Hvis du ønsker at blive boende i dit hus som pensionist, er det vigtigt, du tjekker, om økonomien kan hænge sammen. Arkivfoto
Ved overgangen til pensionisttilværelsen falder indkomsten for de fleste, men de økonomiske forhold er meget forskellige fra den ene husstand til den anden. Nogle vælger i god tid inden pensionsalderen at flytte i en mindre bolig, mens andre gerne vil blive boende i det, som har været familiens hjem gennem årtier.
Nogle kommende pensionister i ejerbolig satser på at få gælden i boligen betalt ud ved pensionsalderens start, og de kan derfor regne med et markant fald i huslejeudgiften. Andre planlægger i god tid for inden overgangen til pensionisttilværelsen at spare ned og dermed ”spise af murstenene” i løbet af den tredje alder, mens andre igen vælger at sælge huset og flytte i lejebolig.
Mulighederne er mange og afhænger både af, hvad du har lyst til, økonomi, huslejeniveau og boligpriser.
Få et overblik over din økonomi i god tid
Hvis du ønsker at vide, hvordan du kan leve som pensionist, skal du have et overblik over din økonomi i god tid inden, du går på pension. Og samtidig få et overblik over din muligheder på både ejer-og lejeboligmarkedet.
Par eller single: To eksempler på økonomien som pensionist
Vi har regnet på økonomien i to husstande, hvor den ene husstand består af et samlevende par, og den anden husstand kun rummer én person. De to husstande er eksempler på, hvordan budgettet kan se ud som hhv. lønmodtager og pensionist.
I begge tilfælde er udgangspunktet, at de to husstande bor i et mindre parcelhus på 100 m2 med en restgæld på 800.000 kr. i form af et fastforrentet 2 procentlån og en friværdi på 500.000 kr. Restløbetiden på realkreditlånet er 25 år.
Ved overgangen til pension er det forudsat, at hver person har en aldersopsparing/kapitalpension på 400.000 kr., som benyttes til hel eller delvist indfrielse af realkreditlånet.
Må vi vise dig en infografik?
Her plejer at ligge et kort, et lagkagediagram eller lignende. Vi kan desværre ikke vise dig infografikken på grund af dine cookie-indstillinger.
Både indtægter og udgifter falder, når du bliver pensionist
Fælles for både singlen og ægteparret er, at de går kraftigt ned i indkomst ved overgangen til pensionisttilværelsen. Pensionsopsparingen er relativt beskeden med 50.000 kr. årligt fra en arbejdsmarkedspension og 18.000 kr. fra ATP, hvilket skal sammenlignes med en lønindkomst på 360.000 kr. før overgangen til pensionisttilværelsen.
Men det er også værd at notere sig, at de faste udgifter falder markant. Som pensionist forsvinder bl.a. udgifter til a-kasse, fagforening og en frivillig pensionsopsparing, mens udgifterne til transport og anden opsparing bliver reduceret.
Samlet set reduceres de faste udgifter med ca. 12.200 kr. for ægteparret og ca. 6.500 for den aleneboende pensionist.
Rådighedsbeløb på skrump for ægteparret
Faldet i de faste udgifter er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at opveje nedgangen i indkomst, når de to husstande bliver boende i ejerboligen, viser beregningerne. Ægteparrets rådighedsbeløb reduceres fra ca. 20.600 til ca. 16.000 kr. månedligt.
Rådighedsbeløbet på 16.000 kr. for et par ligger dog stadig noget over bankernes vejledende rådighedsbeløb på 8.500 kr., men der er ikke desto mindre tale om en nedgang i levestandarden.
Rådighedsbeløbet skal dække alle andre udgifter end de faste udgifter og omfatter bl.a. mad, tøj og fornøjelser.
Ægteparret kan vælge at optage et nedsparingslån i ejendommen, som dog højst må udgøre to gange husstandsindkomsten. I det konkrete eksempel svarer det til ca. 720.000 kr., hvis der er tale om et almindeligt realkreditlån. Alternativt kan parret vælge en boligkredit i banken, hvor renten normalt er væsentlig højere.
Singlen vil fortsat skulle leve på en sten
Som udgangspunkt har den aleneboende haft en lidt anstrengt økonomi med et rådighedsbeløb som lønmodtager på ca. 5.800 kr. Imidlertid sker der ikke den store ændring ved overgangen til pensionisttilværelsen, hvor rådighedsbeløbet stiger til ca. 6.140 kr. I praksis ville mange aleneboende nok have fravalgt bilen, hvilket ville bringe rådighedsbeløbet med 1.000-1.250 kr. månedligt.
