Førstehjælp til dit gulv

1. Den knækkede klinke

Gulvklinker er i udgangspunktet meget robuste. Men taber du en tung eller skarp genstand på klinken, kan du sagtens slå hul på den ellers stenhårde overflade. Knækkede klinker ses også, hvis de er sjusket lagt, og der derfor mangler fliseklæber under dele af undersiden. En del af klinken hænger på den måde og svæver, og den knækker typisk af, når der kommer for stor vægt på.

Når man skal udskifte én enkelt klinke, er det vigtigste i første omgang at få fjernet den beskadigede klinke - uden at man får ødelagt naboklinkerne. Er du handy, kan du gøre det selv. Hvis ikke, skal du kontakte en fagmand.

I praksis laves reparationen ved, at man meget forsigtigt fjerner fugen omkring klinken. Her bruges en multicutter med en hårdtmetal-segmentklinge. Alternativt kan fugen også skæres op med en smal skive på vinkelsliberen.

Når fugen er væk, bankes klinken forsigtigt op med hammer og mejsel. Og så skal den gamle fliseklæb fjernes med en fladmejsel.

Den nye klinke prøves nu i hullet. Den må ikke rage op, og husk også lidt plads til den nye fliseklæb. Træk nu klæberen på underlaget - over hele fladen - og tryk klinken på plads. Reparationen afsluttes med, at der smøres fugemørtel ned i fugen omkring klinken, og der renses grundigt af.

2. Det tyndslidte trægulv

De fleste trægulve kan sagtens klares med et par nedslibninger eller flere, men på et tidspunkt er det slut. Ligger trægulvet på strøer, bjælker eller anden understøtning, kan det ikke tåle at blive for tyndt. Det vil ganske enkelt kunne knække eller brase sammen. Så er der tale om et meget tyndslidt gulv, der er lagt med understøtninger, er der ikke så meget andet at gøre end at udskifte det.

Er der derimod tale om et svømmende gulv, altså et gulv hvor der er understøtning under hele gulvet, er der som sådan ikke nogen risiko ved, at det slibes meget. Er gulvet imidlertid så tyndslidt, at der kan gå hul, hvis man taber noget, eller hvis man belaster gulvet med fx et spidst bordben, skal det selvfølgelig udskiftes.

I de tilfælde hvor man har et gulv, som ikke er mere tyndslidt, end at det stadig kan bære, er der også en anden mulighed. Her kan man lægge et ”klikgulv” ovenpå, eller man kan lægge en helt anden type belægning som fx linoleum.

3. Huller efter rør

Specielt i ældre lejligheder ser man trægulve, hvor der på et tidspunkt er blevet fjernet et gammelt vandrør, og resultatet er blevet et grimt hul.

Der er dog ingen grund til bare at lære at leve med det. Er du fingernem, kan du selv reparere det, og skulle du have brug for en professionel, er det en opgave, som en fagmand klarer lynhurtigt.

Er der tale om et lille hul, er løsningen oftest, at man benytter et såkaldt prop-bor, hvor hullet bores til efter boret, og en prop skæres ud af et nyt bræt.

Den nye prop limes så fast i det runde hul, og denne løsning er oplagt til huller med en diameter på under 30 mm.

Er der tale om et lidt større hul, fx fra et meget kraftigt jernrør, kan man alternativt også skære hullet til i en firkant. Herefter skæres en tilsvarende firkant ud af et nyt bræt, som så til slut limes fast i hullet.

Hvis den runde prop eller det firkantede stykke stikker lidt op fra det resterende gulv, kan det overskydende træ fjernes med et stemmejern og efterfølgende slibes reparationen helt plan med slibepapir.

5. Sprækker i betongulvet

Alle boliger ”arbejder” over tid, og selvom sammentrækningerne og udvidelserne er meget små, kan bevægelserne lave stor ravage. På betongulve bliver det meget tydeligt, når det sprækker. Men har du mod på lidt fysisk arbejde, er reparationen faktisk ganske ligetil.

Sprækken fræses eller hugges til, så der opstår et V, hvor reparationsmørtelen kan lægges i. Det er vigtigt, at revnen er så dyb, og at siderne er så skrå, at reparationsmørtelen kan komme godt ned og får fat.
Er der tale om en gammel revne, er der nok behov for, at der fræses eller hugges ud uanset hvad. Blot for at sikre at underlaget er rent nok til, at mørtlen kan binde ordentligt i revnen.

6. Fugtskader på parketgulve

Parketgulve kan være konstrueret på mange forskellige måder, men de har altid et overfladelag af hårdttræ, som er beskyttet med en eller anden form for overfladebehandling – typisk lak eller olie.

