Fejl og mangler ved håndværkerarbejde

Hvad kan fejl og mangler fx være?

Fejl - arbejdet er udført, men på en forkert måde:

• Håndtag på dør, der ikke er den rigtige type.
• Døren åbner indad og ikke udad som aftalt.
• Tagrende som har bagfald, så vandet ikke løber mod nedløbsrøret.
• Manglende fald på gulvet i badeværelset, som ikke er i overensstemmelse med anvisningerne.
• Glasfilt på væggene i badeværelse sidder løst.
• Vinduespladen er ikke plan.
• Forkert placering af dampspærre.

Mangler - manglende leverancer:

• Der mangler stikkontakter i kælderrum.
• Skabselement mangler i entré.
• Toilet på gæstetoilet mangler.
• Rosetter omkring radiatorrør ved gulv mangler.

Synlige mangler - arbejde som ikke er færdiggjort:

• Der mangler udvendige fuger omkring døren.
• Inddækningsliste over og rundt om vindue mangler.
• Zinkinddækning ved murkrone på terrasse mangler.
• Fliser på badeværelse mangler at blive afsyret.
• Der er malerpletter på reposen.

Skjulte fejl og mangler - opdages typisk, efter at det udførte arbejde er taget i brug:

• Der mangler isolering (kuldebrosafbrydelse) omkring vinduer.
• Varmeslanger i gulv er ikke lagt korrekt ud eller mangler flere steder.
• Når elkedel og komfur bruges samtidig, får det sikringen til at springe, fordi der mangler en el-gruppe.

Andre eksempler på fejl og mangler:

• Hvis arbejdet er udført i strid med gældende regler, fx at der er udført skjulte rørsamlinger på vandanlægget.
• Hvis arbejdet kan udgøre en risiko for personskader eller skade på ejendom, fx at spærkonstruktionen er dimensioneret forkert og ikke kan holde til en storm.

I praksis er det ikke så afgørende, om noget er "fejl", "mangel", "skjult" eller "synligt". Det, der er vigtigt at afgøre, er, om håndværkeren skal lave noget om eller ej.

Det kan også ske, at du under arbejdets udførelse, når arbejdet afleveres til dig, eller efter ibrugtagning opdager noget, du mener er en fejl, men som ikke er håndværkerens ansvar.

Det kan fx være, hvis du selv har bedt håndværkeren om at udføre noget bestemt eller anvende bestemte materialer, eller hvis de tegninger/beskrivelser, du gav håndværkeren, var fejlagtige. I sidstnævnte situation er det dem, der har udført tegningerne og beskrivelserne, der hæfter, fx hvis du har brugt rådgivere til at udarbejdet projekt- eller udbudsmaterialet.

Det gælder dog ikke, hvis det tegnede, er åbenlyst forkert, håndværkeren har i sådan et tilfælde også et vist ansvar for at sige fra, hvis det, håndværkeren bliver bedt om, strider imod det fagmæssigt korrekte. 

Hvordan afgøres det, om noget er en fejl eller mangel? 

For at afgøre, om noget er en fejl eller mangel, kræves et sammenligningsgrundlag. 

I første omgang skal du sammenligne kvaliteten af det udførte arbejde med det, du skriftligt har aftalt med håndværkeren. Dette understreger igen betydningen af at indgå klare aftaler, hvor entydighed og klarhed om arbejdets omfang skal være på plads. 

Jo mere detaljeret grundlaget for aftalen er (evt. et helt projektmateriale i form af tegninger, beskrivelser, hovedtidsplaner, tilbudslister etc.), jo mere præcist ved håndværkeren, hvad du forventer, der skal bygges. Dermed er sandsynligheden for, at antallet af fejl og mangler minimeres, større. Det gør det også nemmere at tage tegningerne og beskrivelser frem og afgøre, om det udførte arbejde er fejlagtigt eller korrekt udført. 

Uanset hvad der er aftalt eller ikke er aftalt mellem dig og håndværkeren, skal håndværkerens arbejde altid udføres fagmæssigt korrekt.

