Hvilket indvendigt træværk i huset skal ses efter?
Træ i huset bør løbende vedligeholdes og efterses for fejl og mangler. Det er dog ikke alt træværk, der er lige udsat.
Her er en liste over det mest almindelig indvendige træværk. Listen er prioriteret, dvs. at de øverste punkter kræver oftere vedligeholdelse:
- Bordplader
- Trægulve
- Trapper
- Dørkarme og paneler
- Døre
- Vindueskarme og vindueslysninger
- Lofter.
Hvor ofte bør du tjekke husets indvendige træværk?
Det indvendige træværk er ikke udsat for de samme ødelæggende påvirkninger som det udendørs træværk. Alligevel bør du holde øje med skader, som kræver vedligehold.
Et godt råd er at være opmærksom på træværkets tilstand i forbindelse med rengøring af huset.
Det kan også være en god idé at lave en liste over de ting, der skal tjekkes, og så tage tingene hen ad vejen. Med en konkret plan sikrer du, at vedligeholdelsen bliver gjort.
Hvordan tjekker du husets indvendige træværk?
Start med at se på træværket for at danne dig et billede af, hvor medtaget det er.
- Hvordan ser overfladen ud?
Overfladen skal være intakt og vedligeholdt. Faresignaler er derfor misfarvninger, skjolder eller ujævnheder. - Hvordan er selve materialet?
Tegn på råd ses oftest i overfladen. Føl og tryk på træet. Er det hårdt, som det skal være, eller føles det blødt. Stik evt. i træet med en syl. Spidsen bør ikke komme mere end 3 mm. ind i træet. - Er træet ødelagt?
Se efter revner, ridser og andre skader, der er tegn på nedbrud. - Er træet krympet, eller har det udvidet sig?
Fugtindholdet i træet påvirker dets massefylde. Er træet fx meget fugtigt, eller bliver der brugt for meget vand under rengøring, kan et gulv fx udvide sig så meget, at det kommer til at bule op. Et gammelt, udtørret gulv kan derimod få store revner.
Har du behov for ekspertråd?
Normalt behøver du ikke eksperthjælp, når du skal efterse husets indvendige træværk.
Hvis du alligevel føler dig usikker og gerne vil have råd og vejledning, er det en god idé at kontakte en tømrer, snedker eller maler.
Han eller hun vil også kunne reparere og/eller udskifte ødelagt træværk.
Er der råd?
Råddent træ er flosset og smuldrer let.
Er der tegn på svampeangreb?
Hvide eller mørke aftegninger kan være tegn på svampeangreb.
Er der skadedyr?
Kig efter bidemærker eller flyvehuller fra fx husbukke eller borebiller.
En visuel gennemgang kan give dig et indtryk af, om træværket trænger til en reparation, om det skal efterbehandles med fx olie, voks eller maling, eller om det blot trænger til rengøring med en gang vand og sæbe.
Typisk vil du kunne se, hvilken overfladebehandling husets træværk tidligere har fået, da de forskellige produkter ser meget forskellige ud.
- Lak: Giver træet en blank overflade. Lakken kan også være mat og krakeleret i særligt grelle tilfælde.
- Olie:Med olie får træet et mørkere og mere mat udseende end med lak. Til forskel fra sæbebehandlingen, så hærder olien op i overfladen, og giver dermed træet en højere robusthed.
- Sæbe: Har ofte en lys, mælkehvid overflade. Det tager mange behandlinger at mætte træ med sæbe, men det giver en flot naturlig finish og bevaring af træet. Brug sæbespåner frem for brun sæbe.
- Lud: Kan være hvidpigmenteret og gøre træet hvidligt. Ellers minder lud om sæbe, men man kan i højere grad se den hinde, der kapsler træet ind, end det er tilfældet med sæbebehandling.
- Maling: Alle farver og glansværdier.
Er træværket ubehandlet, kan det være nødvendigt at slibe det, inden det behandles, så overfladen er klar til at tage imod behandlingen.
Hvordan vedligeholder og reparerer du husets indvendige træværk?
Tag udgangspunkt i tjeklisten ovenfor. Når du har fået et overblik over træværkets stand, kan du gå i gang med at behandle det og udbedre eventuelle skader. Følg prioriteringen.
Trægulve
Indvendige trægulve slides hårdt og bør derfor have høj prioritet. Alt efter hvilken behandling de har fået, bør du vedligeholde dem ved jævnligt at rengøre og vaske dem, samt evt. give dem olie, sæbebehandling el. lign. Fotograf: Byrd/NikolajStorgaard
Tjek gulvet både på lang afstand og tæt på, dvs. stående og liggende. Det er en smagssag, hvordan gulvet skal se ud. Nogle mener fx, at gulvet skal se slidt og hærget ud og dermed fremtræde med patina. Selvom gulvet virker patineret, kan det godt både være og fremstå vedligeholdt.
Hvis der er store ridser eller revner i gulvet, er det dog på tide med en slibning.
