Mangler du plads, kan en udnyttelse af loftet være en mulighed. Foto: Bigstockphoto.com
Hvilke fordele er der ved at inddrage loftet til beboelse?
At inddrage loftetagen til beboelse er ofte både nemmere og billigere end at bygge til. Det er derfor en god idé at se på, hvilke muligheder der ligger i dit uudnyttede loftrum, hvis du mangler plads.
Samtidig har det den fordel, at du kan bevare husets arkitektur og udtryk, når du inddrager loftet fremfor at bygge til, og du slipper for at inddrage en del af haven til beboelse.
Hvilke funktionelle udfordringer indebærer det at inddrage loftet til beboelse?
Når I inddrager en ekstra etage, ændrer det på den måde, I bevæger jer igennem huset på. Der skal placeres en trappe, som optager plads på begge etager og måske gør i et eksisterende værelse i stueetagen til gennemgangsrum. Så du skal være opmærksom på, at en ny etage stjæler plads - af og til et helt rum - eller ændrer på udnyttelsen af arealet i den eksisterende etage. Det er en af de vigtigste grunde til, at projektet skal tænkes godt igennem, og at der tegnes og regnes på, hvor trappen kan placeres, og hvilken indflydelse det vil få på indretningen af de eksisterende forhold i stueetagen.
Tænk over, hvad pladsen på 1. salen skal bruges til. Har du behov for værelser og kontor eller legerum og opholdsstue? Overvej også, hvordan ombygningen ændrer på hele husets funktionelle opbygning.
Det kan være en mulighed at udnytte trapperummet, der oftest bliver et gennemgangsrum som en åben forbindelse mellem værelserne. Her kan man fx indrette arbejdsplads, fælles legerum eller noget tredje i stedet for, at det bare bliver et lille lukket trapperum. Med en åben forbindelse mellem etagerne – og altså ikke lukkede gennemgangsrum – opnår man bedre udnyttelse af kvadratmeterne samt mere lys og rummelighed.
Tænk over, hvad pladsen på .1 salen skal bruges til. Har du behov for værelser og kontor eller legerum og opholdsstue? Foto: Christina Kayser Onsgaard / Danske BoligArkitekter
Hvilke byggetekniske udfordringer indebærer projektet?
For at du kan udnytte dit loftrum, skal der være den nødvendige frihøjde i forhold til spærene og tagkonstruktionen. Vær opmærksom på, at den efterisolering, som en ombygning kræver for at opfylde kravene i bygningsreglementet, betyder reduktion af pladsen og det anvendelige gulvareal i det nye rum.
Bygningsreglementet kræver, at beboelsesrum skal have en loftshøjde, der sikrer, at rummet er egnet til anvendelsen, at der er rummelighed og lofthøjde til at færdes frit, og til at der er tilstrækkeligt dagslys i hele rummet. Der skal også være et godt og sundt indeklima, ventilation og volumen til at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. Fra alle rum skal der etableres redningsåbninger, der opfylder de gældende krav.
Derudover skal etageadskillelsen kunne bære at blive anvendt som gulv. At loftrummet anvendes til beboelse stiller flere og større krav til konstruktionen og materialerne i etageadskillelsen.
Hvis du desuden ønsker at have en åben forbindelse, dvs. et større område med dobbelthøjde til loftet (åbent gennem 2 etager), vil det generelt kræve yderligere afstivning af husets konstruktion for at sikre bygningens stabilitet.
Om etageadskillelsen har den nødvendige bæreevne, kan du få en ingeniør til at beregne. Det er også vigtigt at huske på, at forstærkning af konstruktionen, der skal opsættes for at gøre loftrummet beboeligt, og etablering af vægoverflader og opbygning af gulv ofte fylder en del mere end forventet.
Konstruktionen består typisk af både et undertag, isolering, dampspærre og indvendig beklædning. Det vil uvilkårligt tage noget plads fra rummet - både i sider og højde. Specielt de krav, der er til varmetab og tæthed, betyder, at isoleringen fylder en del.
Det er vigtigt at få undersøgt de byggetekniske forhold grundigt, inden du går i gang med projektet og søger om byggetilladelse. Udformning og typen af tagkonstruktion vil ofte sætte begrænsninger for projektets omfang og økonomi, og for hvorvidt projektet helt praktisk kan lade sig gøre.
