Pensionister med god økonomi risikerer at blive afvist af banker og realkreditinstitutter, hvis de vil låne i boligens friværdi.
Flere oplever nemlig problemer med at få lov til at låne penge, hvis de har passeret de 60 år. Ældre Sagen får henvendelser fra deres medlemmer, der har problemer med belåning af boligen.
– Vi hører fra flere medlemmer, at de ikke kan låne penge, selv om de har en stor formue, og vi undrer os over, hvad der foregår i bankerne, når de ikke vil tjene penge på at låne til de ældre, siger økonom og chefkonsulent Claus Blendstrup fra Ældre Sagen.
Kan ikke forklare situationen
Ældre Sagen har senest fået en henvendelse fra et medlem, der ville konvertere sit lån til en lavere rente. Samtidig ville han forøge lånet, så ydelsen var uændret. Han er 80 år, og lånet lå inden for 60 procent, men han fik afslag i fem banker. Først det sjette sted fik han lånet.
Ældre Sagen har svært ved at forklare situationen, dels fordi medlemmerne ikke altid ønsker at stå frem, og dels fordi realkredit- og pengeinstitutter ikke vil svare på spørgsmål i konkrete sager. Ifølge en undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening i 2017 svarede 9 ud af 10 ejendomsmæglere, at de oplever, at ældre med en tilsyneladende sund økonomi bliver afvist af bankerne. Og problemet bliver større, jo ældre, man er, viste undersøgelsen.
– Vi kan ikke vide, om afslag skyldes, at kunden ikke er kreditværdig, eller om der er tale om en særlig politik over for ældre. De mange henvendelser tyder dog på, at bankerne i det mindste ikke kommunikerer særligt godt med deres kunder, forklarer Claus Blendstrup og tilføjer, at Ældre Sagen har en udmærket dialog med FinansDanmark om problemerne:
– Uden vi dog har fundet en forklaring på, at en del pensionister har den opfattelse, at de bliver afvist, fordi de ”er for gamle”, forklarer han.
Derfor meddelte Ældre Sagen i efteråret 2019, at de vil hjælpe med at starte et kreditselskab, som skal låne ud til alle - uanset alder.
God skik
Finanstilsynet opererer overordnet med to vejledninger i forbindelse med udlån til boligejere.
Den ene vejledning handler om, hvordan bankerne skal forholde sig til § 21 i ”Bekendtgørelse om god skik for boligkredit”. Vejledningen er mange steder meget lidt konkret, og nøjes med at forholde sig til nogle overordnede betragtninger.
Langt mere konkrete anvisninger finder vi i ”Vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter”, som ikke handler om, hvordan pengeinstitut og/eller realkreditselskab skal agere over for kunderne.
Derimod handler vejledningen om, hvordan realkreditselskabet skal bogføre sine udlån set i forhold til risikoen for at tabe penge på udlånet.
Hvis banken/realkreditselskabet eksempelvis vælger at udlåne mere end 3,5 gange husstandsindkomsten til en familie, koster det lidt ekstra penge i form af en øget sikkerhed hos pengeinstituttet/realkreditselskabet. For pensionister ligger grænsen på 2,0 gange husstandsindkomsten.
Stramme krav til gældsfaktor for +60-årige
Problemet for mange seniorer er gældsfaktoren, som udtrykker gældens samlede størrelse set i forhold til indtægten.
Ofte er Finanstilsynet blevet beskyldt for at være for restriktiv og dermed styre realkreditselskabernes udlånspolitik, men tilsynet har ikke nogen holdning til gældsfaktoren i sin vejledning om ”God skik”.
Derfor undrer det fagekspert ved Videncentret Bolius, Jørgen Munksgaard Rasmussen, at nogle banker henviser til Finanstilsynets regler.
– Realkreditselskaberne har lov til at låne ud til pensionister og seniorer på vej mod pensionsalderen på stort set ganske samme vilkår som til almindelige børnefamilier. Så forklaringen må være, at bankerne i stedet tager udgangspunkt i en vejledning om regnskabsindberetning og opfatter denne vejledning som en ”god-skik-vejledning, siger han.
Udlån til seniorer kræver ekstra hensættelser
I vejledningen om regnskabsindberetning har Finanstilsynet nemlig udstukket helt konkrete rammer for, hvordan udlån til pensionister og kommende pensionister skal indberettes.
En afgørende regel er, at gældsfaktoren for en pensionist med ejerbolig ikke må overstige 2,0. Hvis gældsfaktoren hopper op over 2,0, falder kundens kreditværdighed, hvilket kræver ekstra hensættelser fra realkreditselskabets side.
– Og det er måske her, at hunden ligger begravet. Alt andet lige vil risikoen ved udlån til kommende og nuværende pensionister være større end ved udlån til almindelige lønmodtagere. Oven i hatten kommer så den kendsgerning, at realkreditselskaberne pr. automatik skal hensætte ekstra penge på grund af den øgede risiko ved udlån til pensionister. Så set ud fra en streng økonomisk logik, er det meget naturligt, hvis realkreditselskaberne er tilbageholdende med den type af udlån, forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen.
Ældre har kortere tid til at betale lånet tilbage
Kreditforeningerne er netop forsigtige med at låne til ældre på grund af et krav i Finanstilsynets god skik-vejledning med stramme krav til tilbagebetalingsevnen.
Vicedirektør i Finanstilsynet, Kristian Vie Madsen, mener, at gældsfaktoren skal være lavere for ældre kunder, fordi de har kortere tid til at betale lånet tilbage.
- Hvis indkomsten falder med 30 procent, bliver økonomien væsentligt presset for personer med høj gæld, så man har sværere ved at klare sine betalinger. Det betyder ikke, at det altid vil være sådan, men i indberetning-sammenhæng er det nødvendigt at basere sig på nogle simple spilleregler, sagde Kristian Vie Madsen, da Videncentret Bolius skrev om emnet første gang i 2016.
Par: Det er urimeligt
Jan Jeppesen og hans partner er nogle af de pensionister, der tidligere er blevet forhindret i at optage et nyt lån på trods af en millionstor friværdi i deres boliger. Jan Jeppesen, der selv er bankuddannet, kan ikke forstå det.
- Det er urimeligt ud over alle grænser. Jeg har slidt og slæbt i mit liv og betalt på min gæld, præcis som jeg har anbefalet mine kunder i banken, at de skulle gøre. Mit råd er, at de skal få deres penge ud af huset, inden de går på pension, siger Jan Jeppesen.
Hvis du får nej til et lån i banken, kan du evt. prøve en anden bank.