Årsagen til det lidt højere rådighedsbeløb i pensionisttilværelsen skyldes bl.a., at den enlige modtager fuldt pensionstillæg på 85.464 kr., mens ægteparret hver især kun modtager halvt pensionstillæg.
Den aleneboende har dog kun råd til at betale halvdelen af restgælden i boligen ud, da aldersopsparing/kapitalpension kun udgør 400.000 kr. Boligudgiften bliver derfor ca. 2.000 kr. højere om måneden end for ægteparret.
Overvej flytning til lejebolig
Både ægteparret og den enlige har op til pensionstidspunktet overvejet at flytte over i en lejebolig for at få frigjort opsparingen i huset og dermed få flere penge mellem hænderne.
Ser vi bort fra friværdien i huset på 1,3 millioner kr., er der dog ikke den store fidus for ægteparret i at flytte til en lejebolig. Det samlede rådighedsbløb for ægteparret skrumper med 4.400 kr. månedligt ved flytning til lejeboligen. Forklaringen ligger i en relativt høj husleje på 7.840 kr. samt den relativt beskedne boligydelse.
Modsat nyder ægteparret ovre i ejerboligen gavn af en lavere ejendomsværdiskat og indefrysning af grundskatten, hvilket samlet set resulterer i en lavere ejerudgift.
Til gengæld har ægteparret en formue på 1,3 millioner kr. at tære på. Formuen stammer fra den tidligere nævnte aldersopsparing/kapitalpension og fra salg af huset. Med eksempelvis en månedlig udbetaling fra opsparingen på 5.000 kr., går der næsten 22 år, før opsparingen er spist op.
Singlen får flere penge i lejeboligen
Helt anderledes ser det ud for den aleneboende, der flytter i lejebolig. En forklaring er de gunstige regler for tildeling af sociale ydelser til enlige, der er årsagen til en stigning i rådighedsbeløbet på næsten 1.100 kr. En anden forklaring er en mindre bolig i form af en to-værelses lejlighed på 53 m2.
Efter salg af huset har den aleneboende pensionist en formue på 900.000 kr., som er sammensat af en aldersopsparing/kapitalpension på 400.000 kr. og et provenu på 500.000 fra hussalget. Vælger den aleneboende at hæve eksempelvis 3.000 kr. om måneden, rækker det til 25 år. Rådighedsbeløbet kommer dermed op på 8.380 kr. om måneden, hvilket er næsten dobbelt så meget som rådighedsbeløbet under tilværelsen som lønmodtager.
Spis løs af murstenene
I lighed med masser af boligejere landet over, har vore to modelhusstande bundet en stor del af deres samlede formue i mursten. Begge husstande har valgt at indfri hele eller en del af restgælden ved overgang til pensionisttilværelsen, hvilket giver en lav boligudgift.
Aldersopsparing/gammel kapitalpensionsordning/LD-opsparing benyttes til at indfri restgælden på 800.000 kr. i boligen. Singlen vil have en restgæld i boligen på 400.000. Parret vil have en formue på 1,3 millioner kr., og singlen vil have en formue på 900.000 kr.
Når de to husstande har valgt helt eller delvis at indfri gælden, skyldes det primært, at der er tale om et fastforrentet 2 procent-lån, hvor en indfrielse er attraktiv alene i kraft af muligheden for at opnå en lav rente ved en refinansiering af lånet. Dertil kommer muligheden for en forlængelse af løbetiden ved optagelse af et nyt lån.
Hvis vore to modelhusstande senere ønsker at gøre brug af friværdien til den store jordomrejse eller et par måneder i Spanien, er det muligt at belåne ejendommen igen. Som pensionist bør du imidlertid være opmærksom på, at du næppe kan opnå fuld belåning af ejendommen.
Med en husstandsindkomst på 230.000 kr. kan den aleneboende pensionist belåne ejendommen med ca. 460.000 kr., hvilket med et afdragsfrit F5-lån koster ca. 240 kr. månedligt efter skat.
Pensionistparret har med en husstandsindkomst på 376.000 mulighed for at låne ca. 740.000 kr., hvilket giver en nettoydelse på ca. 380 kr. månedligt.
Budget for par og single før og efter pension
I budgettet herunder kan du se, hvordan beregningerne i artiklen er blevet til. Du kan både se, hvordan budgettet og dermed rådighedsbeløbet ændrer sig alt efter, om man stadig er på arbejdsmarkedet eller bliver pensionist, samt hvad der sker med økonomien, hvis henholdsvis parret og singlen sælger deres hus og flytter i lejebolig.