Består husets tagkonstruktion af gitterspær, er det ikke muligt at inddrage loftet til beboelse på grund af spærenes understøtninger. Arkivfoto.
På denne loftetage er loftet ført til kip, så hånebåndsspærene er blevet synlige. Arkivfoto.
Tagkonstruktion med gitterspær
Hvis tagkonstruktionen består af gitterspær, er det generelt ikke muligt at inddrage loftet til beboelse. Det vil kræve, at man udskifter hele tagkonstruktionen til en anden type for spærkonstruktion, hvilket betyder ændrede konstruktive forhold i bygningen – og dermed nye ingeniørberegninger og altid en byggetilladelse.
Hældning på taget har - sammen med bygningens bredde - betydning for, om det er muligt at etablere et rum med en ordentlig rumhøjde.
Tagkonstruktion med hanebåndsspær
For tagkonstruktioner med hanebåndsspær er det afgørende, hvor højt hanebåndene er placeret. Du kan vælge at have loft til kip og derved fritlægge hanebåndene.
Er hanebåndene placeret så lavt, at du ikke kan gå under dem, er det i visse tilfælde muligt at flytte dem højere op. Men det kræver ingeniørberegninger af konstruktionen, og det er byggeteknisk og praktisk et større arbejde, blandt andet fordi hvert enkelt spærfag skal understøttes, mens hanebåndene flyttes.
Hvilke krav skal opfyldes, når loftet inddrages til beboelse?
Udover de tidligere nævnte krav i bygningsreglementet om loftshøjde, isolering så nuværende krav opfyldes og sikkerhed for, at etageadskillelsen kan bære at blive omdannet til gulv, er der en række andre krav og regler, som skal opfyldes.
Du skal ansøge kommunen om byggetilladelse, inden du inddrager loftet til beboelse med mindre den udnyttelige tagetage allerede er medregnet i etagearealet. Foto: Torben Klint
Tilladelse til projektet
Du skal søge byggetilladelse hos kommunen, inden du inddrager loftet til beboelse.
Krav om undertag
Hvis du har et tegltag af ældre dato, kan både spærkonstruktion og tegl være synlige. Teglene kan være understrøget, dvs. at der er mørtel mellem teglstenene, men der er ikke noget undertag. Her er det nødvendigt at etablere et undertag for at gøre taget helt tæt. Hvilket i praksis oftest betyder, at der skal lægges helt nyt tag med nye tegl.
Et undertag sikrer, at vand udefra ikke kommer ind i tagkonstruktion. Undertaget skal være placeret mellem spær og taglægter, altså direkte under tagbelægningen - det vil sige på ydersiden af spærene. For at kunne montere undertaget er det derfor nødvendigt at fjerne tagbelægningen og lægge den på igen, når undertaget er monteret. Det vil oftest medføre udskiftning af tagbelægningen. Det er naturligvis en ekstra omkostning, men det er nødvendigt for at kunne opbygge tagkonstruktion mod en udnyttet tagetage korrekt.
Hvis taget i forvejen trænger til blive skiftet ud, kan du gøre det ved samme lejlighed, men hvis du har et helt intakt, fint og godt tegltag i en god kvalitet og vedligeholdelsesstand, kan det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at lægge det på igen frem for at investere i nyere og måske ringere materialer og et andet arkitektonisk udtryk.
Krav om vinduer og andre flugtveje
Bygningsreglementet kræver, at der er flugtveje og redningsåbninger i alle beboelsesrum, så du kan komme ud i tilfælde af brand. Åbningens højde plus bredde skal tilsammen være mindst 1,5 meter. Højden skal være mindst 0,6 meter, og bredden mindst 0,5 meter. Højden fra overkant gulv til underkant af redningsåbning må ikke være større end 1,2 meter.
Inddragelsen af dette loft til beboelse har skabt plads til et stort legerum for hele familien. Foto: Morten Thun
Hvilke æstetiske overvejelser bør du gøre dig, når loftet inddrages?