Ved "fagmæssigt korrekt" forstås, at opgaven udføres i overensstemmelse med alment teknisk fælles eje som BYG-ERFA, SBi’s anvisninger, branchevejledninger, normer og standarder for udførelse og kvalitet m.v. samt i overensstemmelse med god byggeskik på området. 

Hjemmesiden tolerancer.dk beskriver nærmere, hvor de forskellige grænser går.

Branchevejledninger, anvisninger, normer og standarder indeholder også krav til materialernes kvalitet, og hvis de gængse krav overholdes, er der tale om "sædvanlig god kvalitet". 

Du skal være opmærksom på, at det ikke er ensbetydende med, at håndværkeren skal anvende de bedste materialer, der findes på markedet, og måske heller ikke lige dem, du havde forestillet dig. 

Hvis du vil være sikker på, at der anvendes bestemte materialer, skal det være tegnet og beskrevet i projektmaterialet og fremgå af jeres indgåede aftale.

Bortset fra helt åbenlyse fejl kan det ofte være vanskeligt for lægfolk at afgøre, om noget er en fejl eller mangel - især hvis håndværkeren mener, det er udført korrekt. Derfor vil det i disse situationer ofte være en fordel for dig at få en uvildig rådgiver fx en arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør med på råd. 

Hvorfor opstår fejl og mangler?

I en ideel verden ville fejl og mangler aldrig opstå. Men de facto sker der fejl, og der er ikke nødvendigvis altid enighed om, hvorfor fejlen er opstået. Byggeri er kompliceret, og visse faktorer øger risikoen for fejl og mangler, fx:

• Uklart aftalegrundlag.
• Manglende forventningsafstemning.
• Inkompetente og sjuskede håndværkere.
• Tider med byggeboom - når der er kunder nok til håndværkerne, gradbøjes den faglige stolthed nogle gange lidt for meget.
• Nedgangstider - håndværkere kan give for billige bud og efterfølgende have svært ved at leve op til deres forpligtigelser.
• Hvis du løbende ombestemmer dig og ønsker andre materialer, flytning af vægge eller tilsvarende, kan det til sidst blive vanskeligt for håndværkeren (og dig selv) at overskue, hvad der egentlig skal laves. Byggeomkostninger øges ved løbende ændringer.
• Dårlig planlægning af byggeprocessen. Det kan både være dit og håndværkerens ansvar.

Hvornår opdager du fejl og mangler?

Det er vigtigt at finde og påtale fejl og mangler så hurtigt som muligt, og helst før arbejdet er afleveret og taget i brug. Sker det senere, kan det være svært at afgøre, om skaden var der, inden du overtog arbejdet, eller om du selv har være skyld i skaden. 

Senest når håndværkeren færdigmelder arbejdet til dig, men gerne før og løbende, skal du gå det igennem for fejl og mangler. I AB18 kaldes det for en førgennemgang, hvor du skriftligt indkalder entreprenøren til en gennemgang. Ved en førgennemgang mødes du – evt. sammen med en rådgiver -  med håndværkeren eller entreprenøren og gennemgår det foreløbige arbejde. 

Gennemgå alt arbejdet minutiøst og vurdér, om det svarer til det aftalte. Lav en mangelliste med de fejl og mangler, du konstaterer. Billeder kan være god dokumentation. Hvis du ikke er fagmand, vil det ofte være en fordel at få hjælp til mangelgennemgangen af en uvildig rådgiver fx en arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør, alt afhængig af opgavens størrelse. 

Dernæst indkalder du håndværkeren til et møde på selve afleveringsdagen. Det kaldes iht. AB18 en afleveringsforretning, hvor I sammen gennemgår din mangelliste, og du som bygherre har ansvaret for at udarbejde en afleveringsprotokol. I protokollen anføres fejl og mangler som påtales på afleveringstidspunktet

Hvad er væsentlige fejl og mangler?

Hvis fejl og mangler er så omfattende, at boligen ikke kan fungere i overensstemmelse med sit formål som bolig og ikke kan tages i brug, er der tale om væsentlige fejl og mangler. Der er tale om væsentlige fejl og mangler, hvis:

• Der findes en enkelt (eller nogle få) store og i sig selv væsentlige mangler.
• Der kun findes fejl og mangler, som hver især er uvæsentlige, men fordi der er mange af dem, er der samlet set tale om en væsentlig mangel.

