Dansk familie har bygget hus på en bakketop i USA

Du burde bo på dit eget bjerg, Sophie.

Sådan sagde en veninde for nogle år siden til. Hun gik nemlig rundt i New York-forstaden Williamsburg med sin mand og to børn og drømte om at komme ud af byen, bo i et hus midt i naturen og dyrke sin egen mad. At de overhovedet var flyttet til New York, betegner de i dag som ”et eventyr”, men efter 10 år i storbyen skulle der ske noget nyt.

Dirty Dancing og Helena Christensens sommerhus

I dag bor familien næsten på et bjerg. Nærmere bestemt er det ved den lille by Bovina Center i Catskill Mountains i det, som amerikanerne kalder upstate New York. Det er her, at filmen ”Dirty Dancing” skal forestille at foregå, og her at supermodellen Helena Christensen har sommerhus. 

Området er langt hen ad vejen befolket af newyorkere, der ligesom Sophie trængte til noget andet end asfalt, bilos og gigantiske supermarkeder. Her blander moderne principper som ”jord-til-bord” sig med gamle traditioner som halballer med spillemænd på violin og linedance. 

Mens familien endnu boede i New York, kørte de gennem længere tid jævnligt de fire timer nordpå for at kigge efter en egnet byggegrund. Heldigvis er det billigt både at købe jord og bygge i området, hvor der både er masser af jord og masser af træer.  

– Vi ville finde en grund, hvor vi kunne bygge vores eget hus, og jeg vidste præcis, hvad det var for et hus, det skulle være. Jeg vidste også, at det skulle ligge på en sydvendt skrænt på en blind vej, fortæller 43-årige Sophie.

Hus bygget som lade

I dag har Sophie, hendes mand, David Madié, og børnene Amelie og Leon deres eget ”barn house”. Huset er bygget som en lade, og i bunden er der rum til opbevaring og garage, mens førstesalen er beboelse. Grundplanet er omkring 140 kvadratmeter.

To tredjedele af førstesalen er ét stort rum, som er indrettet til stue med sofaer, skriveborde, tv og en række skabe til opbevaring.  

– Vi havde faktisk også tænkt dette rum som opbevaringsrum eller et sted, man kunne have yogaweekender, undervisning, workshops, gæsteværelser og plads til events. Det er ikke blevet nogen af de ting, da vi forelskede os så meget i rummet, griner Sophie.

Alt er i træ – både inde og ude

I det højloftede rum med loft til kip er alt beklædt med træ. Her står fjernsynet foran en lav sofa, der er daybed, to skriveborde, og så er hele den ene væg indbyggede og nærmest camouflerede skabe i ubehandlet træ, som udnytter de skrå vægge på bedste vis. Til den anden side er der uforstyrret udsigt mod syd over Catskill Mountains. 

I den sidste tredjedel af førstesalen er der spisekøkken, badeværelse, forældresoveværelse samt en hems, som er forskudt i planer, så den udgør to soveværelser til Amelie og Leon. 

Alt både indvendigt og udvendigt er holdt i træ, og mellem de to lag ligger et lag dansk rockwool til at isolere mod den vinter, som også kommer til Catskill Mountains.

Nej til komposttoilet og minirensningsanlæg

Dog er det hele ikke blevet helt så bæredygtigt, som familien havde håbet, for det lokale bureaukrati kom i vejen. 

– Vi drømte om komposttoilet og minirensningsanlæg i jorden, men det fik vi ikke lov til, for Bovina er naturbeskyttelsesområde, så man skal have en septiktank. Det synes vi faktisk ikke er bæredygtigt, men vi fik ikke noget valg, siger David.

Køkkenet er et Ikea-køkken i genbrugsplast og træ, og selve bordpladen er en egetræsplade.

Buddhistisk entreprenør

Den oprindelige plan var egentlig at bygge et hovedhus til familien og dernæst en lade. Familien har ikke haft en arkitekt på, men derimod en entreprenør, som vidste, hvad han gjorde. 

– En dag ringede han til os og foreslog, at vi byttede om, så vi byggede laden først og på den måde havde et sted at bo midlertidigt, mens hovedhuset blev bygget, fortæller Sophie.

Det byggeri er dog endnu ikke gået i gang. 

– Entreprenøren Clark Sanders er en ældre mand, som leder ud fra buddhistiske principper, og for at det ikke skal være løgn, mødte hans sjak op hver morgen med en madpakke bestående af økologisk quinoasalat og hjemmelavet müslibar, fortæller Sophie med et smil.

Bæredygtige huse med sjæl

Men holdet var valgt, fordi de forstår at bygge bæredygtige huse med sjæl.

