Gasmønter eller gaspoletter blev brugt til at betale for den gas, man brugte i de danske hjem. De var ifølge antikabc.dk lavet af zink eller messing og var præget af det gasvæsen eller det ejendomsselskab, ens bolig hørte under. Nogle mønter havde indslået et nummer eller bogstav, mens andre var forsynet med flotte logoer. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Bygas i Danmark
Bygas blev indført i mange af de større danske byer til gadebelysning i 1850’erne. Eksempelvis blev de københavnske bygader oplyst af to tusinde gaslygter i 1857bfor første gang.
Odense havde dog fået bygas allerede i 1953, mens mange andre danske byer som Aalborg, Aarhus, Assens og Helsingør fik bygas i 1854.
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom bygassen også ud i de private boliger. Man brugte i høj grad gas til madlavning – på gaskomfurer. Nogle fik også gasradiatorer, der blev brugt til opvarmning af lejlighederne. Ligesom gas kunne bruges til en gasvandvarmer, så man kunne få bad med varmt vand.
Det er ikke kun i dag, at gasregningen fører til bekymrede miner hos mange boligejere. I slutningen af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet, hvor bygassen blev udbredt, var det også svært at styre gasregningen – og svært at finde et velfungerende system til at betale for gassen med.
Det førte til, at man i de enkelte hjem fik installeret automatgasmålere, så man kunne betale for sit gasforbrug med mønter eller poletter. Det forklarer Stefanie Høy Brink, museumsinspektør ved Københavns Museum.
– I Danmark fik man bygas i de større byer allerede i 1850’erne, men i begyndelsen blev gas kun brugt til gadebelysning. Senere kom det dog ind i de private hjem, hvor man især brugte gas til madlavning på gaskomfurer. Det var dog svært at finde den rigtige måleenhed og en god måde at afregne for gassen på, fortæller hun og fortsætter:
– Flere forskellige måleapparater blev afprøvet. Først havde man nogle såkaldte våde målere, hvor man brugte vand til at måle gasindløbet til boligen. Senere brugte man olie. Men det var besværligt, og målerne skulle vedligeholdes. Og det var svært, da gassen ikke kun blev brugt offentlige steder og i virksomheder, men også kom ud til den almindelige forbruger.
Gaspoletter afløste gasmønter
De forskellige gasmålere, der blev udviklet, var også meget store og klodsede. Men i 1910 havde man udviklet nogle bedre og lidt mindre, der var plads til i de små lejlighedskøkkener, hvor gassen blev brugt. Det fungerede sådan, at man betalte for gassen først, og så fik man derefter kun den afmålte mængde gas, man havde betalt for.
– Men disse målere skulle skiftes, hver gang gaspriserne ændrede sig, så det var ikke holdbart i længden. Derfor indførte man i 1920’erne automatmålere, hvor man indkastede poletter, lyder det fra Stefanie Høy Brink.
Man købte poletterne på forhånd, og så puttede man dem altså i automater, der var tilsluttet en gasmåler i ens hjem. Poletterne tillod så brugen af et vist antal kubikmeter gas.
60.000 gasautomatmålere i København før 2. verdenskrig
I København var der opsat cirka 14.000 automatmålere i private hjem i begyndelsen af 1930’erne, og ved udbruddet af 2. verdenskrig var der cirka 60.000.
Også i andre byer over hele landet var der lignende målere. Fra Esbjerg til Frederikshavn, fra Assens til Allinge, fra Nakskov til Helsingør. De mønter eller poletter, man betalte med, var prægede, så man kunne se, hvilket gasvæsen man skulle betale til.
Ingen automatmålere på landet
På landet så man dog ingenting til disse gasautomatmålere.
– Udenfor byerne brugte man stadig brændekomfurer – og kakkelovne til varme. De, der brugte gas, brugte flaskegas, så møntindkast til gasforbrug var i høj grad et byfænomen, forklarer Tine Nielsen, arkitekt og brevkasseredaktør for Spørg Bolius i Videncentret Bolius.
Også i udlandet brugte man mønter til at afregne for gasforbruget.
– Jeg husker selv, hvordan vi på en skolerejse til England skulle putte mønter ind i en gasradiator for at få varme eller i bruseren for at få varmt vand, fortæller hun.
Gasautomatmålere blev udfaset i 1960’erne
I 1960’erne begyndte man at udfase automatmålerne med møntindkast herhjemme.
– Det med at bruge mønter og poletter kender vi jo stadig fra møntvaskerierne og fra nogle campingpladser, hvor man stadig bruger systemet til at betale for et brusebad.
– Men møntindkast til gasforbrug blev dog udfaset efter krigen. Man havde set så mange ændringer i gaspriserne, at det var svært for forbrugerne at styre forbruget med mønterne. Før krigen havde man nemlig indført et system, så de mønter, du kastede ind i automaten, kun fungerede som en form for acontobetaling. Du kunne altså godt bruge mere gas, end du havde betalt for. Men så fik du en efterregning bagefter. Så det var ikke noget godt system for forbrugerne, forklarer Stefanie Høy Brink.
Hun tror dog også, det at køkkenet fik mere og mere status, og at det blev opfattet som kvindens arbejdsplads i 1950’erne, betød, at man ikke gad have de store, grimme automatmålere stående her. Så fungerede det bedre at have en lille, diskret gasmåler, man skulle aflæse en gang imellem og så afregne for gassen herefter.
– Selv om det lyder besværligt alt det her med de store automater, skal man dog ikke glemme, at det var en stor revolution at få gas og lave mad på gaskomfur i lejlighederne. Det var et kæmpe fremskridt i forhold til kul, koks og brænde, der svinede og sodede mere, forklarer Stefanie Høy Brink.
Vidste du at…
Langt op i 1970’erne var der stadig mange, der havde deres gasmønter liggende. En notits fra Dagbladet Vestkysten i 1978 fortæller, hvordan den 1. februar 1978 var sidste dag for indløsning af gasmønter i Esbjerg. Her lyder det:
”Mønterne var indført i 1920'erne for at afhjælpe et socialt problem, da mange af byens borgere følte, at gas var en dyr affære. Derfor blev der installeret gasautomater i boligerne, så folk ved hjælp af gasmønter kunne styre forbruget af gassen. Man regnede med, at 75.000 gasmønter skulle destrueres i Esbjerg.”
