Ida Timmermann føler sig godt tilpas i Albertslund trods de store forskelle fra hendes tilværelse i Jylland. Foto: Simon Johansen
Kort om:
Hvem: Ida Timmermann
Alder: 68 år
Hvor: fra Nørresundby til Albertslund
Selvom Ida Timmermann har tilbragt det meste af sit arbejdsliv i Jylland, var der aldrig nogen tvivl om, at hun en skønne dag ville vende tilbage til København. Her er hun vokset op, og hun flyttede først til Nordjylland, da hun fik et job som psykolog i regionen.
Trangen til at vende tilbage til Sjælland blev ikke mindre, da Idas datter som 20-årig flyttede til hovedstaden efter en opvækst i Jylland.
- Så jeg solgte mit parcelhus i Nørresundby i Jylland og købte den her bolig, siger hun og henviser til sin stuelejlighed i et bofællesskab i Albertslund.
- Jeg fandt jo hurtigt ud af, at det kan være meget svært at leje en bolig billigt i København, fortæller Ida, som vidste, at hun var på udkig efter en bolig i ét plan.
Det har hun fået her, og den egner sig storartet til at blive ældre i.
Ida Timmermann solgte sit parcelhus i Nørresundby og købte en projektbolig i Albertslund for at være tættere på sin datter og barnebarn. Foto: Simon Johansen
Bruger ikke byen
- Derudover var det vigtigt, at jeg nemt kunne komme uden for i noget grønt, og her er jo også en havedør, som fører ud på en græsplæne. Jeg har nemlig altid gerne villet være udenfor, hvis vejret var til det, siger Ida, som i lang tid glædede sig til at komme til København.
Hun var sikker på, at hun ville bruge byen hver dag. I hvert fald hver anden dag. Men sådan blev det nu alligevel ikke.
- I begyndelsen tog jeg hyppigere derind, men det sker ikke så tit. Hver anden uge tager jeg måske i teatret, på museum eller i biografen, men jeg har fundet min rytme herude. Det går for eksempel måneder mellem mine besøg på Strøget. Jeg tager også mit barnebarn med herud i Albertslund, når jeg kører ind efter hende på Nørrebro hver torsdag, fortæller Ida, som er faldet så godt til, at hun tror, at hun vil leve resten af sit liv i lejligheden i Albertslund.
Find ud af, hvad du vil
Hun vil ikke nødvendigvis råde nogen til at gøre som hende. Folk er forskellige og har vidt forskellige ønsker til deres bolig, påpeger hun.
- Jeg vil ikke råde nogen til at flytte hverken det ene eller andet sted hen, hvis de ikke føler, det er det rigtige for dem. Det kan godt være enormt tryghedsskabende at blive det samme sted, som man har boet hele livet. Og det er jo fint nok, men jeg har altid flyttet meget, fortæller Ida, som tidligere ofte følte sig rastløs, hvis hun havde boet det samme sted længe.
Hun mener dog ikke, at man skal lade sig skræmme af en storby som København.
- Man skal ikke være bange for at flytte til byen. Det kan sagtens lade sig gøre. Jeg tror bare, det vigtigste er at finde ud af, hvad du gerne vil med dit liv. Hvad er vigtigt for dig? Sæt dig ned og skriv det ned, så skal du nok finde en bolig, der passer til netop dine behov, siger hun.
Det gjorde Ida, og hun havde især ét krav, da hun flyttede: Boligen måtte ikke ligge mere end en halv times kørsel fra Nørrebro, hvor hendes datter bor.
Da var det, hun fandt boligen i Albertlund. Da hun besluttede sig for at flytte til hertil, var boligen stadig på projektstatus. Hun købte boligen i 2006, men den stod først færdig i 2008.
- Jeg mødtes med de andre, som også overvejede at købe sig ind, og alle var meget yngre end mig. Men det gjorde nu ikke så meget, siger Ida.
Ida fandt sig en lejlighed, som var en del mindre end parcelhuset i Jylland. Foto: Simon Johansen
Hyggeligt med børnefamilier
Lejligheden er en del mindre end det parcelhus, Ida ejede førhen, men sådan er det jo i København, erkender hun. Til gengæld er her legeplads, så Idas barnebarn kan lege med bofællesskabets mange andre børn.
- I begyndelsen syntes jeg, det var lidt larmende med alle de børnefamilier i bofællesskabet. Men nu kan jeg godt se det hyggelige i, at mit barnebarn kan gå ud og være en del af det, siger Ida, som gik på efterløn som 62-årig. I dag er hun 68. I de første år i København arbejdede hun lidt som konsulent i Høje Taastrup, men hun blev efterhånden træt af det.
Af og til savner hun arbejdslivet, for – som hun siger – det kan godt være voldsomt at gå på pension.
Men af en eller anden grund har hun stort set lagt en af sine store hobbyer på hylden.
- Førhen malede jeg meget i min fritid. Nu har jeg næsten droppet det. Jeg tror, det blev lidt for pensionistagtigt til min smag. Men til gengæld er jeg begyndt at skrive. Mest små noveller. Derudover har jeg en læsegruppe, hvor jeg læser en frygtelig bunke bøger, fortæller Ida, som i også trives fint med bare at tilbringe tid i bofællesskabet.
- Jeg føler mig godt tilpas her. Jeg elsker min bolig, og jeg nyder det store bofællesskab, hvor man kan komme og gå, som man har lyst. Hvis jeg har brug for at snakke med nogen, skal jeg bare åbne døren. Det er skønt.
