Brian endte i andelsbolig ved et tilfælde

​​​​​​Lejligheden ligger på Vesterbro, tæt på grænsen til Frederiksberg.

Andelsforeningen blev stiftet i 1983.

Ejendommen har 60 lejligheder fra 40 til 148 m2.

Brian Fabricius havde som så mange andre tilflyttere i København flakket fra den ene lejelejlighed til den anden, da han i 2012 fik muligheden for at købe en andelslejlighed i andelsboligforeningen Ve-Bo på Vesterbro. På det tidspunkt anede han dårligt, hvad en andelslejlighed var.

– Jeg kom fra Jylland og kendte faktisk ikke konstruktionen i en andelsforening, men jeg havde heldigvis en bankrådgiver, som hjalp med at forklare principperne for mig, fortæller Brian.

Andel var adgang til at være herre i eget hus

Andelslejligheden blev en adgangsbillet til at blive herre i eget hus uden at skulle have urealistiske beløb op af lommen og en måde at slippe for at skulle pakke sit liv sammen i flyttekasser en gang om året, fordi lejekontrakten var udløbet.

Han mødte op til sin første generalforsamling i foreningen bevæbnet med så mange spørgsmål, at formanden foreslog Brian selv at stille op til bestyrelsen. På den måde fik han hurtigt både indsigt og indflydelse i foreningen.

– Jeg kan godt lide de demokratiske principper i en andelsforening, og personligt får jeg et kick af at optimere løsninger, så de bliver bedre og billigere. Så det var egentlig meget naturligt for mig at engagere mig, siger han. 

Siden har han også været formand i andelsboligforeningen og er i dag medlem af hovedbestyrelsen i Andelsboligernes Fællesrepræsentation (ABF). Hans holdning er, at det forpligter, når man stiller krav.

– Selvfølgelig oplever vi her beboere, som har ønsker om, at foreningen skal løse ditten og datten, og der må man bare stilfærdigt minde dem om, at foreningen – det er faktisk dem selv.

Andelsbolig giver sammenhold

Brians andelsforening holder fast i fælles arbejdsweekender, hvor der bliver taget kærligt hånd om det fælles gårdmiljø og erhvervslejemålene.

– Det er med til at holde udgifterne nede. Sammen med vores sommerfester og øvrige sociale arrangementer er det også med til at styrke sammenhængskraften, som jeg mener er helt afgørende i en forening som vores.

Mangfoldigheden er et plus

For Brian er det også vigtigt, at hans andelsforening spænder bredt. Her bor både unge studerende, børnefamilier og Elly på 102 år, som har boet her et helt liv og stadig insisterer på selv at tage vasketøjet ned i vaskekælderen.

– Det er noget af det, jeg elsker allermest ved at bo her. Det giver mig perspektiv på tilværelsen, når vi sludrer i opgangen, og jeg får et vindue ind til et helt andet liv end mit eget. Det gælder både den velhavende direktør og hende, som har været arbejdsløs, siden pornobutikken, hun arbejdede i på Vesterbrogade, lukkede.

– Det er også noget af det, jeg arbejder for via ABF. Andelslejlighederne udgør en tredjedel af boligmassen i København og spiller en vigtig rolle i forhold til at have nogle boliger, som er til at betale for almindelige mennesker. Men det kræver, at vi finder en model til fortsat at holde priserne nede, uden at det samtidig betyder penge under bordet, eller at foreningerne bliver solgt til ejendomsspekulanter, forklarer Brian Fabricius.

Samtidig må lovgivningen om drift og finansiering af andelsboligerne ikke blive for kompliceret.

– Man skal huske, at det er beboerne selv og ikke en professionel bestyrelse, der driver andelsforeningerne. Det er jo videreførelsen af andelsbevægelsen, og det er der noget ret fint og dansk ved, synes jeg.

Selv har Brian ikke nogen drøm om hverken ejerlejlighed eller parcelhus i forstaden.

– Det er måske en fordom, men hvis jeg købte en ejerlejlighed i Sydhavnen, tror jeg, at jeg i langt højere grad ville være omgivet af folk, der ligner mig selv. Så jeg tror og håber, at jeg også om 10 år bor her eller i noget tilsvarende, forklarer han.