Damson Farm ligger med udsigt til det bakkede landskab og føjer sig fint ind i det. Her ses huset fra frugtlunden med højt græs og vilde blomster.
Køreturen til Damson Farm lidt uden for Bath er så engelsk, som den kan blive. Smalle landeveje kantet af stengærder snor sig gennem et bakket landskab med flokke af får på markerne.
Og da Alison Jenkins og Patrick Haines’ hus dukker op, passer det fuldstændig ind i billedet. Et hyggeligt, gammelt hus bygget i den kalksten, som går igen på egnen, med stengærde foran og blåregn på facaden. Bag huset ligger haven, som føjer sig lige så fint ind i landskabet med højt græs og en lille flok får, som går på en eng i den bakkede have.
– Vi har fire får til at græsse engen. Det er en gammel race, som smider pelsen af sig selv om foråret, som får oprindeligt gjorde, inden man begyndte at avle dem med henblik på at producere mere uld, forklarer Alison Jenkins.
Fårene fælder ulden på græsset og gnider resten af på træer og hegn. Alison samler den sammen og lægger den som sneglebeskyttelse omkring dahlia og i krukker for at holde på fugten. Et af mange eksempler på, hvordan hun arbejder i samspil med naturen i haven.
Have med vilde områder og frodige bede tæt på huset
Alison og Patrick flyttede til Damson Farm lidt uden for Bath for 12 år siden. De første år brugte de på at renovere huset og anlægge haven fra bunden med vilde områder og frodige bede tæt på huset.
– Idéen med haven ved huset var, at vi ville bringe planterne virkelig tæt på, så når vi er i vores køkken-alrum, føles det, som om vi er udenfor. Og vi ville skabe en sammenhæng mellem den kultiverede have og de vilde områder. Jeg ville have det til at føles som ét, forklarer Alison, der er uddannet gartner og havedesigner.
Mexicansk bakkestjerne vokser som et fint drys ned ad trapper og mure og skaber overgang fra det vilde til terrassen. Det er en etårig plante, som kan vokse i revner og sprækker, blomstrer fra tidlig sommer til september og breder sig ved selvsåning.
Både vildskab og struktur i den engelske have
I den vilde del af haven er der engen med den lille flok får, en frugtlund med æble- og pæretræer og i et hjørne en køkkenhave med drivhus.
Klassisk køkkenhave
– Vi vil aldrig blive i stand til at blive selvforsynende, men jeg kan godt lide idéen om at kunne vælge noget af vores mad, især ting som salat og grønt – de stabile ting til et måltid. At vide, hvilken slags jord de vokser i, og at de bliver næringsrige. Jeg kan også godt lide at købe grøntsager fra lokale markedshaver; vi har nogle virkelig gode i nærheden, siger Alison.
Køkkenhaven er anlagt på klassisk vis med højbede med grusgange imellem og dekorative hjemmeflettede plantestativer til at støtte og give struktur i de blomster- og grøntsagsrige bede.
– Jeg kan lide at have struktur. Jeg bruger hasselgrene fra toppen af haven og har en ven med noget skov, som vi får fra. Pil køber vi, og plantestativerne laver vi i januar, før der bliver travlt i haven.
Ud over det klassiske design i køkkenhaven eksperimenterer Alison også med andre måder at dyrke spiselige sager på.
– Jeg har et lille område, hvor jeg dyrker spiseligt i containere, og et nyt område bag drivhuset, hvor det bliver mere mikset sammen med skæreblomster og dekorative grøntsager fremfor at dyrke dem i rækker.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Bæredygtig have
Køkkenhaven bliver ligesom resten af haven dyrket bæredygtigt, og Alison tager blandt andet afsæt i permakulturens tanker og teknikker.
– At se køkkenhaven fra permakulturens vinkel betyder, at planterne ikke kun har en funktion som mad på bordet. Det er for eksempel at vedligeholde en sund jord, give føde til insekter, holde ukrudt nede, give sanselig nydelse og til sidst blive til kompost.
Ud over frugtbuske og grøntsager rummer køkkenhaven også blomster, som er nektar- og pollenrige, gode til at holde ukrudt nede og med til at forbedre mikroklimaet i jorden ved at løsne den og tilføre næringsstoffer.
– Jorden er en levende organisme, og planterne udskiller kvælstof, som giver næring til jordens biologi og sørger for et sundt økosystem. Derfor er det godt at holde jorden dækket, specielt om vinteren, så den ikke udvaskes for næringsstoffer, forklarer hun.
