Ombygning af sommerhus: Naturlige materialer inde og ude

Det var ikke kærlighed ved første blik, da Morten og Anne første gang så det hus, der senere skulle blive et samlingssted for hele familien.

Faktisk var huset, der oprindeligt er opført i 1909, så nedslidt, at der skulle en omfattende ombygning til, for at få det til at leve til både nutidens energikrav og funktionalitet. 

Alligevel var parret ikke et øjeblik i tvivl om, at det var det hus, de ville have. Lidt længere nede af vejen har Morten nemlig tilbragt mange somre helt fra barnsben i bedsteforældrenes sommerhus, hvilket har givet ham en helt speciel tilknytning til området, der ligger som en fin lille oase ud til det sydfynske øhav. En tilknytning, som han ikke er ene om, da området i årtier har været samlingssted for hans familie.

- I takt med at familien voksede og alle ikke kunne være i Mortens bedsteforældres hus samtidigt, købte hans søster nabohuset, og siden hen kom det her hus til salg. Nu er hele familien, søskende, onkler, tanter, nevøer, kærester i sommerhus samtidig. Det er her vi samles nu og forhåbentligt også i mange kommende generationer, fortæller Anne.

Træ, træ og atter træ

I ombygningen er der anvendt store mængder træ både udvendigt og indvendigt. Udvendigt for at lade huset falde bedre ind i med skoven og havet. Indvendigt er træet med til for at give huset et præg af at være sommerhus ved at skabe varme og hygge.

Der er primært anvendt nordiske træsorter. De er kendetegnede ved at sætte et relativt lavt klimaaftryk, da træ i sig selv hører til blandt de klimavenligt materiale, mens den korte transportafstand minimerer materialernes CO2 udledning.

- Vi kendte ikke meget til bæredygtigt byggeri, da vi gik i gang med husprojektet, men det faldt os ret naturligt at vælge naturlige materialer, der ældes med ynde og dufter godt. Materialer der er rare at bo i og smukke at se på. Naturlige materialer der passer til omgivelser og årstider, fortæller Anne.

Taget er blevet beklædt med træspån – et materiale, som så småt er begyndt at vende indpas i dansk byggeri, da det både patinerer med ynde og samtidig er kendt for at have en forventet levetid på 125 år. Idéen til et træspåntag har Anne og Morten fra Maine i USA, hvor Anne har boet. Her er materialet hyppigt anvendt, da det kan modstå det omskiftelige vejr, der kendetegner fastlandsklima. 

Gulvene er udført i douglasplanker og er nærmest uopslidelige. Det samme gælder det håndsnedkererede køkken i eg, som æstetisk tilfører nogle kvaliteter til huset, der også at med til at sikre, at det holder i mange år.

Tilbage til vildskaben

Haven har også gennemgået en større forvandling. Den oprindelige smedejernsport og gårdsplads med springvand og perlegrus er blevet nedlagt, mens haven, der tidligere var anlagt med rododendron, stier og adskillige afdelinger med farverig beplantning, nu er blevet beplantet med hassel, tjørn, bøg og elletræer. Det skaber en smuk, glidende overgang til den tilstødende natur, der blandt andet består af et stykke fredskov. 
Samtidig skaber det en vildere have og bidrager dermed til at styrke biodiversiteten og tiltrække flere forskellige arter.

- Vi ønskede en vild have, som passer sig selv og blender helt ind i omgivelserne. Alt, hvad der ikke bare kunne passe sig selv, blev fjernet, og perlegruset blev lagt i kælderen og hældt over med cement. Vi skulle ikke have hverken kælder eller gårdsplads, så det passede perfekt. Når man renoverer et hus, er det kontant afregning, da man ser det gode resultat med det samme. Træer tager derimod lang tid om at vokse sig store, så de næste generationer får sikker meget mere glæde af dem end os. Lige nu er træerne jo små, og det hele ser lidt tyndt og nyopført ud, men med årene vil det vokse til og blive tæt og give gode levesteder for fugle og insekter, fortæller Anne.

Med hjælp fra lokale håndværkere

For parret har det været vigtigt, at det var lokale håndværkere, der stod for opgaven. Her har det været en fordel, at arkitekten Jørgen Dahlgaard har et godt netværk i lokalområdet og ved, hvem der egner sig bedst til at udføre de forskellige opgaver.

- Vi er fra København, så bare det at håndværkerne mødte til tiden og ikke lovede mere end de kunne holde, var noget vi ikke var vant til og en utrolig god begyndelse på byggeprojektet. Vores udgangspunkt var, at vi ønskede at bruge lokal arbejdskraft og det samme anbefalede Jørgen Dalgaard os. Hele vejen gennem processen har vi haft virkelig en fin kommunikation, arkitekt, bygherrer, håndværkere imellem, og vi har været vildt imponerede over dels det håndværksmæssige arbejde, dels over håndværkernes ordentlighed.

Bygherres bedste råd: Tal om det

Kommunikationen mellem parterne har haft en stor betydning under processen, og Annes bedste råd er derfor tale løsningerne grundigt igennem.

-Kommunikationen har den største betydning for en byggeproces. Vi har hver især vidt forskellige opfattelser af, hvad et smukt hus er, så det er let at misforstå eller at tale forbi hinanden. Vi havde derfor mange indledende møder med arkitekten, så der ikke herskede den mindste tvivl om, hvad vi kunne tænke os at bygge. Vi fandt referencer og talte og tegnede os frem til det. Det gælder om at være klar i spyttet og sige, hvad man mener. Og det gælder også om at lytte, når arkitekten mener, at noget ikke kan lade sig gøre. Ved at tale grundigt om tingene blev processen med vores arkitekt til et rigtig godt samarbejde, og det kan man tydeligt se på vores hus i dag.