Tomater i drivhus, først vokser de fint og pludselig går de ud - hvad gør jeg forkert?
Hej Bolius
Jeg driver tomater og agurker i mit drivhus. Jeg bruger de hvide plantekasser. Oven på kasserne anbringer jeg plantesækker med 3 udskæringer og i dem planter jeg i de 2 udskæringer tomater og tomater og agurker (færdige planter fra plantebutikken ) som er store og flotte. Jeg skærer huller i plantesækkene og fylder jord i ned i hullerne i plantekasserne. Jeg vander lidt i plantesækkene. jeg fylder vand i kasserne og der kommer masser af flotte tomater og agurker den første tid MEN SÅ GÅR DRIFTEN I STÅ, HVAD GØR JEG
GALT???
mvh Egon A
Hej Egon
Det kan muligvis være mangel på næring, der sætter væksten og produktionen af tomater og agurker i stå. Både den jord, der følger med planterne i potter, samt jorden i plantesækken indeholder en grundgødning, der forsyner planterne med næring den første tid. Men på et tidspunkt slipper den tilgængelige næring op, med mistrivsel til følge. Du kan begynde at give et tilskud af næring et par uger efter du har plantet dine planter ud i drivhuset, ved at tilsætte flyende gødning i vandingsvandet, når du fylder vand i kapillærkasserne. Du kan købe gødningstyper der er særligt egnet til grøntsager, og så følge doseringsvejledningen på produktet.
Du kan læse mere om pasning af tomatplanter i denne artikel Tomater i drivhus | Sådan dyrker du dine egne tomatplanter
Med venlig hilsen