Mia og Simon Heintzelmanns villa fra 1960’erne har gennemgået en omfattende energirenovering med respekt for husets oprindelige arkitektur.
Hvordan løser man pladsproblemer? Man laver en ny planløsning og river dele af sit hus ned.
Den løsning var ikke den første, der kom på tegnebrættet, da Mia og Simon Heintzelmann i 2019 købte en nedslidt 60’er-villa i det nordlige Aarhus med henblik på at bygge om og energirenovere.
Boligen kort
Hvem bor her: Mia og Simon Heintzelmann samt sønnerne Johan, 9 år, og Carl, 6 år.
Hvilken slags hus: Villa bygget i 1968 af en snedker, som lavede stort set alt selv.
Hvor mange m2: 154 m2 – en tilbygning på 6 m2 er nu fjernet.
Faktisk havde parret allerede tegnet i timevis på forskellige skitser, før de allierede sig med arkitekt Rikke Bjerregaard og kom i mål med planen for det, der i dag står som en moderne bolig med plads til boldspil i haven, leg, hjemmearbejde, hygge ved pejsen og middagsgæster.
– Vi tegnede på rigtig mange forskellige løsninger, for vi ville ikke gå på kompromis med noget. Der gik faktisk noget tid, før vi fik en arkitekt på, fordi vi havde en idé om, at vi selv kunne komme frem til den helt rigtige løsning. Men da Rikke så huset første gang og syntes, det var fedt, var vi ikke i tvivl om, at vi havde brug for hendes hjælp til at finde det rigtige arkitektoniske greb, fortæller Simon.
Planer om tilbygning blev til færre kvadratmeter
En af de skitser, parret selv havde arbejdet på, omfattede en tilbygning, der kunne løse pladsproblemet. Men med flere kvadratmeter ville der også skulle varmes mere op.
Derfor udfordrede Rikke Bjerregaard den idé og kom frem til et helt andet bud ved at kortlægge familiens behov og bruge det som udgangspunkt for renoveringen.
Overraskende nok var det ikke flere kvadratmeter, der skulle til, men blot en bedre udnyttelse af dem, der var i forvejen.
For at optimere bygningens energiforbrug og skabe bedre lysindfald og indeklima gav det derudover mening at rive en tilbygning ned. Det gør, at lyset nu strømmer ind i køkken-alrummet og bidrager med passiv solvarme. Fra køkken-alrummet, som er husets hjerte, er der også kommet bedre udsigt over Aarhus by, hvor man på gode dage har et kig hele vejen til Samsø.
Klik for større billeder og swipe for flere billeder
– Vi savner slet ikke de kvadratmeter, vi rev ned. Da vi gik i gang, fandt vi ud af, at tilbygningen var dårligt isoleret og kostede en masse på varmeregningen. Det mest absurde var, at der var lagt et fint tegltag på bygningen, så den arkitektonisk hang sammen med resten af huset, mens resten af bygningen var opført i meget dårlige materialer, fortæller Mia.
Tre stuer blev til ét rum
Huset havde før tre stuer. De er nu slået sammen og blevet til et køkken-alrum med en fin, lille pejsestue i forlængelse af det store rum. Hvor der oprindeligt var køkken, er der nu soveværelse, mens børneværelserne er blevet gjort større ved at rykke et par vægge.
Det oprindelige soveværelse og tilhørende walk-in-closet er slået sammen, så det nu fungerer som et rum, hvor der både er mulighed for at spille computer, arbejde hjemme, bygge med lego og have overnattende gæster.
– Vi havde slet ikke brug for tre stuer. Og med den nye planløsning har vi kunnet slå flere funktioner sammen, så vi udnytter pladsen bedre. Vores multirum bruger vi hver eneste dag, siger Mia.
Før: En lille tilbygning tog lys fra de daværende stuer. Den store stue var opdelt i to, da ejerne overtog huset.
Efter: Køkkenet er flyttet, så der er blevet plads til et soveværelse, hvor der før var køkken.
