I slutningen af 1980’erne var Jørgen Kieler egentlig ganske tilfreds med at bo i kollektiv sammen med syv andre på Frederiksberg. Men da han blev kæreste med Jette, skulle de finde et fælles sted at bo, og det endte med, at han flyttede ind i det almene boligbyggeri Tinggården i Herfølge, hvor hun allerede boede. 

– Tinggården er et dejligt sted, og så blev der en lejlighed ledig ved siden af, hvor hun boede, så jeg faldt til patten og flyttede ind, fortæller Jørgen Kieler, der er 73 år, da Bolius møder ham i januar 2022.

Inden han mødte Jette, havde den pensionerede skolelærer aldrig hørt om Tinggården, men i dag hører han til gruppen af beboere, der vil blive boende, indtil alderdommen sætter en stopper for det. 

– Vi plejer at sige, at næste station er plejehjemmet. Det ligger lidt oppe ad gaden og hedder Tingstedet, siger han med et smil. 

Den røde og den hvide del

Tinggården består overordnet set af to afdelinger, der stod færdig med fem års mellemrum. Jørgen Kieler bor i det, der bliver kaldt ”den røde del”, som stod færdig i 1978. Husene her har rødmalede træfacader, gule vinduesrammer og sortmalede trætårne til trapperne. For at komme ind i husene skal man gennem et lille drivhus, der ligger foran dørene. 

Tinggården var tegnestuen Vandkunstens første store projekt og er et udtryk for, at arkitekterne havde lært af fejlene ved de montagebyggerier, man lavede i stor stil i 1960’erne og 1970’erne. Selvom elementerne stadig blev industrielt fremstillet, sørgede man ved Tinggården for, at der var en forskelligartet og oplevelsesrig arkitektur og landskabsplanlægning. Næste etape af byggeriet Tinggården, ”den hvide del”, stod færdig i 1983 og er netop holdt i sorte og hvide farver. I den røde del er husene delt op i grupper med seks huse i hver, som ligger med et fælleshus i midten. I den hvide del ligger husene i en vinkel med fælleshusene for enden af fløjene.

– Hver gruppe i den røde del har fælles vaskemaskine, tørretumbler og fryser i fælleshuset. Vores postkasser hænger også derovre. Det er konstrueret, så du let møder din nabo, så man ved, hvordan hinanden har det. Man kan ikke undgå at se hinanden og hilse på hinanden, fortæller Jørgen Kieler. 

Både den røde og den hvide dels boliger er eftertragtede, og folk bliver boende længe, hvilket har medført en bestemt tendens i forhold til beboersammensætningen. En tendens, som  Jøren Kieler selv er et bevis for.

–  Vi bliver sgu hængende, til vi bliver gamle. Så der er ikke så mange børnefamilier. I øjeblikket er der slet ikke nogen børn i min gruppe; vi er alle sammen oppe i årene. Fordi det er et alment boligbyggeri, er det dog meningen, at stedet skal være for alle aldre, og kommunen har henvisningsret til hver fjerde ledige lejlighed.

Bevaringsværdig

I de 33 år, Jørgen Kieler har boet i Tinggården, har han tit været rundviser på guidede ture for udenlandske arkitekturstuderende, der vil se bebyggelsen. Det kommer heller ikke bag på ham, at Tinggården er et af de almene boligbyggerier, som er kommet på Landsbyggefondens og Slots- og Kulturstyrelsens liste over almene ejendomme, der er værd at bevare for eftertiden og måske ligefrem frede. 

– Jeg er stolt af at bo i Tinggården; jeg synes, det er et smukt sted. Men jeg tænker da på, hvad det vil betyde for os økonomisk, om det vil være en belastning, udtaler han og tilføjer: 

– Jeg har hørt, at det er ret dyrt, når man skal skifte noget, hvis man bor i en fredet bygning, og det håber jeg ikke, skal gælde for os, for jeg synes, vi har nok at bruge vores husleje til. 

Jørgen og Jette bor i en lejlighed på 112 m2 i to etager, hvilket koster ca. 10.000 kr. om måneden. 10 procent af deres husleje bliver brugt til vedligeholdelse af fællesarealerne, de 12 fælleshuse og to forsamlingshuse, hvor man i andre boligselskaber kun bruger 2 procent af boligafgiften på fællesarealerne. Grunden er, at Tinggården lægger vægt på fællesskabet for de i alt 200 lejemål.