Den flotte Troensehave spiller godt sammen med det gamle bindingsværkshus.
Kort om haven
Hvem bor her: Helle Troelsen og Thomas Birkbak.
Hvilken slags have: Haven er anlagt fra 2012. Dog står de gamle frugttræer plus enkelte andre træer tilbage fra før. I haven er der både stauder, roser, urter, (bær-)buske, træer, løg- og knoldplanter samt et- og toårige planter.
Hvor mange m2: 3.200 m2, heraf cirka 200 m2 køkkenhave. De lange haver i Troense er beskyttet af en bevaringsplan og kan ikke udstykkes.
Besøg Troensehaven: Haven er åben for besøgende om sommeren. Se mere på troensehaven.dk.
Fra sit arbejdsværelse ved terrassen har Helle Troelsen et langt kig ned igennem sin have, hvor et stykke grøn, velklippet plæne bugter sig forbi blomsterbede i forskellige farvesymfonier. Herfra kan hun beundre det værk, som hun har skabt, siden hun og hendes mand overtog haven med tilhørende hus i 2012.
Vi befinder os i den lille by Troense ved Svendborg Sund på Tåsinge. Og det er næppe nogen overdrivelse at kalde omgivelserne for nogle af de smukkeste og idylliske i landet. Idyllen når et højdepunkt i Grønnegade, hvor bindingsværkshusene ligger side om side med langstrakte baghaver. Husene blev opført til fæstehusmænd under det nærliggende Valdemars Slot i 1700-tallet, og i mange år ernærede beboerne sig ved frugtavl – derfor de langstrakte haver.
Netop sådan et hus er Helle Troelsens hjem.
Forhaven byder på tjørnehæk, privatliv og meditation
I dag markerer en tjørnehæk grænsen ud til vejen, men da hun og manden overtog huset, så her ikke sådan ud.
En tidligere ejer havde plantet buske og træer, som man ser i nyere villahaver. De blev ryddet, og haven blev hegnet ind af tjørnehækken, der, selvom det er ”noget djævelskab at klippe på grund af tornene”, er den hæk, der traditionelt hører til i Grønnegade.
I den anden del af forhaven blev der anlagt en frugthave, som Helle Troelsen kalder meditationshaven. Her er der ingen støj og hverken ud- eller indkig. Omkring frugttræerne er der plantet hostaer, og om foråret får plænen kulør på, når løgplanter som skilla, krokus og narcisser titter frem.
Helle Troelsen fik sin første have i 1989 og opdagede, at hun havde let ved det. Hun har altid haft interesse for planter. Noget som hendes far opmuntrede ved at give hende bøger og artikler om planter, dyr og natur.
I og mellem bedene er der mange steder lavet små stier, så man kan gå på opdagelse.
Haven i Troense – rundvisninger og bog giver indsigt
I dag er Helle Troelsens have ikke ukendt for hardcore haveinteresserede. Den har for længst været omtalt i Haveselskabets magasin, og i løbet af sæsonen har hun rundvisninger for flere hundrede både inden- og udenlandske haveinteresserede. Sidste år udgav hun sammen med forfatter og journalist Karen Syberg og fotograf Stuart McIntyre bogen ”Haven i Troense”. Et omfattende værk, hvor man i ord og billeder får et indblik i årets gang i haven og i Helle Troelsens holdninger til planter, jordbehandling, dyreliv, biodiversitet og moderne, stressende arbejdsliv foran skærmen med masser af møder, strategiplaner og den slags. Det sidste sagde hun farvel til i 2016.
Troensehaven er et fuldtidsjob
Helle Troelsen er akademiker og har gennem årene bestridt flere lederstillinger i både privat og offentlig regi, altid med masser af spændende udfordringer.
– Men så i 2016 blev jeg fyret, for de skulle bruge en anden profil end mig. I dag er haver så blevet mit fuldtidsjob, siger Helle Troelsen på sin karakteristiske kontante måde, og det virker bestemt heller ikke, som om det er en udvikling, hun begræder.
Fuldtidsarbejdet består i dag af at tegne haveplaner for både private og offentlige, blandt andet børneinstitutioner. Desuden har hun rundvisninger, holder foredrag, workshops og skriver også fast om haver en gang om ugen for Jysk Fynske Medier.