Det stod højt på familiens ønskeliste at få et hjem, hvor det var rart at gå på strømpefødder. Under halvdelen af huset var der før krybekælder, som nu er blevet nedlagt ved opfyldning til fordel for gulvvarme.
– Varmeregningen er blevet meget lavere end de tidligere ejeres, og så har vi vundet utrolig meget på komforten. Temperaturen i huset er blevet langt mere stabil, og vi har fået et bedre lysindfald, siger Mia.
Genbrug af materialer
Både for at spare penge og sikre, at huset har bevaret sit oprindelige 60’er-udtryk, har genbrug været et gennemgående tema. Det ene af de oprindelige badeværelser har blot fået en let opfriskning, mens fliser fra det oprindelige køkken forsigtigt er blevet taget ned og genanvendt som stænkplade i det nye køkken.
– Det tog tid at pille de gamle fliser ned, uden at de gik i stykker, men de passer til huset, og derfor valgte vi at bevare dem. Vi har også genbrugt al den rockwool, vi pillede ned. Vi troede faktisk, at det var lige til at smide ud, men efter at have rådført os med en, der havde forstand på det, fandt vi ud af, at det sagtens kunne genbruges, siger Simon.
Det har været en lang proces at komme til det færdige resultat, men spørger man parret, har det været tiden værd.
– Hvert et valg har været bevidst. Det betyder meget for os at have et smukt og behageligt hjem, der passer til vores rutiner. Bare den detalje, at vi har valgt skydedør ud til gangen, gør en kæmpe forskel. Det gør det muligt at lukke af for leg og larm ude i gangen, og omvendt kan vi sidde i køkken-alrummet eller pejsestuen uden at forstyrre resten af huset, fortæller Mia.
Totalrenovering af villa fra 1968
- Planløsning: En mindre tilbygning blev fjernet. Behovet for bedre plads er løst ved at ændre planløsningen. Rum har fået ny funktion, og vægge er flyttet. Pladsbehovet er på den måde løst på en mere bæredygtig måde.
- Udvendigt: Nye energivinduer og opdateret tagkonstruktion samt ny træbeklædning på facaden.
- Indvendigt: Nyt badeværelse og køkken, ændret planløsning og indlagt gulvvarme. Flere af husets oprindelige elementer er genbrugt andre steder.
- Energirenovering: Krybekælder er fyldt op, og der er etableret gulvvarme. Samtidig har fjernelse af tilbygning givet bedre lysindfald og dertil udnyttelse af den passive solvarme via de store energiruder. Indeklimaet er blevet forbedret. Disse tiltag har ført til et markant lavere energiforbrug.
- Genbrug: Husets mange smukke detaljer er bibeholdt eller genskabt. Materialer fra nedrivning er blevet genanvendt, bl.a. fliserne fra det oprindelige køkken, isoleringsmaterialer samt træværk.
- Proces: Arkitekt Rikke Bjerregaard har stået for idé- og skitseforslag, myndighedsprojekt samt løbende rådgivning.
- Pris: 2-2,5 millioner kr. Heraf cirka 75.000 kr. til rådgivning.
I køkkenet anbefalede arkitekten, at der var et frit gangareal rundt om køkkenøen, så man ikke skal gå gennem køkkenet for at gå ud af havedøren til baghaven.
– Vi kunne godt se det smarte i et frit gangareal, men vi havde brug for mere skabs- og bordplads, så det var det, vi valgte.
Arkitekten anbefalede et frit gangareal omkring køkkenøen, men det fravalgte familien til gengæld for mere skabsplads, som de havde brug for.
Inden ombygningen kunne gå i gang, skulle parret også tage stilling til, om de ville benytte sig af en fuld rådgivningspakke, hvor arkitektfirmaet står for alt, inklusive byggestyring, og hvor risikoen dermed lå her, eller om de selv skulle hyre en entreprenør til at stå for byggestyringen med arkitekten på sidelinjen.