Afslibning af gulve
Følgende skader kræver en slibning:
- Lakken er slidt igennem
- Overfladen er meget ridset
- Træet har revner eller hakker.
Det er dog ikke alle gulve, der tåler at blive slebet:
Foto: Bigstockphoto
- Gulvet er massivt - velegnet til slibning.
- Gulvet er massiv parket - velegnet til slibning.
- Gulvet er lamelparket med kun 2-4 mm slidlag - ikke egnet til slibning.
Det kan dog godt lade sig gøre at give denne type trægulv en meget let slibning, hvor der slibes ca. 0,5-1 mm af. Herefter skal gulvet have en afsluttende behandling. Slibningen kræver professionel hjælp fra en gulvmand. Er enkelte stave i lamelparketgulvet så ødelagte, at skaderne ikke kan reddes af en let slibning, kan disse skiftes, uden at du behøver at investere i et helt nyt trægulv.
Massive planke- og parketgulve bør slibes en gang imellem, afhængigt af hvor meget trafik der er på dem. Går du med sko inden døre, slides gulvet langt mere, end hvis du går på strømpefødder eller i sutsko.
Nogle af de steder, gulvene slides meget, er i køkken, gangarealer og entré. Disse steder kræver ofte ekstra pleje.
Total afslibning
Uanset kvalitet vil massive planke- og parketgulve indimellem kræve en total afslibning og ny overfladebehandling for at blive flotte og lette at holde rene igen. Afslibning er dog ikke noget, du skal foretage i tide og utide, for gulvbelægningen bliver tyndere for hver gang.
Selv med nænsom afslibning vil et trægulv kun kunne klare et begrænset antal slibninger i sin levetid. De fleste massive planke- og parketgulve vil kunne tåle at blive slebet 5-8 gange, afhængigt af træets tykkelse. Hvis der slibes helt ned til fer- og not samlingen, er gulvet ødelagt. På samme måde hvis sømhoveder slibes ned, da gulvet så mangler sin fastgørelse.
Fordelen ved en afslibning er, at du er frit stillet med hensyn til, hvilken overfladebehandling gulvet skal have - lak, olie eller sæbe - med de begrænsninger, træsorten sætter.
Alle behandlinger har deres fordele og ulemper, og hvilken du vælger, er i høj grad også et spørgsmål om, hvad du synes er pænt.
Afhøvling eller afslibning?
Egentlig afhøvling bruges normalt på meget ujævne eller medtagne bræddegulve af blødere træ som fx fyrretræ.
Afhøvling overlades bedst til professionelle gulvafhøvlingsfirmaer, mens flere og flere vælger selv at foretage en afslibning af gulvet.
Slibemaskiner og tilbehør kan lejes i byggemarkeder og hos mange farvehandlere, men tag ikke fejl - selvom det lyder let, kræver det betydelig håndværksmæssig kunnen at afslibe et gulv med et godt resultat.
Større skader
I nogle tilfælde, fx ved huller eller meget store ridser, kan du være nødt til at skifte dele af gulvet ud. Det gør man ved at lave en lus, dvs. et stykke træ af samme træsort som det eksisterende gulv.
- Skær det skadede træ væk.
- Lav en lus i samme størrelse som det stykke, du har fjernet. Det kræver en høvl, da træet skal skæres meget præcist ud.
- Sæt lusen på plads i trægulvet med trælim.
- Placér noget tungt oven på lusen, fx fliser eller en ølkasse, så den holdes på plads, indtil limen er tør.
- Slib området.
Når man lægger lus i, er man ofte nødt til at slibe hele gulvet, da det ellers vil være tydeligt, hvor reparationen er blevet foretaget. Du bør derfor lave alle skader i trægulvet på samme tid, så gulvet kun behøver en afslibning en gang.
Du kan også udbedre mindre skader i gulvet ved at bruge et propbor. Det kan fx være, hvis du har tabt en tung ting, som har lavet et grimt mærke i træet.
- Bor skaden væk med det ene propbor.
- Lav derefter en ny træprop med det propbor, som har et rundt hul.
- Placér en klat lim i hullet, og læg proppen i hullet.
- Brug en plastikhammer til at banke proppen på plads.
- Sav proppens overflade af, hvis den er højere end gulvet.
Sætter du en prop i, kræver det også, at du sliber hele gulvet efterfølgende, så hele trægulvet har den samme glød og farve.
Udskiftning af hele trægulvet
Er gulvet meget medtaget, og er det allerede blevet slebet flere gange, bør du nok overveje at investere i et helt nyt gulv.
Når du skal vælge nyt gulv, er det en god idé at tage med i overvejelserne, hvor meget vedligeholdelse de forskellige trætyper kræver, og hvor holdbare de er.
Køkkenbordplader
Vedligeholdelse af en køkkenbordplade i træ kræver regelmæssig behandling med olie, lak eller lignende. Dette hjælper med at gøre bordpladen modstandsdygtig over for fedt, syre, kraftigt farvende madvarer og lignende.
