Hvis dit byggeprojekt har betydning for arealet af dit hus, skal du søge byggetilladelse, før du går igang. Foto: Susie Frederiksen
Hvad er en byggetilladelse?
Uanset hvilken type byggeri, du skal i gang med, vil det stort set altid være nødvendigt at søge byggetilladelse hos kommunen. De byggesager, der kræver byggetilladelse, kan også være byggeri af mindre sekundære bygninger på din grund. Det kan fx være opførelse af udhuse og skure, garage, carport eller overdækninger, hvis det samlede areal af sekundære bygninger overskrider 50 m2, eller bygningerne på anden måde ikke kan overholde alle de gældende regler i fx bygningsreglementet eller lokalplan.
Al nedrivning af byggeri, der kræver byggetilladelse, kræver på samme måde også nedrivningstilladelse i kommunen.
Hvis arealet i boligen ændres, eller der sker andre væsentlige ændringer af din bolig, kræver det også en byggetilladelse. Du må ikke gå i gang med byggeriet, før du har fået tilladelse.
Uanset hvilket projekt du skal i gang med, skal du overholde de krav, der på tidspunktet er gældende i bygningsreglementet og i gældende lokalplaner.
Det vil fx være regler for højde og afstande på byggeriet. krav til konstruktioner, isolering brandforhold og fx at arealet af det samlede byggeri skal overholde bebyggelsesprocenten på din grund. Det gælder også bygninger, som fx skure udhuse garager og carporte, der ikke kræver byggetilladelse.
Ansøgning af byggetilladelse foregår i dag elektronisk. Arkivfoto.
Hvilke byggerier kræver byggetilladelse?
Du skal bl.a. søge kommunen om byggetilladelse, når du skal:
Bygge et nyt helårshus eller sommerhus.
Bygge en garage, udhus el.lign hvor det samlede areal af ”andre bygninger” er på mere end 50 kvadratmeter, eller hvis bebyggelsesprocenten eller andre krav i fx Bygningsreglement, lokalplan m.v. ikke kan overholdes.
- Bygge 1. sal / udnytte en tagetage til boligformål.
Bygge en tilbygning, eller på anden måde udvide boligarealet.
Bygge en kvist (fordi boligarealet udvides).
Bygge udestue.
Bygge anneks.
Bygge havepavillon.
Lave en større ændring eller ombygning.
Ændre have/udestue ved at åbne mod bolig eller etablere opvarmning, da det så i forhold til bygningslovgivninger bliver udvidelse af boligarealet.
Ændre anvendelsen af et eller flere rum i din bolig (fx ændre erhvervslokaler til beboelse).
Hvis du bor i lejlighed eller etageejendom, kræver det byggetilladelse, hvis du vil ændre eller fjerne en bærende væg, lave hul til en ny dør eller hvis du generelt vil ændre ved lejlighedens konstruktion.
Inddragelse af tagetagen som enten "loft til kip" eller boligareal.
Hvilke byggerier kræver ikke kommunens godkendelse?
Du skal ikke søge byggetilladelse, når det er:
En ombygning i et fritliggende enfamiliehus , der ikke ændrer på boligarealet.
En indvendig ombygning i et fritliggende enfamiliehus.
Uanset hvilket projekt du skal i gang med, skal du overholde de krav, der på tidspunktet er gældende i bygningsreglementet. Det vil fx være regler for højde og afstande på byggeriet. Desuden skal arealet af det samlede byggeri overholde bebyggelsesprocenten på din grund. Det gælder også bygninger, der ikke er omfattet af hverken anmeldelsespligt eller tilladelse.
- Hvis ændringerne ikke kræver byggetilladelse, skal du, når byggeriet er færdigt, selv sikre at få opdateret oplysningerne i BBR-registeret.
Hvad skal ansøgningen om byggetilladelse indeholde?
Du skal søge om byggetilladelse digitalt. I forbindelse med at du skal udfylde dit digitale ansøgningsskema, vil du automatisk finde ud af, hvad din ansøgning skal indeholde, da den ikke kan indsendes, før al dokumentation er på plads, eller du har taget stilling til de ting, der har relevans for dit byggeprojekt.
Ansøgningen finder du ved at gå ind på Byg og Miljøs hjemmeside, hvor du ved hjælp af dit NemID kan logge på.