Få rådgivning undervejs
Parret landede på den sidste løsning, da det var den billigste. Men Simon erkender, at det har været en tidskrævende proces, og der har også været bump på vejen, som har krævet sparring:
– Vi troede, vi havde styr på det hele, men når vi så sendte kontrakter til gennemsyn hos arkitekten, viste det sig, at der var masser af fejl. Det har sparet os for rigtig mange penge at have Rikke med på sidelinjen. Selvom man tror, man har sat sig godt ind i alle regler, så er der altid et eller andet, man har overset.
– Flere rådede os til at prøve at bo i huset et års tid for at finde ud af, hvad vi havde behov for, men vi valgte først at flytte ind, da det stod færdigt. Det er nok det bedste valg, vi har truffet. Vi har venner, som har boet i deres huse under en renovering, og det har været opslidende for dem. Vi var så heldige, at vi boede til leje i nærheden, så vi kunne følge byggeprocessen tæt. Vi tog for eksempel af og til aftensmaden med herover, så vi fik en fornemmelse af huset, mens renoveringen stod på. Og så er det en god idé at sørge for at få rådgivning fra folk med forstand på byggeri og materialer undervejs. Da vi for eksempel skulle vælge bordplade til køkkenet, ville vi have valgt en, som var næsten umulig at holde pæn, hvis vi ikke havde spurgt en til råds, der vidste noget om bordplader, fortæller Mia.
Vi savner slet ikke de kvadratmeter, vi rev ned. Tværtimod. Da vi gik i gang, fandt vi ud af, at tilbygningen var rigtig dårligt isoleret og bare kostede en masse på varmeregningen.
Solide, naturlige og langtidsholdbare materialer har trukket prisen op samt parrets ønske om ikke at gå på kompromis med små, lækre detaljer såsom at skjule karmskruerne i alle vinduespartier, hvilket har krævet ekstra arbejde for håndværkerne.
Merudgifterne til kvalitetsløsninger har parret vurderet vil tjene sig selv hjem på den lange bane, da der vil gå mange år, før vitale dele skal skiftes ud.
Genbrug trækker prisen ned
Hvor det har været muligt, er materialer fra det oprindelige hus genbrugt, selvom det har kostet ekstra tid. Det var dog for omstændigt at bevare de indvendige døre, så her er købt nye. Men for at materialerne ikke skulle gå til spilde, er de gamle døre foræret væk til genbrug.
Det tog tid at pille de gamle fliser ned, uden at de gik i stykker, men de passer til huset, og derfor valgte vi at bevare dem.
Parret har selv stået for nedrivning og bortkørsel af byggeaffald, hvilket har sparet dem for en del penge. Derudover har Simon lavet flere ting. Han har for eksempel bygget bygget badeværelsesmøbler af de gamle køkkenlåger.
For arkitekt Rikke Bjerregaard, har det været vigtigt først at kortlægge og forstå alle familiens behov og ønsker:
– Det, folk tror, de ønsker, er ikke altid det, de har brug for – og modsat. Derfor er det vigtigt for mig så tidligt i processen som muligt at afdække alle behov og bruge dem som rettesnor for det videre projekt.
Lavt energiforbrug i fokus
Fra starten har parret ønsket at gøre projektet så bæredygtigt som muligt og få husets energiforbrug bragt ned til et minimum. Ved at samle flere funktioner i samme rum og skære ned på pladsen samt at medtage energirenovering af vitale konstruktioner er det blevet muligt at spare væsentligt på driftsudgifterne, samtidig med at huset stadig opfylder alle de behov, familien har.
Genbrug af materialer har ikke kun betydning for klimaaftrykket, men også for husets æstetik, hvor arkitekten bevidst har valgt at holde fast i husets oprindelige udtryk.
– Det var en skøn original villa, og derfor gav det mening at fokusere på både at fastholde og genskabe de originale detaljer ved blandt andet at genbruge materialer samt at energirenovere uden at ødelægge de arkitektoniske karakteristika for villaen, siger Rikke Bjerregaard.
