I aften skal du have tomatsalat til dine grillbøffer. Derfor går du ud i drivhuset for at hente de friske og modne tomater, du har passet og plejet hele året. Men ak, tomaterne er revnet eller ramt af sygdomme, der gør dem uspiselige.
De fleste haveejere har stået i situationen. Men heldigvis kan du undgå - eller i det mindste minimere - risikoen for at dine tomater rammes af sygdomme.
Tomater kræver stabilt klima og korrekt vanding
De fleste problemer, du oplever med dine tomater, er sæson- og klimabestemt. Derfor skal du give dine tomatplanter et stabilt og velafbalanceret klima, hvis du vil undgå, at de rammes af sygdomme eller revner.
Med et balanceret klima og den korrekte vanding, kan du undgå de fleste problemer, dine tomater kan blive udsat for. Nogle sygdomme er lidt mere vanskelige at undgå, og kræver derfor mere pleje og tid at passe.
Sådan undgår du de 5 hyppigste tomatsygdomme
- Revnede tomater: Revner i tomaterne skyldes ofte klimaforskelle i drivhuset, fx store temperaturudsving. Ved for meget kuldepåvirkning opstår tørre revner, mens revnerne bliver "våde", hvis tomatplanten har stået i dugpåvirkning ved for stor luftfugtighed. Sørg for ekstra udluftning på varme dage og mindre udstråling om natten, så temperaturen udjævnes. En anden årsag kan være udtørring. Får tomaterne først vand, efter de er udtørret, giver det ofte revner. Undgå det ved at vande tomaterne jævnligt og balanceret.
- Gråskimmel: Har dine tomatplanter gule blade og slappe planter, der sygner hen, er de ramt af gråskimmel. Kigger du efter, kan du se grålige plamager på blade og stængler og decideret råd med grålig støvet belægning. Gråskimmel trives under fugtige forhold og angriber beskadigede områder på planten som fx steder, hvor der mangler blade eller blade med fysiske skader. Fjern angrebne områder for at forhindre spredning. Gråskimmel ses sidst på sæsonen, og skal derfor ikke forveksles med kartoffelskimmel. Kartoffelskimmel opstår tidligere på sommeren, hvor den spredes til tomater, der tilhører natteskyggefamilien sammen med kartoflen.
- Grønne nakker: Solskoldning grundet for meget sollys ses som grønne områder på tomaten - oftest på toppen ved stænglen. Afhjælp problemet med skyggenet eller skyggepasta på drivhuset eller ved at beholde tomatens bladløv.
- Griffelråd: Indsunkne brune pletter og plamager på tomater skyldes manglende kalcium, der opstår ved uregelmæssig vanding eller manglende vandoptagelse. Det er ikke nødvendigvis fordi der mangler kalk i jorden, men mangel på vand, kan gøre det svært for planterne at optage den tilgængelige kalk. Sørg for at vande tomaterne jævnligt.
- Krøllede og krummede blade: Kraftig gødning kan medføre, at tomatens blade krummer eller krøller. Undgå det ved at drosle ned for gødningen, når tomatplanterne er udplantet og afblomstret.
Må vi vise dig en quiz?
Her plejer at ligge en quiz. Vi kan desværre ikke vise dig quizzen, på grund af dine cookie-indstillinger.
Sådan bruger du dine tomater
Tips & Råd
Sådan laver du syltede grønne tomater
Udnyt dine bær og grøntsager fra haven på nye måder. Her får du en lækker opskrift på Vibekes syltede grønne tomater.
Tips & Råd
Opskrift: Lav dine egne tørrede tomater
Sådan tørrer du tomater fra drivhuset eller haven. Opskriften er nem og kræver kun få ingredienser. Se, hvordan du laver hjemmelavede tørrede tomater…
Tips & Råd
Sådan henkoger du tomater
Er du træt af at spise supermarkedernes tomater om vinteren? Frygt ej. Du kan spise lækre tomater fra haven hele året, hvis du henkoger dem. Læs om…
Podcast: Mig og min have
Episode 7: Køkkenhaven
Jesper besøger Andreas' altan for at tale om urban gardening, køkkenhave og prydhave. Projektet går på at få plads til planteglæden på altanen, uanset om man søger prydplanter og sommerblomster eller nytteværdien fra afgrøder. Jesper guider Andreas i gang og udnytter alle kvadratmeter der står til rådighed. Inden de to værter når så langt, er Andreas på forarbejde. Han besøger byhaven Østergro, som er en køkkenhave på tagterrassen af en gammel bilfabrik på Østerbro. Her fortæller Olivia om, hvordan de siden 2014 har høstet afgrøder lige fra spiselige blomster til jordbær og radisser. De besøger også dyrelivet på tagterrassen, som blandt andet inkluderer høns og bier.
Hør alle afsnit samt få de nyeste via Apple Podcasts eller TuneIn.
Alle afsnit