Corona gjorde (nogle af) os gladere for vores bolig

Boligen betyder rigtig meget for mange danskere. Så meget, at det kan påvirke éns humør, hvis boligen ikke er den rette.

Under Covid 19-pandemien var de fleste mere hjemme, end de plejer, og derfor blev de følelser muligvis forstærket. 

En undersøgelse, som Kantar Gallup foretog for Realdania og Videncentret Bolius i april 2021, viste, at boligglæden under corona steg i forstadskommunerne, mens den i København og andre storbykommuner faldt.

7.000 danskere svarede i undersøgelsen på, hvordan COVID-19 påvirkede deres livsglæde og ikke mindst, hvilken betydning deres boligform og postnummer var i et år med pandemi. 

Hver fjerde dansker blev gladere for deres bolig under corona

Hver fjerde dansker blev gladere for deres bolig. Det var især forstadskommuner og områder som Hørsholm, Rudersdal, Ærø og Lemvig, der trak i den positive retning. 

Det tal var overraskede ikke Tine Nielsen, fagekspert i Videncentret Bolius og redaktør for brevkassen Spørg Bolius. Hun modtog mange spørgsmål om ombygninger, reparationer og generelle ændringer i hjemmet i coronatiden.

– På trods af corona har mange af os kunnet leve et forholdsvist normalt liv. Alle har lidt afsavn, men vi har ikke haft overfyldte hospitaler eller vanvittige sygdomsudbrud, der har lukket landet, ligesom mange har kunnet fortsætte deres arbejde hjemmefra. Derfor har vi haft overskud til at fokusere på boligen og haven samt finde glæde her, siger Tine Nielsen og fortsætter.

– Mange har oplevet, at hjemmet kan bære udvikling med mange timer og dage i egen bolig, er blevet glad over det og fået et bedre forhold til deres hjem. Mange har set det som en god oplevelse at blive klogere på deres egen bolig, netop fordi, vi fx ikke har kunnet rejse væk.

Generelt blev 6,8 procent af danskere mindre glade for deres bolig. Den største andel af folk, der blev mindre glade for boligen, boede i København, Brøndby og Herlev.

– Dem i byerne har manglet plads og luft omkring sig, og parkerne har været overfyldt. Værdien ved at bo i byen har generelt været lukket ned. Så livet har ændret sig mere i byerne end i forstæderne, hvor forandringerne har været svære at få øje på, siger Tine Nielsen og uddyber, at det også er i og omkring de store byer, der er flest, der bor i lejligheder, hvilket nok også spiller ind.

– Det er klart dem i etageejendommene, har måttet lide mest. Fordi de er tæt på naboerne, har mindre plads og færre udearealer. Det er nærmest overraskende, at der ikke er flere i lejligheder, der er negativt påvirket af den, siger Tine Nielsen.

Tænketanken og konsulentbureauet Happiness Research Institute i København har siden 2013 forsket i menneskers oplevelse af lykke. Her forklarer analytiker Alexander Gamerdinger, at boligen har stor betydning for danskernes livskvalitet, og at den næppe blev mindre i en tid, hvor vi brugte endnu mere tid derhjemme end normalt.

– Boligen er en af de vigtigste faktorer og står for omkring 15 procent af danskernes livstilfredshed, siger Alexander Gamerdinger og fortsætter.

– Vi har i 2018 selv målt, om der var en forskel i boligtilfredsheden alt efter, om man bor i byen eller på landet. Dengang fandt vi, at der ikke var nogen forskel, når vi inkluderede en masse afgørende faktorer som økonomi og uddannelsesniveau. 

– Men med corona har der været nogle helt andre kræfter i spil. Derfor overrasker det mig ikke, at dem uden for byen føler sig lykkeligere. De har mere plads og nemmere adgang til naturen, som vi ved har stor betydning. Omvendt har der ikke været meget af det, som storbyerne normalt tilbyder med byliv, restauranter og arbejdspladsen lige om hjørnet, der har været tilgængelig det sidste år.

At der var fokus på boligen i højere grad end normalt, kunne Ulrik Heilmann, adm. direktør i Videncentret Bolius, sagtens genkende. Bolius’ artikler og videoer blev efterspurgt mere end normalt, og ude i samfundet satte corona-tiden også sine spor. 

– Boligen har fået endnu mere opmærksomhed end normalt i året, der er gået. Der har måske aldrig været så meget fokus som nu på, hvordan vi indretter os og udnytter vores bolig til flere funktioner end familielivet, hvilket hjemmearbejdspladsen har været et eksempel på, siger Ulrik Heilmann og fortsætter.

– Det har vi kunnet mærke i efterspørgslen på indhold på Bolius.dk med mange søgninger på bolig- og havestof, og jeg oplever, at andre brancher, som arkitekter og husfirmaer, i større grad forholder sig til, hvordan hjemmet i fremtiden kan rumme de mange funktioner, vi i dag kræver.

Undersøgelsen viste, at det kun havde en meget lille effekt på boligtrivslen, om man havde et godt gårdmiljø ved ejendommen. Ej heller så en altan ud til at have gjort nogen signifikant forskel i etagebyggerier.

De, der boede i huse på over 200 m2, var generelt den gruppe, der oplevede størst stigning på glædesbarometeret. Her blev 34 % gladere for deres bolig. Men mere bemærkelsesværdigt er det, at dem med meget lidt plads – under 25 m2 – indtager andenpladsen, hvor 31 % blev gladere for deres bolig.

– De helt små hjem under 25 kvadratmeter er ofte folks første hjem. Alene det at være flyttet hjemmefra kan give boliglykke. Og hvis man har en meget lille bolig, er man måske mere vant til at bruge byen eller fx fællesfaciliteter i et bofællesskab, hvorfor man først nu for alvor har fundet ud af, at livet på få kvadratmeter faktisk kan være meget rart, mener Tine Nielsen.

Corona fik danskerne til at fokusere på højbed, surdejsbrød og oplevelser i det fri. Selvom de nye interesser næppe fortsætter på samme niveau for alle, vil oplevelserne formentlig stadig spille ind på vores fremtid. I hvert fald i boligen, forudser Tine Nielsen.

– Det får som regel en betydning, når der har været en krise, hvor ting ændrer sig. Vi bor godt i Danmark, har god plads og sunde boliger. Men jeg tror, vi i højere grad vil tænke på, at det skal være muligt at lukke døren til andre rum. Det har der været brug for under corona. Vi vil nok især tænke over det, og hvordan boligen kan rumme hele familielivet, når vi bygger om eller nyt, siger Tine Nielsen og uddyber, at den store aktivitet på boligmarkedet netop også kan skyldes, at man handler på forhold og ønsker, man er blevet opmærksom på under corona.

Tallene om danskernes boligglæde stammer fra undersøgelsen udført i forbindelse med publikationen ’Danskerne i det byggede miljø’, der årligt udarbejdes af Realdania og Videncentret Bolius. Se den seneste undersøgelse her