Kravene til ansøgningen om byggetilladelse afhænger helt af projektets karakter og størrelse. Men som udgangspunkt skal ansøgningen om byggetilladelse i forbindelse med fritliggende enfamiliehuse fx generelt indeholde:
En situationsplan, der viser placeringen af dit planlagte nybyggeri samt af evt. eksisterende bygninger. Du skal nøje angive nybyggeriets afstande til skel. Hvis der er terrænforskelle, skal du også beskrive, hvordan du har planlagt at tilpasse byggeriet i terrænet.
Ved ombygning: Oplysning om og illustration af både eksisterende forhold og fremtidige forhold
En plantegning, hvor du angiver byggeriets indretning og bygningens mål.
Facadetegninger af bygningen set fra alle 4 verdenshjørner.
Tværsnit, hvor du har indtegnet bygningens højder og dimensioner.
Dokumentation for at byggeretten overholdes. Både hvad gælder byggelinjer, bebyggelsesprocent, afstand til skel og højdegrænseplan.
Ansøgning om dispensation hvis der er forhold, der ikke overholder alle bestemmelser i bygningsreglementet eller fx lokalplan
Overordnede oplysninger om konstruktioner, materialer og installationer.
Forsikringsforhold
Derudover vil der være krav om, at der efter byggeriets færdiggørelse indsendes færdigmelding og teknisk dokumentation, inden der kan gives ibrugtagningstilladelse. Det er fx:
Energimærke
Statiske beregninger
Eventuel terrænregulering.
Brandforhold
Landinspektør
Du kan vælge selv at udarbejde tegningerne til ansøgningen, men det kan anbefales, at du søger hjælp hos en byggesagkyndig, fx en arkitekt. På den måde sikrer du, at alle relevante forhold, der har betydning for byggesagsbehandlingen, er fuldt belyst.
En byggesagsbehandling varierer i pris fra kommune til kommune og fra sag til sag. Arkivfoto.
Hvad koster det at få en byggetilladelse?
Prisen for en byggetilladelse afhænger både af, hvilken kommune ejendommen er placeret i, og hvor stor og kompleks byggesagen er.
Det er forskelligt, hvordan de enkelte kommuner opgør prisen. Hvis du vil have et bud på, hvad det ca. koster at få din byggetilladelse, vil du kunne finde oplysningerne på den enkelte kommunes hjemmeside. Derudover vil der som regel være en række omkostninger til arkitekt, ingeniør, landmåler, geotekniker mv.
Hvis du bygger nyt, er der også udgifter til en byggeskadeforsikring.
Hvor lang tid tager det at få byggetilladelse?
Hvor lang tid det tager at få byggetilladelsen, varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner kan i perioder, hvor der ikke bygges så meget, klare en ansøgning på blot få dage, mens det i andre kommuner i travle perioder kan tage flere måneder at få en byggetilladelse godkendt. Flere kommuner opgiver den forventede behandlingstid på kommunens hjemmeside.
Hvis ansøgningen mangler relevante informationer eller indeholder ansøgninger om dispensation, vil det altid betyde længere behandlingstid.
Hvor kan du klage, hvis du får afslag på din ansøgning om byggetilladelse?
Hvis du får afslag på din ansøgning om byggetilladelse, kan du klage til Byggeklageenheden hos Nævnenes hus senest 4 uger efter, at du har fået kommunens afgørelse.
Den kan dog kun behandle klager, som handler om retlige spørgsmål. Fx om kommunen har forstået reglerne i byggeloven eller i bygningsreglementet rigtigt.
Hvad kan der ske, hvis du bygger uden byggetilladelse?
Hvis du har bygget uden at få byggetilladelse, eller har bygget anderledes end præcist det du har fået byggetilladelse til, så er byggeriet ikke lovligt. Det betyder, at byggeriet skal lovliggøres. Det kan enten ske administrativt ved at der gives byggetilladelse eller ved at forholdene føres tilbage til det, der tidligere er givet byggetilladelse til.
Det betyder, at du i værste fald kan blive pålagt at ændre eller rive bygningen ned igen for egen regning. Det kan fx ske, hvis byggeriet ikke lever op til Byggeloven, kravene i bygningsreglementet, lokalplaner m.m. Der er set eksempler på, at en boligejer er blevet pålagt at rive en nyopført villa helt eller delvist ned.