Når træbordpladen er ny, skal den behandles grundigt med olie, lak eller lignende. Dette skal gøres korrekt efter producentens anvisninger.
Efter den indledende behandling skal bordpladen kun behandles efter behov, typisk en til to gange om året.
Hvis du har monteret blandingsbatteriet i bordpladen, skal du tørre eventuelt vand væk hver gang du har benyttet vandhanen for at undgå sorte skjolder og misfarvninger over tid.
Med slibning og vedligehold kan en bordplade af massivt træ blive som ny.
En trappe som denne er udført af massivt træ og skal løbende holdes ved lige, men bliver sjældent lige så hurtigt slidt som gulvet. Foto: Arkiv
Trapper
En trappe af træ skal som trægulve løbende vedligeholdes, for at den fremstår flot og har en lang levetid. Den slides dog ikke nær så hurtigt som trægulvene.
Du skal være opmærksom på de samme ting som ved gulve. En trappe af massivt træ eller massivt parket skal ligeledes slibes ned og efterbehandles, hvis den er meget slidt.
Karme og paneler
En stor del af vedligeholdelsen af karme, indfatninger og paneler består af rengøring.
Tør dem af med en våd klud mindst én gang om måneden. Det er især dørkarme, der bliver slidt, da de kan få stød og mærker, så eventuel maling falder af.
Synes du, at karmene er for slidte og grimme at se på, kan du udbedre mærker og hakker ved at slibe træet med sandpapir. Er karmen malet, skal du først fjerne malingen med en limskraber, inden du kan grunde træet og male igen.
Har karmen dybe revner eller hakker, kan disse udbedres ved at indsætte en lus, mens mindre revner kan klares med træfiller, inden karmen slibes og males.
Ovenstående gælder også for indfatninger og paneler.
Døre
Tør de indvendige døre af træ af for snavs, fedt og støv én gang om måneden. Ligesom dørkarmene kan også dørene få mærker og hakker, så eventuel maling falder af.
På en trædør kan det udbedres ved at slibe den og evt. give den et nyt lag maling.
Nogle gamle døre binder. Er det tilfældet, kan du gøre følgende:
- Find ud af, hvor døren støder på karmen.
- Høvl forsigtigt på det sted.
- Afslut med at pudse efter med sandpapir.
Har du en dør, der slet ikke kan lukkes, kan du gennemgå nedenstående punkter. Husk dog også at undersøge årsagen til, hvorfor døren ikke kan lukke, inden du evt. går i gang.
- Luk døren til, så meget den kan.
- Afmærk det sted, hvor døren støder på.
- Skær det overflødige væk med en rundsav, eller høvl det væk, men vær forsigtig, så du ikke tager for meget af.
- Puds efter med sandpapir. Det er også en god idé at smøre hængsler og døre med lidt olie, så de åbner og lukker uden at knirke eller pibe.
Her oprindelige lysninger og paneler af træ, som er hvidmalede. Foto: Jan Ove Kristensen
Vindueskarme og vindueslysninger
Vindueskarmen er et sted, hvor der samler sig meget støv og snavs. Med tiden kan den også komme til at se slidt og misfarvet ud på grund af solen og urtepotter og andet nips, der bliver skubbet rundt. Men den kan gøres fin igen ved at slibe og efterbehandle med maling eller olie.
Lysninger af træ (dvs. den beklædning på væggen mellem vindue og væg) kan flække på grund af påvirkning fra skiftende luftfugtighed eller ælde.
Du kan fylde revner og sprækker med akrylfuge eller træfiller og derefter male lysningen igen.
Er lysningen meget medtaget, kan du få en tømrer eller snedker til at udskifte den. Nye lysninger lave ofte af MDF eller krydsfinér, så de ligner de oprindelige lysninger. Herefter slibes og males de.
Lofter
Trælofter (profillofter) er meget almindelige i mange danske hjem. I dag bliver de gamle fyrretræsbrædder dog ofte udskiftet med lyse ludbehandlede trælofter eller malede gipsplader.
Hvis der er skjolder eller misfarvninger på dit træloft, kan det være et tegn på, at der er en fugt- eller vandskade oppe på loftet. Undersøg loftet oppefra, og prøv at finde frem til, hvor vandet trænger ind og ødelægger loftskonstruktionen.
Hvis du ikke selv kan finde fejlen, bør du kontakte en tømrer, som vil kunne hjælpe dig. Det kan være et hul i taget eller en manglende dampspærre, som giver kondensproblemer på loftet.
Misfarvninger kan også skyldes manglende vedligeholdelse. Brædderne, som loftet er lavet af, kan i mange tilfælde falme og få misfarvninger. Med profillofter er det desværre meget svært at rette op på skaden. Det er meget svært at slibe, grunde og ludbehandle profillofter. Det bedste resultat fås ved at male dem hvide.
