landet den afdøde boede, og i hvilket årstal, vedkommende døde:
- Skiftesager uden for København: Det nemmeste er at søge efter skiftesager, der ikke hører til Københavnsområdet. Hvis du søger efter et dødsbo fra fx Fyn eller Jylland, skal du blot kende navnet på den ret, der har opgjort sagen. Fx kan du i søgefeltet ”Arkivskaber” skrive ”Vejle Byret”, – herefter dukker en række dokumenter op, og du kan vælge ”Skifteretten” og herefter ”Boopgørelser” i det årstal, du ønsker dem.
- Skiftesager i København: Skiftevæsnet i København var meget mere komplekst end i resten af landet. Rigsarkivet giver dig dog en grundig guide alt efter årstal.
- Gejstlige skifter: Der er særlige opgørelser, hvis det er en gammel præstegård eller et tidligere sognehus, du søger inventarlister for – her var det nemlig Provstiet, der stod for skiftet. Følg Rigsarkivets vejledning.
Inventarliste fra stuen efter Hannea Martine Birckholdts død i 1840.
Et lille trick til at finde inventarlister
For at komme direkte til en række inventarlister, er et lille trick, at du kan skrive ”Inventarliste” i søgefeltet ”Arkivskaber eller arkivserie”. Her vil det dog være meget svært at finde frem til en specifik person eller adresse. Her findes flest inventarlister for virksomheder og offentlige institutioner, men der er også inventarlister for en række større gårde, godser og slotte. Så har du tilknytning til sådan et sted, kan du være heldig at finde udførlige beskrivelser af, hvilket originalt inventar der har været på stedet.
Hvis du er flyttet ind i en bygning, der tidligere har været fx skole, forsorgshjem eller plejehjem, kan du også være heldig at finde inventarlister her. Er du bare historisk nysgerrig, kan det også være interessant at læse, hvad man i 1800-tallet kunne finde af møbler og andet inventar på fx Tranekær Slot eller Odense Adelige Jomfrukloster.
Uanset hvad kan disse inventarlister give dig et indtryk af, hvilke møbler og hvilket interiør der var mest udbredt inden for forskellige årstal.
Boopgørelser kræver oftest besøg på Rigsarkivets læsesale
Ud for de fleste boopgørelser vil der i øvrigt stå ”Start bestilling”. Det betyder, at du ikke kan bladre igennem dem online, men at du skal bestille dem, så en arkivar kan finde dem frem, og du kan få dem udleveret i Rigsarkivets læsesal, hvor du kan sidde og nærstudere dem. Så der er en del arbejde i det, men kan selvfølgelig være besværet værd, hvis du faktisk finder nogle originale inventarlister. Rigsarkivet har læsesale i København, Odense, Viborg og Aabenraa.
Er du så heldig, at inventarlisten eller boopgørelsen findes online, vil der stå ”Vis indhold”, og så er det bare om at klikke og så i øvrigt være god til at tyde gamle skrifter, når de indscannede dokumenter vises.
Gamle brandforsikringer for bygninger kan fortælle om rum og materialer
Hvis du gerne vil søge lidt ud over inventaret, og også gerne vil vide noget om de materialer, huset oprindeligt var bygget af, eller hvordan værelserne blev brugt, kan du i Rigsarkivets arkivalier også være heldig at finde en række oplysninger. Hvis der har været tegnet en brandforsikring for boligen, vil der nemlig være opgjort:
- Byggeår
- Størrelse (fx antal fag)
- Byggematerialer
- Brandfarlige installationer
- Rummenes anvendelse m.m.
Du kan fx se en bygningsbeskrivelse fra Lillerød fra 1792 her
Der står om matr.nr. 8 ejet af Hans Jochum Petersen:
- En Stue-længde i nord bestaaende af tie fag bindingsværk og klinede vægge med straaetag til begge sider, indrettet til tvende stuer, et kammer, kiøkken og brøggers, a faget 25. rd. : 250,-
- Den øster længde bestaaende af tie fag bindingsværk og klinede vægge med straaetag til begge sider, indrettet til huggehuus et tørrehuus og en høelade, a faget 20 rd. : 200,-
Sådan søger du i brandforsikringsfortegnelserne:
- Gå ind på www.rigsarkivet.dk
- Klik på Brug & Udforsk i topmenuen.
- Klik på Bopæl og ejendom i menuen til venstre.
- Klik på Bygningsbeskrivelser – kom godt i gang.
Herefter skal du have nogle informationer på plads om den ejendom, du søger information om:
- For københavnske bygninger: Du skal kende matrikelnummeret. Hvis du kun har en adresse, kan du finde matrikelnummeret her
- For købstadsbygninger: Du skal kende adressen, eventuelt forsikringsnummeret og fra 1863 også matrikelnummeret.
- For landbygninger: Du skal kende matrikelnummer og det amt, herred og sogn, ejendommen hørte under.
Nu kan du søge videre i Rigsarkivets arkiver med onlineprogrammet Daisy, hvor du gerne skal kende navnet på både ”Arkivskaber” og ”Arkivserie” for at nå frem til den ejendom, du søger. Rigsarkivet kommer med en guide til, hvordan du skal skrive søgeordene ind, alt efter om du søger efter brandsikringsfortegnelser i københavnske bygninger, købstadsbygninger eller landbygninger.
Eksempelvis skal du skrive ”Københavns Brandforsikring” i søgefeltet ”Arkivskaber” og ”Vurderingsforretninger” i søgefeltet ”Arkivserie”, hvis du søger efter beskrivelser af københavnske bygninger.
Alle vurderingsforretninger med samme matrikelnummer ligger samlet i én mappe for hele perioden 1731-1970. Og hvis ejendommen forblev forsikret i Københavns Brandforsikring, efter at brandforsikring blev privatiseret i 1872, vil samme mappe også indeholde vurderinger frem til 1960’erne. Så der venter lidt af et detektivarbejde for dig.
