Mange af os kender det nok fra de danske strande. Måske er vi gået gennem grønne tuer af ålegræs, der med sine lange, tynde strå bølger om anklerne på havbunden. Eller måske har vi set bunker af den tanglignende plante ligge i mørke, indtørrede stakke på det lyse strandsand, når den om efteråret er visnet og skyllet i land.
Men hvad sker der egentlig med ålegræsset, efter at det er skyllet op på de danske strande? Gennem en række år har flere kommuner brugt mange ressourcer på at fjerne ålegræsset for at rense sandstrandene, og efterfølgende er det fx blevet brugt til gødning, dyrefoder eller produktion af biogas.
Men ålegræsset behøver ikke at gå op i røg. Materialet har været kendt i mange år, men det er kun brugt i mindre grad. Over de seneste år er der dog sket en udvikling af ålegræs, og i et nybygget sommerhus i Mols Bjerge har det fundet vej ind som byggemateriale.
Klimavenlig isolering
Carlo Volf går rundt i det høje græs og kigger, mens solen står ned over de 86 nybyggede kvadratmeter i Mols Bjerge. Han løfter et bræt og børster blade og jord af. Brættet har han ladet ligge, fordi han gerne vil se, hvad der sker med træet, når man lader det være i naturen, men det er ikke det, han leder efter lige nu.
Lidt efter finder han ålegræsset i haven. Men det har ikke længere form eller farve som det høje græs, han finder det i. Ålegræsset er nemlig blevet lavet til faste plader, og ud over et par plader, der for nysgerrighedens skyld er spredt rundt i haven, er ålegræsplader brugt under taget og i form af 200 mm isolering bag trævæggene på Carlo Volfs sommerhus.
Det er forholdsvist nyt, at ålegræs bliver lavet til plader, der kan bruges som isolering.
Carlo Volf har lagt plader af ålegræs ud i haven for at se, hvad der sker med dem.
Økologisk mønsterbyggeri
– Da jeg skulle bygge huset, ville jeg gerne finde det materiale, der havde den laveste CO2-udledning overhovedet. Og det viste sig at være ålegræs, forklarer Carlo Volf, der er arkitekt MAA og ph.d. og netop har lagt sidste hånd på sit sommerhus.
– Ålegræs er en uudnyttet ressource. Og det er ikke, fordi vi skal udnytte ressourcen, men vi skal drage nytte af, at den alligevel skyller ind hvert efterår, siger han.
Ålegræs er ikke nyt som byggemateriale. Det er fx blevet brugt til tage på Læsø. Men som noget forholdsvist nyt er en række mindre virksomheder begyndt at lave det til isolering, både i form af plader og i løs form til indblæsning i hulmure. Det er et bæredygtigt materiale, fordi ålegræsset optager CO2, når det vokser i havet, og den CO2 bliver bundet i materialet, indtil det bliver brændt af.
– På husets facade har jeg brugt ubehandlet douglastræ, så på et eller andet tidspunkt skal det skiftes. Når facaden skal pilles af om måske 60 år, regner jeg med at se noget isolering, som har det fint, og som jeg i princippet ikke skal gøre noget ved, siger Carlo Volf.
Hans beregninger på husets samlede CO2-udledning viser, at var der brugt mineraluld, havde det været forbundet med en stor CO2-udledning.
Kort om huset
Carlo Volfs sommerhus er på 86 m2 og er beliggende i Mols Bjerge.
Huset er lavet på et jordskruefundament. Der er brugt ålegræs som isolering og træfacade, trævægge, trægulv og træloft.
Huset stod færdigbygget i 2021.
Han kalder selv sommerhuset et eksperiment og en mønsterbebyggelse inden for økobyg, og der er tænkt over hver eneste detalje lige fra vinkler og placering til valg af materialer, både synlige og usynlige.
Hele huset er bygget ud fra den grundtanke, at det i løbet af en 60-års cyklus skal bruge nul ressourcer, forklarer Carlo Volf og nikker ud mod nogle store grantræer, som står lige uden for vinduet, og som træterrassen er bygget rundt om.
– Jeg lod træerne stå i stedet for at fælde dem under byggeriet. Og så lader jeg dem gro, så i princippet har jeg til facaden lånt noget træ i naturbanken, mod at jeg hver måned betaler en rate tilbage i form af det træ, jeg lader gro derude, siger Carlo Volf og forklarer, at det også er grunden til, at han ikke har brugt beton i byggeriet – i stedet er fundamentet lavet af jordskruer.
Et godt indeklima
Ålegræs som isolering spiller godt sammen med de store vinduer i huset. De er jernfattige og har kun to lag glas for at sikre et bedre dagslys indenfor, og derfor var det nødvendigt at gøre noget for at undgå varmeproblemer indendørs. Træerne udenfor skaber skygge, soverummene vender mod øst, og ålegræsset har også en funktion.