–  Da vi sagde ja til hans idé om at bygge et barn house først, konstruerede Clark Sanders rammen, mens vi indrettede det indvendigt i samarbejde med ham. Det var for eksempel Clarks idé at bygge de forskudte hemse til børnene, fortæller Sophie. 

Det tog et år, fra grunden var planet ud, til huset var færdigt. I den periode pendlede familien mellem Williamsburg og Catskill, så ofte de kunne, fordi de længtes efter deres nye liv på landet. Sophie er uddannet ernæringsrådgiver, mens David er konsulent inden for startup-virksomheder og arbejder hjemmefra. 

Sidste år grundlagde parret desuden en Montessori-skole et kvarters kørsel fra huset, og den bruger de størstedelen af deres tid på, mens de samtidig har givet deres børn en skole at gå på.

Træhus skulle passe til historien i Catskill Mountains

At det lige blev et træhus, var ingen tilfældighed. Det skulle nemlig passe ind i områdets historie. Catskill Mountains har i generationer primært været beboet af mælkebønder, og de gamle trægårde er bevaret. Dog er beboerne ikke længere bønder, men typisk udvandrede newyorker-familier. 

Mange af husene er høje, ladelignende bygninger med synlig gavl og plads til både grovkøkken, firhjulstrækker og familieliv. Skov er der masser af i området, og derfor bygges der også mest i træ.

– Vi valgte træ, fordi det passer ind i området, og fordi det er billigt, pænt og bæredygtigt. Selve husets skelet er først bygget i den lokale træsort hemlock, hvorefter skelettet er beklædt ude og inde med fyr. Træet er forarbejdet på lokale savværker. Selv vinduerne er fra Andersen Windows, som er en lokal virksomhed, fortæller Sophie. 

Hun har valgt det billigste træ, som andre sorterer fra på grund af knaster. 

– Jeg forstår ikke, at folk ikke vil have det. Man kan finde ansigter i det, smiler hun.

Sophie har haft et skarpt blik på områdets historie. 

– Jeg har kigget meget på, hvordan man plejer at bygge heroppe, og hvordan man kan bygge for, at det står her mange år endnu.

Køkkenhave med 21 højbede og højteknologisk drivhus

En stor del af huset handler om alt det, som ligger udenfor. For mens de grønne bjerge spiller hovedrollen som udsigt fra alle vinduer mod syd, er også de andre sanser forkælet i det danske hjem. Familien har nemlig grundlagt en stor køkkenhave med 21 højbede og to frugthaver. Her i haven høster de både rødbeder, tomater, krydderurter, asparges, græskar, agurker, jordbær og kartofler. 

For at supplere det har Sophie fået bygget et højteknologisk drivhus med både fjernstyret temperatur og vanding, så familien med tiden også kan have hjemmedyrket grønt om vinteren. 

Kød får de fra lokale jægere og slagtere, da de ikke selv har amerikansk våbentilladelse. Vildt er der ellers nok af i området, og fra deres vinduer ser de jævnligt store hjorte springe over de grønne bakker og ind i skovene.

Fra sit køkkenvindue kan David også se Sophie eksperimentere med alt i haven fra hjemmedyrkede ris til mikrogrønt, som kan forsyne familien med vitaminer til vinter.

– Vores fordeling er sådan, at David laver maden, mens jeg dyrker den, siger Sophie

- Haven er faktisk vigtigere for mig end huset, tilstår Sophie.

Seks måneder lang vinter i Catskill

Vinteren er ikke for sjov i Catskill, selvom den er smuk. Der kan komme sne i en meters højde, og vinteren varer gerne seks måneder.

Underetagen i huset indeholder derfor ikke bare et grovkøkken, hvor frugt og grønt kan blive renset. Her er også et gedigent lager af emballage, så alt, hvad familien dyrker, kan blive konserveret på den rigtige måde og spist i løbet af vinteren. 

– Vi vil gerne derhen, hvor der bare står række efter række af syltede grøntsager og frugter, og vi skal nok nå dertil en dag, for det er der, Davids og mine interesser mødes. Men jeg må også se i øjnene, at hvis køkkenhaven bliver meget større, kan jeg ikke selv passe den.

Drømmer om ekstra hus med mure af mudder og hestehår

Selvom familien er blevet glade for deres ”lade”, drømmer de alligevel om at bygge endnu et hus.

– Det skal ligge derovre, og det skal have mure af mudder og hestehår, som man gjorde i gamle dage, i stedet for rockwool, siger hun og peger på en bar plet uden træer. 

– Og selvom der går 10 år endnu, er vi stadig ikke gamle. Der er mange år endnu, og derfor er jeg tålmodig, siger husejeren.