Det vigtigt er at se på huset som en helhed. En inddragelse af loftrummet skal være en gevinst for hele huset. Det gælder både indvendigt og udvendigt.
Indvendigt
Tænk både i helheder og detaljer. Har huset fx særlige detaljer eller materialer, som er specielle for netop dette hus, og som du ønsker at bevare, er det oplagt at videreføre det i den nye etage.
Du kan selvfølgelig også udføre loftetagen i en mere moderne stil. Eller lave en kombination.
Det er en god ide at tage en arkitekt med på råd. En arkitekt er trænet i at se huset som helhed, både funktionelt og de detaljer helheden består af – og vurdere hvordan det kan videreføres og bevares, så huset bevarer sin arkitektoniske udtryk og proportioner, så det stadig bliver en arkitektonisk helhed.
Udvendigt
Har du mulighed for at beholde det eksisterende tag, er de udvendige ændringer ikke særligt store. Det vil ofte være isolering, indvendig beklædning og nye tagvinduer, kviste og etablering af trappe og de ændringer i stueetagen, som det medfører.
Rytterlys eller kviste i taget ændrer i højere grad husets udtryk. Her er det vigtigt at se på, hvordan huset ser ud, da der er stort set altid særlige træk ved huset, du bør indordne dig under. Særlige træk kan være, at huset husets form og proportioner og materialevalg har en symmetri eller balance. Det er vigtigt at vurdere arkitektonisk og tage højde for, når der skal placeres tagvinduer eller kviste.
Har huset kviste, eller en frontispice (et fremskudt midterparti på en bygning, som ofte går helt op i taget) eller andre bygningsdele, er det også vigtigt at de nye tagvinduer eller kviste udformes, så de passer ind i helheden.
Det generelle råd er, at hvis huset er født med særlige træk, detaljer eller bygningsdele, bør du være forsigtig, når du etablerer dagslyslys i tagetagen, fx ved at vælge tagvinduer eller ovenlys. Er der derimod tale om en stor plan tagflade, kan det være nemmere at placere kviste og tagvinduer, men vær opmærksom på, at det altid betyder markante ændringer i helheden. Søg derfor råd hos en arkitekt, der kan vurdere helheden, mulighederne og som kan forudse, hvordan det endelige resultat vil fremstå.
Billedserie: Loft blev til super lejlighed med skæve vinkler
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
Hvordan skaber du de bedste lysforhold på loftet?
Tendensen i dag er, at vi næsten ikke kan få hentet nok lys ind i vores boliger. Men at få det bedste lys ind de mest hensigtsmæssige steder er langt vigtigere end at få mest muligt lys ind. Derfor har ikke mindst placeringen og udformningen af vinduer og kviste mindst lige så stor betydning som antallet af vinduer.
Når loftet inddrages til beboelse, skal beslutningen om placeringen af vinduer oftest tages helt fra bunden. Måske er der et par gavlvinduer, der kan anvendes, eller som blot skal fornys, men i hele midterdelen af tagrummet kan det være hensigtsmæssigt at hente dagslys ind gennem tagvinduer eller kviste.
Ovenlysvinduer eller som her en altankvist kan være med til at sende masser af dagslys ind på en ellers mørk loftetage. Foto: Torben Klint
Der findes i dag rigtig mange gode løsninger på, hvordan nye kviste, vinduespartier, ovenlys, rytterlys, osv. kan sættes i taget. Flere af løsningerne er mere eller mindre skræddersyet til de typiske og mest gængse tagkonstruktioner for enfamiliehuse.
Vinduer i taget - som enten vippevinduer eller tophængte tagvinduer - er gode og billigere løsninger, som med rigtig placering kan give et udmærket lys. Flere produkter er forholdsvis nemme at montere i eksisterende tage som enten vinduer eller små tagaltaner.
Et rytterlys er dyrere at montere end almindelige vinduer, blandt andet fordi det kan medføre, at der skal ændres i spærkonstruktionen. Som et billigere alternativ kan flere vinduer placeres mellem spærene ved siden af hinanden.
Vælger du at montere kviste, har det den store fordel, at de bidrager med ekstra rumhøjde til etagen - en ting, som ellers godt kan være en mangelvare for en tagetage.