– Jeg har gjort alt, jeg kunne, for at få lavet et godt indeklima. Om sommeren er her dejligt køligt, fordi ålegræsset forsinker varmen. Om vinteren kan det godt tage lidt længere tid at varme huset op, fortæller Carlo Volf.
Der er tænkt over hvert eneste valg i forbindelse med bygningen, forklarer han og peger på de rå vægge af ubehandlet træ inde i sommerhuset.
Carlo Volf har valgt store jernfattige vinduer. Samtidig har han været opmærksom på at undgå problemer med varme.
Dette nybyggede sommerhus i Mols Bjerge er opført med en særlig form for isolering, nemlig ålegræs, som Carlo Volf holder.
– Derudover har jeg ikke brugt maling. Der er enkelte overflader, som er behandlet med sæbe eller olie. Men ellers har jeg taget udgangspunkt i indeklimaet, og det kan sagtens hænge sammen med at ville revolutionere byggeriet, siger han og lægger ikke skjul på, at det er en af hans drømme: at byggeriet skal ændres, så det ikke længere er en del af problemet, men en del af løsningen i forbindelse med at skabe en mere bæredygtig verden.
– I geologien har menneskeheden været her et sekund, hvis jordens skabelse er 24 timer. Det har taget milliarder af år at lave sand. Det er en begrænset ressource, og når vi bygger, bruger vi blindt af naturens ressourcer. Sand, olie og glas kommer ikke igen i vores civilisations historie, siger Carlo Volf, der studerede geologi, inden han blev arkitekt.
Men ålegræs kommer igen hvert år og er derfor en ressource fra naturen, som Carlo Volf ”låner” af, mens han betaler igen ved at lade træerne på grunden vokse.
Derudover ville Carlo Volf gerne lave et markant anderledes hus end mange af de moderne byggerier, der ifølge ham er blevet så tætte, at kun høje krav til ventilation kan sikre, at fugten i bygningens dampspærre kan komme væk.
Derfor har han i sit økobyg valgt såkaldt hygroskopiske materialer, herunder ålegræs, som nemt kan optage fugt fra omgivelserne. Og det har desuden gjort det muligt at droppe dampspærren i det nybyggede sommerhus.
– Når du bygger et hus, hvor du forventer, at den bærende konstruktion kan holde 200 eller 300 år, giver det ikke mening, at du inde i konstruktionen har en dampspærre, der efter al sandsynlighed vil gå i stykker i løbet af 20 år. Måske er der en, der kommer til at skrue igennem dampspærren og lave hul i den? Og du får i virkeligheden større fugtproblemer, hvis dampspærren bliver utæt, end hvis du slet ikke havde den, siger han.
Husets facade er beklædt med ubehandlet douglastræ.
En begrænset ressource
Der er dog ulemper ved ålegræs til isolering. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2018 har ålegræs en lav modstandsdygtighed over for brand. Men ålegræs er stadig ikke på højde med traditionelle isoleringsmaterialer som fx mineraluld, der har gode egenskaber til at modstå brand.
Derudover er det tungere at arbejde med, og rapporten fra Miljøstyrelsen viser, at isoleringsplader af ålegræs koster op mod dobbelt så meget som plader af mineraluld. Prisen skyldes dog, at produktionen i mange mindre virksomheder stadig er i en opstartsfase.
Carlo Volf var villig til at betale prisen, og med en byggepris på 10.000 kr. pr. m2 i sommerhuset har ålegræsset ikke slået bunden ud af hans budget. Endelig er ålegræs stadig en begrænset ressource, fordi det kun er dødt ålegræs, som skyller op på stranden og bruges til fx akustikplader og isolering.
Da Carlo Volf besluttede at bruge ålegræs til at isolere sit sommerhus, måtte han vente på, at der blev indsamlet nok ålegræs til at producere de 2.641 kg isolering, han har brugt.
– Hvis nu der kommer en kæmpe strøm af folk, der gerne vil bruge ålegræs som isolering, så vil det være et problem, fordi det ikke kan leveres. Ålegræs er et potentielt fremtidigt isoleringsmateriale, men vi er der ikke endnu. Men der er andre muligheder. Papiruld er et rigtig godt alternativ. Det er hamp også. I virkeligheden handler det om at ændre tankegangen og gøre opmærksom på, at der findes alternativer til mineraluld, siger Carlo Volf.
Ude i haven lægger han brættet og de små stykker ålegræsplader ud i græsset igen, så hans egen fremtidige nysgerrighed også flere år ude i fremtiden kan få svar på, hvordan materialerne ser ud, når de får lov at ligge i naturen.