Hornviol og forglemmigej i stedet for honningurt og rødkløver
Alison Jenkins’ 10 tips til en bæredygtig have
- Grav så lidt som muligt i jorden, så mikrolivet ikke forstyrres.
- Beskyt jorden ved at dække den med planter eller afklip året rundt.
- Dyrk organisk og kemikaliefrit.
- Brug ressourcerne bæredygtigt.
- Plant tæt og varieret med modstandsdygtige planter.
- Støt de naturlige processer.
- Opbyg en mosaik af levesteder for planter og dyr.
- Plant bløde grænser og grønne korridorer til havens vilde dyreliv.
- Plant nektar- og pollenrige blomster.
- Beplant sprækker og nicher – det giver variation og diversitet.
En af de planter, Alison dyrker til flere formål, er honningurt, som er en god insektplante, der kan holde ukrudt nede og er velegnet som grøngødskningplante. Det samme er kløver, som dog ikke vokser der, hvor den blev sået.
– Det går ikke altid som planlagt. Jeg såede rødkløver og honningurt i sensommeren som grøngødskning, men haven ville det anderledes og dækkede sig med forglemmigej og hornviol. Jeg klager ikke; nogle gange er det bedst bare at læne sig tilbage og lade haven gøre, hvad den vil. Planterne hjælper med at hindre kompakt jord efter hård regn og bevarer fugt gennem varme perioder. Og hornviolerne fylder haven med deres duft og giver velsmagende skønhed til salater. Forglemmigejerne har tiltrukket bestøvere, og skovmærke, som jeg plantede under solbærbuskene, har holdt ukrudt nede.
Også skovjordbær har bredt sig, hvor de vil. Og Alisons bedste havetip er at observere, hvad der trives hvor, og så tilpasse sig det.
– På den måde kan man arbejde med naturen på stedet og med planternes natur. Hvis du har den rette plante på det rette sted, behøver du ikke at gøre så meget med pasning.
Kompost hjælper til
Som supplement til det naturlige samarbejde mellem planterne og livet i jorden lægger Alison kompost i bedene. I et hjørne af køkkenhaven er der to åbne kompostkasser, hvor afklip fra haven lægges i lag og holdes fugtigt. Ikke for tørt eller for vådt, ikke for koldt eller for varmt.
– Det er som at bage en kage – varmen og fugten skal passes.
Til at tjekke det bruger Alison et kompostjordtermometer med tre zoner – et gult, grønt og rødt – der viser, om aktiviteten i bunken er stabil, aktiv eller varm. Og så vander og vender hun den af og til for at holde den aktiv.
– Når den er færdig, skal man kunne tage en håndfuld og klemme fugt ud af den.
Ud over komposten får køkkenhaven nogle gange, men ikke hvert år, hestemøg fra en økologisk leverandør. Og det er så det. Hvis planterne får for meget gødning, bliver de dovne og afhængige af at få tilført næringsstoffer udefra.
– Jo mere man kan skubbe til planterne, jo mere stresstolerante bliver de, og jo mere diversitet kan du skubbe ind, forklarer Alison.
Alison Jenkins i køkkenhaven, hvor hovedgangen er indrammet med flettede buer for at give højde og struktur til haverummet.
Workshops og frivillige
Alison holder hvert år workshops i haven, hvor hun både videregiver sin egen viden og erfaring og henter kyndige folk ind udefra til at videregive deres viden inden for forskellige områder.
En anden måde at udveksle erfaringer på, som samtidig giver hjælp i havearbejdet, er gennem WWOOF, en verdensomspændende organisation, som blandt andet forbinder besøgende med økologiske farmere.
– De kommer og hjælper med arbejdet i haven for kost og logi. De arbejder nogle timer. Vi har haft folk, der kom en dag eller to, og vi har haft en, som boede her i to år, fortæller Alison.
Dyr har glæde af den engelske have
Mens hun fortæller, suser en fugl frem og tilbage fra en rede i hækken foran det store vinduesparti i køkken-alrummet. Også andre dyr har glæde af haven, hvor en naturlig kilde, der løber i jorden under bakken ved huset, flyder ned i et stentrug på terrassen og fortsætter i en rende hen over den.
– Normalt ville jeg have renset renden nu, men så opdagede jeg, at den er fuld af haletudser, fortæller Alison.
Og sådan kan hun blive ved med at få overraskelser fra naturens side på den lille, bæredygtige farm.