Helle Troelsen om…
Dræbersnegle: De kommer også her, men jeg klipper dem altså over og siger undskyld. Der er ikke så meget andet at gøre.
Skvalderkål: Hvis du vil undgå skvalderkål i bedene, så ryk bedene ind i haven i stedet for disse ”undskyld jeg er her”-bede ude i havens sider. Om foråret putter jeg de spæde blade i salaten.
Brændenælder: En fantastisk plante for bierne, og så er den god til gødning på grund af det store indhold af kvælstof. Jeg laver brændenældevand af gærede brændenælder, som jeg både sprøjter og gøder med.
Haveplan inddeler den store og lange have i små rum
Der skal dog fortsat knokles i haven, ellers får man ikke en have som Helles, og hendes hænder afslører tydeligt, at der jævnligt rodes i mulden og både plantes, prikles og fjernes visne blomster, selvom haven for den lidt mere ukyndige beskuer ser perfekt og færdig ud. Men skønheden skal vedligeholdes.
– Jeg er et elastikmenneske. Jeg kan godt sidde totalt fordybet i at tegne en haveplan og så pludselig få øje på noget ude i haven, som jeg skal ud og se på eller ordne, siger hun.
Haven er stor og lang – i alt 3.200 kvadratmeter – og opdelt i mange rum. Inspirationen er til dels hentet fra de klassiske haver i Troense, som bestod af kålgård, abildgård og prydhave. Det vil på moderne dansk sige henholdsvis køkkenhave, æblehave og en have med blomster. Og i dag kan man finde alle tre elementer i Helles have. Hendes måde at opbygge forløbet af bede på vidner om nogle vilde evner til at sammensætte farver og former. Det ses især i staude- og rosenhaven, hvor bedene ligger som organiske øer ned igennem den langstrakte have, hvor hvide, varme, kølige, mørke og lyse nuancer glider over i hinanden.
Se den flotte have
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Klima og jordforhold spiller ind i haveplanlægning
Men det er ikke ren æstetik alt sammen. Bag resultatet ligger en stor viden om jord- og klimaforhold. Og der sker hele tiden ændringer i haven. For eksempel omlægger Helle i disse år til mere robuste planter, forklarer den kyndige haveejer:
– Jeg vil have mindre sarte planter, hvor jeg ikke hele tiden skal holde øje med, om de har det for vådt eller for tørt. Og så må planterne også gerne have en dobbeltfunktion. De skal være kønne, men de skal også være enten gode for insekter, gode for jorden og tilføre kvælstof, eller de skal kunne spises.
Blomsterbede har forskellige udtryk – og navne
Det gule og blå bed. Alle bed i Helle Troelsens prydhave har navne og er sat sammen, så de passer i farverne.
Helle Troelsen sætter altid ord på sine blomsterbede. I mormorbedet vokser der fx planter inspireret af hendes egen mormor, som gav hende interessen for blomster og have. Her ses fx bonderoser, fingerbøl, ridderspore og selvfølgelig roser. Tøsebedet har fået sit navn, fordi farveskalaen her er overvejende lyserød, mens blomsterne i det maskuline bed er mørke, brændte farver og purpur.
Haven er ikke vild natur – her er sat skik på vildskaben, som Helle udtrykker det. Bedene, der har organiske former, har skarpe kanter ud til plænen, men indenfor trives en form for styret vildskab, hvor planter står meget tæt og giver det naturlige look. Det gælder for eksempel i grøftekantsbedet, som består af forædlede sorter af vilde planter i naturen.
Biodiversitet i højsædet
Dyrene er heller ikke glemt i haven. Planterne vælges som nævnt mere og mere ud fra, hvilke der tiltrækker insekter, og mange steder er der gamle, hule træer og væltede stammer, som får lov til at ligge. Der er fuglekasser og pindsvinebo, og en tudse i drivhuset. Nederst i haven finder vi ud over drivhuset, hønsehus og kompost, brændenælder og kvasbunker, hvor dyr og insekter også kan slå sig ned. En af dem, som har fundet fast bopæl i haven, til Helles store glæde, er den halvtamme fasankok Henry, som jævnligt spankulerer rundt i dette lille tåsingske paradis. Og man forstår ham egentlig godt.