Hvis lakken eller olien ikke beskytter optimalt, bliver gulvet typisk meget følsomt overfor vand, og nogle gange kan fx lidt fugt under en stueplante faktisk være nok til at lave ulykker.

Er der tale om en sådan mindre fugtskade, som ”bare” har misfarvet træet, kan man i mange tilfælde blot slibe gulvet, så misfarvningen forsvinder og eventuelle små ujævnheder udlignes. Det er dog vigtigt, at det her skelnes imellem de forskellige typer af parketgulv.

Et lamelparketgulv har fx kun en tynd finéroverflade på 3 til 5 mm, så det er ret begrænset, hvor meget der kan slibes af. Er det et ældre gulv, lavet af massive stokke, er der selvsagt ingen problemer. Derudover skal du også være opmærksom på, om parketgulvet er lakeret eller olieret. Er det lakeret skal hele gulvet slibes, da man desværre ikke kan pletlakere et gulv. Men er der tale om et olieret eller måske endda et sæbebehandlet gulv, kan pletreparationer godt lade sig gøre.

Hvis fugtskaden er så voldsom, at den ikke kan repareres ved slibning, er der også den mulighed at udskifte de beskadigede brædder, frem for at skifte hele gulvet. Der vil være en farveforskel på de nye og det gamle, men det vil udligne sig med tiden, især hvis der er tale om olierede eller sæbebehandlede gulve.

8. Lakken er tyndslidt på få udsatte steder

I mange hjem kan man opleve, at det lakerede gulv faktisk generelt er ret flot, men under fx en barnestol er lakken slidt helt tynd eller er helt væk. Det kan her være fristende at prøve at lave en lokal reparationslakering, men det er sjældent, at man slipper rigtig pænt fra det. I hvert fald kommer der altid synlige overgange mellem den nye og den gamle lak, så det skal du altså være klar til at acceptere. Kan du ikke leve med det, er anbefalingen at hele gulvet slibes og lakeres igen. Og benyt så lejligheden til at få lakeret så grundigt og så mange gange, at det fremover kan tåle et hårdt slid.   

9. Trykmærker på det ludbehandlede

På lud- og sæbebehandlede gulve er overfladen forholdsvis blød, og der kan derfor nemt komme mærker fra tabte genstande, møbler eller stiletter.

Hvis trykmærket ikke er for voldsom, kan det faktisk lade sig gøre at udbedre mindre skader ved hjælp af vand og varme. Har du fx tabt et tungt krus på gulvet, kan du med det samme prøve at blødgøre det sammentrykkede område af træet med vand - for på den måde at få træets fibre til at rejse sig igen. Gør træet vådt og varm derefter området op med et strygejern på laveste indstilling. Læg eventuelt et stykke bagepapir mellem gulv og strygejern, så du undgår at lave mærker.

Nu kan du give området varme ved at stryge på det, og med lidt held kan dette få træfibrene til at ”hæve”, så trykmærket ikke er så synligt. Dette tip kan i øvrigt kun bruges på lud- og sæbebehandlede gulve, da vandet ikke kan trænge ordentligt ind i lakerede eller olierede gulve.

10. Trægulvet knirker

Man kan blive helt vanvittig over et gulv, der knirker. Men ligger gulvet på strøer, er der faktisk en god mulighed for, at du selv kan fikse det.

Når gulv på strøer giver lyd fra sig, er det oftest fordi, at brædderne gnider op og ned ad sømmene. Og det gør de kun, når der er slup mellem brædder og strøer. Derfor kan den nemme løsning simpelthen være at slå sømmene bedre i.

Virker det ikke, ligger strøerne nok ikke helt, som de burde. Træ arbejder, og de kan have vredet eller slået sig, nogle af dem er måske endda krøbet. I de tilfælde kan du måske klare problemet ved at trække brædderne helt ned til strøen med en skrue. Det efterlader selvfølgelig nogle huller, der skal proppes eller spartles.

Endelig kan knirkeriet også være et resultat af, at opklodsningen under strøerne er skredet. Det vil typisk afsløre sig ved, at det er en større flade, som giver efter, når området belastes. Er du heldig, kan man i nogle tilfælde redde understøtningen ovenfra, ved at bruge en såkaldt ”gulv-jack” skrue. Men er du ikke meget handy, bør den manøvre overlades til en tømrer.

Hvis overstående metoder er afprøvet uden held, er der desværre kun tilbage at fjerne gulvet og begynde helt forfra. Det gælder også, hvis strøerne ligger med større afstand, end brædderne kan klare. Når gulvet i udgangspunktet er lagt forkert, kan det altså ikke klares ovenfra, men skal lægges helt om.