Det er vigtigt, at du ikke overtager et håndværkerarbejde, som har væsentlige fejl og mangler, og som gør, at du ikke kan bruge byggeriet i din dagligdag. Du accepterer stort set tilstanden ved ibrugtagningen. Derved kan det blive vanskeligere at få rettet fejlene.

Væsentlige fejl og mangler kan fx være, at:

• Køkkenelementerne mangler.
• Gulvet ikke er lagt.
• Varmtvandsanlæg der ikke fungerer.
• Dele af elinstallationen ikke virker.
• Sikkerhedsværn som ikke er færdiggjort.

Hvis der er væsentlige fejl og mangler, kan du nægte at overtage byggeriet. Håndværkeren skal udbedre fejlene og derefter færdigmelde byggeriet på ny, hvorefter en ny afleveringsforretning kan afholdes, og byggeriet atter gennemgås for fejl og mangler. 

Hvordan får du udbedret fejl og mangler?

De fejl og mangler, du bliver enig med håndværkeren om, har håndværkeren pligt og ret til at udbedre inden for en rimelig tidsfrist og uden ekstrabetaling. Hvor lang tid en "rimelig frist" er, afhænger af antal og omfang af fejl og mangler. Ved få og mindre fejl og mangler kan 1-2 uger være en rimelig tidsfrist, men det må vurderes i det enkelte tilfælde. 

Hvor længe kan du gøre krav på udbedring af fejl og mangler?

Hvis standardregelsættet AB18 ligger til grund for aftalen (det fremgår i givet fald af håndværkerens skriftlige tilbud eller af din egen beskrivelse til ham), eller hvis der i aftalen står, at håndværkeren har et 5-års-reklamationsansvar, har håndværkeren pligt og ret til at afhjælpe fejl og mangler uden at tage betaling i op til 5 år efter afleveringen. 

I modsat fald gælder dansk rets almindelige regler om 10-årigt ansvar, men efterhånden som tiden går, bliver det sværere og sværere for dig at bevise, at noget er en fejl og mangel fra en håndværker. 

Hvad gør du, hvis du og håndværkeren er uenige om fejl og mangler?

Hvis der er ting, som du og håndværkeren ikke kan blive enige om er fejl og mangler, har du forskellige muligheder:

• Du kan klage til et ankenævn (visse ankenævn kræver, at håndværkeren er medlem af en bestemt brancheforening for at behandle klagen)
• Du kan fremsætte en begæring om syn og skøn til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. En syn og skønsmand vil herefter vurdere, om der er tale om fejl og mangler. Begge parter forpligter sig til at rette sig efter afgørelsen.
• Du kan anlægge et civilt søgsmål.

Hvordan kan du undgå visse fejl og mangler?

Aftal tingene fra starten og sørg for, at alt er detaljeret beskrevet, så der ikke er nogen tvivl om arbejdets art og omfang, hvilket arbejde, der skal udføres. 

En god dialog med håndværkeren kan forhindre mange fejl og mangler. Den type fejl og mangler, der ofte er uenighed om, handler ofte om, at du og håndværkeren har forskellige forventninger til, hvordan resultatet skal være. En prøve af det arbejde, som skal udføres, er derfor godt givet ud. Det kaldes også, at du får en 'mock-up' eller en prøveopsætning. Her kan du fx bede håndværkeren om at male en halv kvadratmeter væg, så du kan se, hvordan resultatet bliver på resten af væggene - eller at du beder mureren om at opmure en lille del af facaden, så du kan se farven på stenen og mørtlen, og hvordan udtrykket kommer til at se ud. 

En klar skriftlig aftale, der bl.a. beskriver, hvordan opgaven skal løses, hvilke materialer der skal anvendes, og hvordan slutresultatet skal være, vil være en god hjælp til at afstemme jeres forventninger. 

Det vil altid være en god idé løbende at holde øje med arbejdet, dvs. føre løbende tilsyn med arbejdet. Snak med håndværkeren om, hvordan det går med arbejdet, og om der er eller har været problemer. 

Derved kan du nå at få rettet eventuelle misforståelser, inden håndværkeren færdigmelder byggeriet.